Varme

Læs om krav til samt hvordan der søges om tilladelse til at etablere ny, udskifte eller nedlægge en varmeforsyning.

Læs om forskellige former for varmeforsyningen samt hvordan der kan søges om tilladelse: 

Ildsteder og skorstene 

Når du får udført installation af en skorsten, pejs eller brændeovn, skal det anmeldes til skorstensfejeren.

Se byggeregler for skorstene på bygningsreglementet.dk

Skorstensfejerbekendtgørelsen på retsinformation.dk

Skal du have opført en skorsten, pejs eller brændeovn eller vedligeholde en, som allerede er installeret, skal du overholde skorstensfejerbekendtgørelsen og byggeloven. Kommunen har pligt til at sikre, at det sker.

Hvis skorstensfejeren bliver opmærksom på, at din skorsten ikke lever op til kravene i bygningsreglementet, skal han meddele det til kommunen.

For at undgå brandrisiko skal skorstene renses og ses efter regelmæssigt. Den der ejer bygningen skal sørge for, at en skorstensfejer kan komme til at rense og efterse skorstenen. Efter loven skal det ske en gang om året.

Skorstensfejere

Når du har brug for en skorstensfejer til at udføre arbejde ved din skorsten, eller når du skal have etableret en ny, kan du frit vælge enten at benytte en skorstensfejer, som Gribskov Kommune har en aftale med, eller en anden skorstensfejermester. 

Alle spørgsmål vedrørende opkrævninger/takster skal rettes direkte til din skorstensfejer.

Skorstensfejermestre som Kommunen har aftale med

Gribskov Kommune har indgået aftale med to skorstensfejermestre, og de dækker hvert deres område af Kommunen.

Bor du i den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, kan du kontakte skorstensfejermester Bent Granov:

Tlf. 48 39 39 02 eller på mobil 20 95 51 25 (Mandag-torsdag kl. 7–15 eller fredag kl. 7–14)

Mail Bent.fejer.211@gmail.com

Bor du i den tidligere Helsinge Kommune, skal du kontakte skorstensfejermester Michael Bredgaard:

Tlf. 48 71 23 86 (Mandag-fredag kl. 7-9)

Mail mbfejer@gmail.com

Alle henvendelser om det udførte skorstensfejerarbejde og om betaling skal rettes direkte til skorstensfejeren. Det er også skorstensfejeren, der skal have besked om til- og afmelding af skorstene.

Anden skorstensfejer

Du kan frit vælge en anden skorstensfejer, hvis du vil. Vælger du en anden skorstensfejermester, skal arbejdet kunne dokumenteres fx ved forevisning af en kopi af din regning. Du skal huske at afmelde skorstensfejningen hos den nuværende skorstensfejer.

Sådan afmelder du din skorstensfejermester eller brændeovn

 Ønsker du at afmelde skorstensfejning af din skorsten eller ildsted, skal du kontakte din skorstensfejer. Afmeldingen skal ske inden den 1. november, for ikke at betale gebyr for det kommende år.

Taksterne følger KLs vejledende takster på området. 

Alle spørgsmål vedrørende opkrævninger/takster skal rettes direkte til din skorstensfejer.

Takster 2025. Beløbene er inkl. moms

Skorstene, centralkedler og brændeovne

For første skorsten indtil 10 meters højde: 156,1 kr.

For efterfølgende skorstene af højde indtil 10 meter på samme ejendom.
I denne sammenhæng skal en ejendom forstås som en selvstændig bygning med egen postadresse: 122,25 kr.

For skorstene over 10 meter for hver påbegyndt meter over 10 meter yderligere: 5,55 kr.

For rensning af centralkedler: 356,29 kr.

For rensning af brændeovne: 178,1 kr.

For skorstene og ildsteder af størrelse fra 35-116 kw forhøjes ovenstående gebyrer med 50%,

  • fra 116-232 kw forhøjes med 100%,
  • fra 232 kw forhøjes med 150%

For skorstene, der fejes hyppigere end én gang årligt, forhøjes gebyrerne med 50% for yderligere fejninger, med mindre gebyret er forhøjet efter reglerne i pkt. 2 om tillæg efter fyrets størrelse

Rensning af røgrør og røgkanaler

For rensning af røgrør og røgkanaler, jf. § 6 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993, betales:

  • For rør og kanaler med indtil 35 x 35 cm indvendigt mål for første meter: 82,56 kr.
  • For efterfølgende påbegyndt meter: 40,25 kr.
  • For rør og kanaler med indvendigt mål på over 35 x 35 cm betales for første meter: 164,6 kr.
  • For efterfølgende påbegyndt meter: 82,56 kr.

For kanaler, der kun renses ved, at skorstensfejeren personligt går gennem kanalen, har mesteren dog lov til i stedet for gebyret at træffe aftale med brugeren om betalingen, idet der tages hensyn til afstanden til og fra det sted, hvor fejningen udføres.

Ekstra rensning

For tilkald til ekstra skorstensrensning samt for rensning af røgovne og røgkamre, der skal udføres uden for de sædvanlige skorstensfejninger, betales efter tidsforbrug samt befordringsgodtgørelse efter samme takst, som for statens tjenestemænd.

Brandpræventivt tilsyn

For brandpræventivt tilsyn, herunder syn i forbindelse med afmelding af skorsten, betales uanset antallet af skorstene på en ejendom: 156,06 kr.

Udfræsning af skorstene og tilkaldelse til skorstensild

For udfræsning af skorstene og tilkaldelse til skorstensild betales efter tidsforbrug den til enhver tid gældende svendetimeløn samt befordringsgodtgørelse efter samme takst, som for statens tjenestemænd.

Tilmelding af nye skorstene eller ildsteder

For tilmelding af nye skorstene/ildsteder, også hvis kun en af delene udskiftes: 591,54 kr.

Prøvningsattest

Påtegning af prøvningsattest:162,26 kr.

Solenergi

Solceller og solfangere på en bygning

Er omfattet af byggelovens § 2. Det betyder, at solceller og solfangere som udgangspunkt ikke må opsættes uden en tilladelse fra kommunen. Læs mere om reglerne i Energi styrelsesen vejledning.

Energistyrelsens hjemmeside

Privat, lav bebyggelse

Men der er undtagelser. Når anlægget opføres på enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse i sommerhusområder, og når det ikke medfører, at du ændrer anvendelsen af din bygning eller udvider etagearealet, så kræver det ikke tilladelse efter byggeloven. Selvom du ikke skal have kommunens tilladelse, så er anlægget en del af bygningen, og derfor skal det leve op til bygningsreglementets krav om bl.a. højde og afstand.

Erhvervsbyggeri og etageboligbyggeri

Solceller og solfangere på erhvervsbyggeri og etageboligbyggeri skal altid have en byggetilladelse.

Solfangere og solceller på grunden

Kræver også byggetilladelse. Læs om reglerne på Energistyrelsens hjemmeside.

Energistyrelsens hjemmeside

Det er ejeren af en ejendom, der er ansvarlig for at overholde gældende lovgivning.

Andre love end byggeloven

Selv om solfangere eller solceller ikke altid er omfattet af byggeloven, kan de være omfattet af anden lovgivning og derfor kræve tilladelse eller dispensation.

Det kan fx være en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration, der regulerer solceller og solfangere.

  • Hvis dit anlæg er i strid med en lokalplan, byplanvedtægt eller en deklaration, skal du søge om dispensation.
  • Hvis dit hus er bevaringsværdigt, skal du også søge om tilladelse. Bevaringsværdien kan f.eks betyde at kommunen vil vejlede dig om, hvordan du kan få anlægget til at passe med bygningens arkitektur.
  • Hvis ejendommen ligger i et fredet område, er det vigtigt at du læser fredningsbestemmelserne. De kan indeholde bestemmelser om ændret udseende af bygninger og forhold på terræn, og så skal du søge om dispensation.
  • Hvis ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer i forhold til sø-, å- og strand mv. kan det kræve en dispensation at opsætte solfangere eller solceller.

Når solfangere eller solceller kræver byggetilladelse, kræver de også landzonetilladelse, hvis de anbringes i landzone.

Jordvarme

Du skal anmelde eller ansøge kommunen om etablering af jordvarmeanlæg.

Jordvarmeanlæg falder inden for to grupper:

  1. Vandrette anlæg (nedgravet) uden for områder med særlige drikkevandsinteresser.
  2. Lodrette anlæg (med boring) samt vandrette anlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Anlæg i gruppe 1 kræver blot anmeldelse. Hvis du ikke inden for 4 uger har hørt andet fra os, forudsat, at du i anmeldelsen har vedlagt alle relevante oplysninger, og du kan herefter gå i gang.
Anlæg i gruppe 2 kræver ansøgning. Her betragter vi din anmeldelse, som en ansøgning. Vær opmærksom på, at lodrette jordvarmeanlæg også kræver en VVM. 

Det er lovpligtigt at få udført en tæthedsprøvning af en autoriseret installatør. Du vil herefter kunne søge om refusion for elafgiften – spørg dit elselskab om hvordan.

Ansøg om jordvarmeanlæg 

Tilladelse til jordvarmeanlæg sendes og tildeles til ejer af ejendommen - også selvom det er entreprenøren eller anden rådgiver, der ansøger. 

Det er ligeledes ejers ansvar, at jordvarmeanlægget færdigmeldes. 

Anmeldelse/ansøgning på hjemmesiden Byg og Miljø

Vejledning for ansøgning via Byg og Miljø: Når du har oprettet et nyt projekt, kan du tilføje ansøgningstype for jordvarme - find dem under 'Vand, varme, affald, energi, miljø og natur' længere nede på siden. Klik, så afsnittet folder sig ud, og vælg sagstypen under 'Jordvarmeanlæg', der passer til dit projekt. Under 'Øvrige ansøgningstyper' nederst på siden, findes også ansøgningstype for 'Sløjfning af jordvarme uden brine (fordampningsanlæg)'. Klik på 'Tilføj' på den eller de ansøgningstyper du skal bruge og klik på 'næste' nederst på siden. 

Anmeldelse af jordvarme via kommunens skema 

Sløjfning af jordvarme via kommunens skema

Hvis du blot ønsker at forespørge om muligheden for jordvarme, kan du også benytte ovenstående skema. Udfyld blot de relevante punkter og beskriv, at det er en forespørgsel, så vil kommunen gennemgå sagen og vende tilbage til dig. 

Færdigmelding af jordvarmeanlæg 

Hvis du selv har ansøgt om jordvarmeanlægget, kan det færdigmeldes via den kontakt, du allerede har til kommunen. 

I nogle sager, har en entreprenør eller anden rådgiver ansøgt, mens det er ejer selv, der færdigmelder. Hvis du, som ejer, ikke allerede har en kontakt med kommunen i forbindelse med ansøgningen, kan du benytte nedenstående skema for færdigmelding: 

Færdigmelding af jordvarmeanlæg

Udfyld gerne alle kontaktoplysningerne på installatøren

Udfyld gerne kommunens sagsnummer, hvis du kender det.

Fremgangsmøde for tæthedsprøvning er angivet i bilag 3 jf. §19 i jordvarmebekendtgørelsen

Upload

Felter med (*) skal udfyldes

Olietanke

Har du en privat olietank under 6.000 liter, er det dit ansvar, at regler om levetid overholdes.

Det er grundejerens ansvar at sikre sig, at olietanken ikke bliver for gammel eller på anden måde overtræder loven. 

Har du spørgsmål til kommunen i forhold til olietanke, kan du også benytte nedenstående skemaer - udfyld blot de relevante felter og beskriv, at det drejer sig om en forespørgsel. 

Etablering af ny olietank

Etablering af olietank eller udskiftning (som er både en sløjfning og en etablering)

Senest 2 uger før, du vil etablere en villaolietank, skal du anmelde det til Gribskov Kommune. For andre tanke er fristen 4 uger.

Arbejder omkring olietank anmeldes via Byg og Miljø eller via kommunens ansøgningsskema. 

  • Du skal oplyse, hvornår du ønsker at etablere anlægget - det vil sige tanken med tilhørende rørsystemer.
  • Du skal give en kort beskrivelse af anlægget - herunder tanktype og -størrelse, placering af tanken samt oplysninger om rørforbindelsen til fyret.
  • Du skal vedlægge en skitse, der viser anlæggets placering på din ejendom.

Husk også at oplyse, om du samtidig sløjfer eller fjerner en gammel tank.

Etablering af en olietank skal udføres af en sagkyndig person. Det er en person, som gennem uddannelse og/eller erfaring er kvalificeret til at udføre arbejdet, og som er tilknyttet et firma, der udfører det aktuelle arbejde.

Anmeld olietanken via Byg og Miljø 

Vejledning for ansøgning via Byg og Miljø: Når du har oprettet et nyt projekt, kan du tilføje ansøgningstype for olietanke - find dem under 'Vand, varme, affald, energi, miljø og natur' længere nede på siden. Klik, så afsnittet folder sig ud, og vælg sagstypen under 'Olietanke', der passer til dit projekt. Under 'Øvrige ansøgningstyper' nederst på siden, findes også ansøgningstype for 'Anmeldelse af overjordisk olietank'. Klik på 'Tilføj' på den eller de ansøgningstyper du skal bruge og klik på 'næste' nederst på siden. 

Anmeld olietank via kommunens skema

Du skal undersøge:

  • Fabrikationsdatoen.
  • Byggematerialet fx stål eller plast.
  • Overjordisk eller nedgravet olietank.
  • Korrosionsbeskyttet olietank.

Du finder disse oplysninger på:

  • Tankpladen på olietanken.
  • Tankpladen på påfyldningsstudsen.
  • Tankattesten.

Syn af olietanke

Vi syner ALTID tanke til nedgravning, før de lægges ned i jorden.

Du må ikke benytte en nedgravet tank, som vi ikke har synet og godkendt!
Hvis du har gravet en tank ned, skal du altså grave den helt fri igen, så vi kan syne den. Ellers får du forbud imod at benytte tanken.

En sagkyndig VVS-installatør eller din oliefyrsmontør kan ofte hjælpe dig med at sikre, at de fysiske lovkrav er overholdt. Men det er altid en god idé at kontakte kommunen, før du beslutter dig. Kontakt kommunen i forbindelse med din eksisterende sag om anmeldelse af olietank eller bestil syn via kommunens skema. 

Bestil syn af olietank 

Regelgrundlag

Lovkrav til etablering af olietanke findes i Olietankbekendtgørelsen

Sløjfning af din olietank

Nedgravede tanke

Vi syner alle nedgravede tanke ved sløjfning. Du kan rekvirere syn via din eksisterende sag om afmeldelse/sløjfning af olietank eller ovenstående link til skema. 

Du skal tømme tanken helt for olie og slam. Hvis tanken skal blive liggende i jorden, skal du gøre den tilgængelig for syn, inden du afblænder den. Hvis du graver tanken op, syner vi både tanken og hullet, hvor den har ligget.

Du gør en tank tilgængelig ved at frigrave toppen af tanken og afmontere påfyldnings- og udluftningsrørene. I tanken skal du desuden skære et hul på minimum 40 x 40 cm (så tæt på midten som muligt). Vi kan kun gennemføre et syn, hvis tanken er gjort tilgængelig og rørene er afmonteret.

Du får altid en kvittering for vores besøg, uanset om vi gennemfører synet eller ej. Vi giver også en kopi til din eventuelle entreprenør eller montør.

Bemærk: Der er intet krav om, at tanken skal sandfyldes eller på anden måde sikres imod sammenstyrtning, uanset hvor den ligger. Hvis tanken ligger tæt på et hus, kan det være en god idé at sandfylde den for at undgå sætningsskader.

Særligt om ulovlige tanke

Ulovlige tanke skal graves op. Vi syner tanken og hullet, hvor den har ligget. Senest en uge før, du graver tanken op eller afblænder den, skal du derfor henvende dig til os. Bestil syn via ovenstående link til skema. 

Overjordiske tanke, ude og inde

Disse tanke skal inden nedtagningen tømmes for restindhold (olie og slam), og du skal anmelde nedtagningen skriftligt til Gribskov Kommune, senest 14 dage efter, tanken er fjernet. Samtidig skal du oplyse, hvilken varmekilde du herefter benytter.

Anmelding/sløjfning af olietanken via Byg og Miljø

Vejledning for ansøgning via Byg og Miljø: Når du har oprettet et nyt projekt, kan du tilføje ansøgningstype for olietanke - find dem under 'Vand, varme, affald, energi, miljø og natur' længere nede på siden. Klik, så afsnittet folder sig ud, og vælg sagstypen under 'Olietanke', der passer til dit projekt. Klik på 'Tilføj' på den eller de ansøgningstyper du skal bruge og klik på 'næste' nederst på siden. 

Afmelding/sløjfning af olietank via skema 

Historisk sløjfning af olietanke

Skal du melde historisk sløjfning af en olietank, kan dette også gøres via Byg og Miljø eller ovenstående skema for afmelding/sløjfning af olietanke. 

Med historisk menes at sløjfningen er foretaget for længere tid siden - olietanke, som tidligere er nedlagt, uden at kommunen er blevet informeret. Informationer om olietanken, specifikationerne med mere udfyldes med den viden som det er muligt at fremskaffe, fx fra naboer, tidligere ejer m.v.

Forespørgsel vedr. olietanke

Hvis du blot ønsker at forespørge om muligheden for olietank eller har spørgsmål til sløjfning af olietank, kan du benytte ovenstående skema. Udfyld blot de relevante punkter og beskriv, at det er en forespørgsel, så vil kommunen gennemgå sagen og vende tilbage til dig. 

Villaolietankforsikringen

Lovlige olietanke er forsikret

Hvis der sker olieforurening eller spild trods overfyldningsalarmer og enstrengede rørføringer, er der indført regler om obligatorisk forsikring af lovlige villaolietanke og rørføringer i forbindelse med villaolietanke (dvs. for olietanke under 6.000 l til brug for opvarmning, hvor over 50 % af arealet benyttes til bolig).

Reglerne gælder uanset, om tanken er nedgravet, står på jorden eller er placeret indendørs.

Olieselskaberne sørger automatisk for forsikringen. Der er nemlig en aftale mellem olieselskaberne i Danmark og forsikringsselskabet Topdanmark.

Nedgravede villaolietanke fra før 1. april 1970 er ikke omfattet af forsikringen, da disse tanke er ulovlige. Olietanke over 6.000 liter er heller ikke dækket af forsikringen. Hvis der skulle være forurening, så vil villaolietankforsikringen dække udgifter til undersøgelse og oprensning af jordforurening efter en lovlig olietank i op til seks måneder efter, at tanken er taget ud af brug.

Olietanke - hvis uheldet er ude

Ved olieforurening eller spild skal grundejeren straks kontakte Gribskov Kommune. Herefter meddeler kommunen et påbud efter jordforureningslovens § 48.

Læs mere på kommunens hjemmeside om akut forurening

Forsikringsselskabet Topdanmark, der administrerer villaolietankforsikringen, sørger for, at oprensningen bliver igangsat af et rådgivende firma. Forsikringen dækker de udgifter, der følger med Gribskov Kommunes påbud. For hver skade er der en selvrisiko for tankejeren.

Kontakt Topdanmark

Læs olietankbekendtgørelsen

Miljøafdelingen

Center for Teknik og Borgerservice

Rådhusvej 3
3200 Helsinge

Tlf: 7249 6000

Digital post til kommunen

Genvej til denne side: gribskov.dk/varme