Mindet om en flugt

Foto: Laura Stamer

Der må have været trækfugle på himlen over Gilleleje i oktober 1943, taktfaste flokke undervejs til vinterkvartererne længere mod syd. Deres efterkommere foretager stadig samme træk, når temperaturerne begynder at dale. Fugle kender ingen grænser, mens mennesker lever bag dem.
Dengang som nu var dansk og svensk territorium adskilt af en usynlig søgrænse. Forskellen mellem at befinde sig geografisk på linjens ene eller anden side kunne handle om liv eller død. Ordet flugt betegner en hurtig bevægelse fremad i luften, som når fugle flyver, men kan også betyde det at slippe væk fra nogen eller noget, der truer en. I den sidste betydning er bevægelsen aldrig frivillig, hvilket afspejler sig i verberne knyttet til handlingen: Man tvinges, jages, drives på flugt. Sproget udtrykker voldsomheden og presset bag.

Dramatiske hændelser kan efterlade tydelige spor i en by eller et landskab, men også være mere umærkeligt til stede som betydende lag underneden. En særlig tavshed hviler over steder, hvor noget skæbnetungt er hændt. Det føles, som om hver eneste kubikcentimeter jord eller vand har bevidnet, hvad der skete, men umuligt kan fortælle detaljerne videre. For at fylde tavsheden ud begynder ens bevidsthed selv at tilføje billeder. De dannes ud fra den viden, man i forvejen har om hændelserne, som fandt sted netop der, og væves sammen med nutidige perspektiver. Begrebet kollektiv erindring beskriver samfundets eller fællesskabets hukommelse, formet uafhængigt af det enkelte menneskes individuelle erindring. Der findes afgørende begivenheder, vi vælger at huske hinanden på gennem fortællinger, mindesteder og mindesmærker. De bliver til fælles erindringer, selvom vi aldrig personligt har oplevet dem.

På overfladen røber havet mellem Danmark og Sverige ingenting om fiskefartøjerne, som sejlede hen over den usynlige søgrænse med flygtende danske jøder ombord. Himlen røber heller ingenting. Det samme gælder horisonten. Vi kigger mod dens fjerne punkter i fugleflugtslinje og husker begivenhederne uden selv at have gennemlevet dem. Højt over jorden og vandet gentager trækfugle deres naturlige ryk i takt med årstidernes vekslen. Helt uanfægtede af livet hernede er de i fri og grænseløs flugt.

Gitte Broeng

 

Fakta
Billedkunstner Karin Lind
Forskudt Horisont, 2023, opført på Mindegrunden, Nordre Strandvej 22, 3250 Gilleleje Kunstværket består af en gennemskåret granitsten med inskription, to egetræsbænke og et trappeanlæg af natursten med et egetræsgelænder. Stenen er 300 cm lang, 170 cm bred og 185 cm høj, og den vejer 10 ton.
Værket er realiseret i samarbejde med Gribskov Kommune og kunstkonsulent Charlotte Bagger Brandt/Råderum. Mindesmærket er blevet til takket være en donation fra en anonym fond.

Mindesmærke for Oktober 1943

Håbets geografi

Ingen spor men vi glemmer ikke.