Esrum Å – mere end blot en å Skrevet af Museum Nordsjælland
Esrum Ådal er skabt under istiden af en smeltevandsflod, der løb mod nord fra det område, der senere blev til Esrum sø. Efter istiden skete der en stor afsmeltning af gletsjerne, hvilket fik landet til at se meget anderledes ud end i dag. For 7500-5000 år siden lå havoverfladen op til 6,5 m højere, end den gør i dag. Dette gjorde at Esrum Ådal blev forvandlet til en fjordarm, ligesom Villingebæk og Søborg sø var omdannet til stor fjord, der skar sig ind i landet. De kystnære dele af fjorden har været mere salte, mens de indre dele af fjorden har haft brakvand.
Kort over stenalderhavet af Houmark-Nielsen, M. (2023). Geologi og landskaber i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Zone C: Fra Gribskov til Nordkysten.
På det sted hvor stien krydser åen, var fjorden ca. 400 m bred. Langs med fjorden lå jægerstenalderens bopladser, især tæt på den nuværende kyst. Op gennem tiden foregik der en landhævning, hvilket kombineret med erosion af kysten fik fjorden til at lukke til for 4.500 til 3.500 år siden.
Hvor fjorden i jægerstenalderen spillede en altafgørende rolle for livets ophold, med fiskeri og jagt, forandrede dette sig i bondestenalderen og bronzealderen, hvor dette blev mindre væsentligt. Man forholdt sig dog stadig til fjorden med anlæggelse af grave, bopladser og nedlæggelse af offerfund langs med fjorden. Da fjorden lukkede til, blev den omdannet til en ådal med moser. Fra at fungere som et stor transportsystem, blev den gamle fjord nu en barriere, der var svær at krydse.
I middelalderen og frem til nyere tid var der kun to overgangsteder over Esrum Å; dels ved Esrum kloster og dels ved Handskemagerbroen vest for Dronningmølle. Her blev der i middelalderen anlagt vandmøller, hvilket også sket ved Sodemark nordvest for Esrum Kloster. Esrum å forsynede disse tre møller med vand. I middelalderen udgjorde åen grænsen imellem Holbo Herred og Lynge Herred, og den var sognegrænse imellem Tikøb og Søborg/Esbønderup sogn. Dengang var området vest for åen domineret af ejendom tilhørende kongen, med tilknytning til Søborg, mens den østlige side tilhørte Esrum kloster, med store godser (grangier) i Villingerød, Havreholm, Borsholm og Plejelt.
Efter reformation i 1536 overgik Esrum Klosters jord til kronen. I slutningen af 1500-tallet var de middelalderlige møller ved at være utidssvarende, hvorfor man i 1605 flyttede Esrum mølle og omlagde Esrum å ved at grave en kanal på over 1000 m fra Esrum sø til Esrum Kloster. En lignende omlægning skete ved Dronningmølle, hvortil møllen flyttedes fra Handskemagerbroen (v. Hulerød kro).
I de næste to hundrede år fik åen lov til at sno sig uden de store forandringer, men i 1793 blev de første skridt taget til at omlægge Esrum å til en kanal for transport af træ fra Gribskov. Kanalen blev udgravet med skovl og trillebør af op til 400 arbejdere. Nogle steder blev kanalen gravet igennem bakker og moræne; andre steder var man tvunget til at anlægge kanalen i den bløde gamle fjordbund, hvilket skabte en del problemer i forbindelse med anlægsarbejdet. Kanalen var 9 km lang, 9 meter bred og 1,5 meter dyb. Langs med kanalens sider blev der anlagt en træksti.
Ved Væltningen i Snævret Skov blev træet pga. højdeforskelle væltet ned af en sliske til den nedre del af kanalen. Prammene blev trukket af heste, men også af ansatte ved kanalen, da jorden stedvist var ret blød. Ved Væltningen blev der i 1811 opført en krudtmølle, som senere blev omdannet til bore- og slibemølle. Rester af denne mølle ses stadig i Snævret skov. Ved Esrum å’s udløb i Dronningmølle blev træet omladet, hvorefter hestevogne kørte træet ud til ventende småskibe. Transporten sket kun i sommerhalvåret; om vinteren blev prammen vedligeholdt, og der blev hugget og opstablet brænde.
Selve kanalen stod færdig i 1805, og kom til at forsyne hovedstaden med op til 13-14 % af dens brænde. Kanalen blev opgivet i 1872, da man nu i højere grad fik træ til hovedstadsområdet ved hjælp af jernbaner. Fra 1880 blev træet fra Gribskov ført sydpå fra Græsted af Gribskovbanen.
I dag er Esrum kanal fredet.
Jørgen Valentin Sonne, Familien Puggaard på sejltur på Esrum kanal, 1870. Olie på træ, 27 x 42 cm. Værket tilhører Frederiksborg, Nationalhistorisk Museum. Foto: Lennart Larsen.