SSP - den forebyggende indsats for unge mellem 12 og 18 år

SSP er den forkortede betegnelse for det kriminalpræventive samarbejde mellem det lokale Skolevæsen, kommunens Socialforvaltning og Politiet.

SSP - den forebyggende indsats for unge mellem 12 og 18 år

SSP er den forkortede betegnelse for det kriminalpræventive samarbejde mellem det lokale Skolevæsen, kommunens Socialforvaltning og Politiet.

SSP-samarbejdet skal opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt og kommunalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag.
Målet med SSP-samarbejdet er forebyggelse i forhold til børn og unge, der begår kriminalitet eller udviser anden uhensigtsmæssig adfærd. SSP har derudover til opgave at handle på enkeltsager og akutte problemstillinger, der måtte opstå.
SSP-samarbejdet udgør det lokale beredskab, og er således forpligtet på at handle på ovenstående problematikker.
For at sikre målsætningen for det kriminalpræventive arbejde, benyttes følgende fremgangsmåder:

  • Afdække, screene og beskrive tendenser i kommunen.
  • Afklare hvilke forebyggelsesmuligheder der er, samt fastsætte, hvem der handler herpå.
  • Planlægge, koordinere og gennemfører kriminalitetsforbyggende indsatser.
  • Evaluere og dokumentere de kriminalitetsforebyggende indsatser.

Derudover skal der i samarbejdet lægges vægt på at:

  • En opsøgende funktion der har til formål at opsøge, danne relationer, og hjælpe børn og unge videre i de tilbud der findes i kommunen på almenområdet
  • Sikre vidensdeling.
  • Udvikle nye metoder.
  • Koordinere indsatser på tværs af fagområder og sektorer samt inddrage pårørende og lokalsamfundet.