Vi kendetegnes først og fremmest af den smukke natur vi er omgiver af. Vi bruger vores natur til det meste – ro og afslapning, udflugt og oplevelser, gå- og løbeture, cykel- og rideture og meget andet. Derfor tager vi også ekstra hånd om vores natur, så vi kan blive ved med at gøre brug af den og forme os generationer efter generationer. Gribskov er præget af de forskellige historiske og eventyrlige oplevelser, som vi er så heldige at have adgang til – Nationalparken Kongernes Nordsjælland, Esrum Kloster, munkenes historiske urtehaver, unikke museer og masser af oplevelser langs vores smukke kyst – så ja, vi har meget at byde på.
Vi er en kommune, der bygger på fællesskab og sammenhold, det er vores ”hemmelige ingrediens”, kan man sige. Vi tror på, at fællesskab bidrager til udvikling, mens sammenhold forstrækker os som lokalsamfund. Vi giver plads til alle og vi har plads til alle - uanset dine interesser og uanset dine drømme. Vi inspirerer hinanden til at blomstre i foreningslivet og inspirerer hinanden til at blomstre som individer. Så vi er sikker på, at du kan finde de optimale rammer for et lidt bedre liv her i Gribskov Kommune.
Job i Gribskov
Hvis du overvejer både at flytte til og arbejde i Gribskov, vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at finde et job, der passer til dig.
Mange af vores virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft, og på vores Jobcenter kan vi hjælpe dig med kontakt til virksomhederne. Ring til Jobcentrets virksomhedsservice på telefon 72497716