Nyt netværk for kulturaktører i Gribskov

Publiceret 30-05-2023

Kom til første møde den 29. juni og bliv en del af Gribskov Kommunes nye netværk på kulturområdet

Den 29. juni er der møde i Gribskovs nye kulturnetværk, som skal være med til at fremme samarbejde, videndeling og fælles aktiviteter på kulturområdet i Gribskov Kommune. Netværket henvender sig til alle institutioner, frivillige og foreninger, der arrangerer kulturelle aktiviteter og events, så er du blandt dem, er du meget velkommen til at deltage.

Det er Udvalget for Kultur, Idræt og Forebyggelse, der har taget initiativ til det nye netværk. Center for Byudvikling og Kultur står for at sætte netværket i gang, og du melder dig til hos Vibeke Steen på vstee@gribskov.dk senest den 21. juni. På mødet den 29. juni skal deltagerne være med til at fastlægges rammerne for netværket fremadrettet.

Tid og sted: Torsdag den 29. juni kl. 14-16 på biblioteket i Helsinge, Skolegade 43.

Der serveres en let forfriskning.