Hegnsyn

Er du og din nabo blevet uenige om opsætning, ændring eller vedligeholdelsen af det hegn, der findes mellem jeres grunde, kan det være nødvendigt at anmode om et hegnsyn.

Det vil altid være det bedste, at I forsøger at blive enige og undgå en nabokonflikt. Vi vil derfor råde dig til at prøve at få en konstruktiv dialog med naboen, inden Hegnsynet eventuelt involveres.

Se denne illustrerede vejledning udarbejdet af Din Bolighandel, for at få et nemt overblik. Du kan også læse mere nedenfor.

Hvordan anmoder jeg om et hegnsyn?

Sidste udvej for en tvist med din nabo er at tilkalde Hegnsynet.

Indkald til et hegnsyn

Vær opmærksom på:

  • Det er klagers pligt at belyse sagen, og komme med korrekt information om sagens parter.
  • Der opkræves brugerbetaling i forbindelse med hegnssyn. Et hegnssyn koster pr. 1. januar 2024 i vederlag til hegnssynet 2.100 kr. De lokale hegnssyn bestemmer, af hvem og hvordan gebyret indbetales.
  • Hegnsynet afgør ved kendelsen, hvordan udgiften til hegnsynsforretningen fordeles.

Vejledning og kontakt

Du kan finde mere information om hegnsyn og generelle regler på området nedenfor.

Hegnsynssekretariatet har også åbent for telefoniske henvendelser hver mandag mellem kl. 10-14 på tlf.nr. 72 49 66 44. Hvis sekretariatet er forhindret i at tage telefonen, kan du lægge en besked på telefonsvaren og så vil hegnsynssekretariatet vende tilbage.

Du kan også skrive til Hegnsynet på hegnsyn@gribskov.dk, og du skal forvente op til 2 ugers svartid.

Det er vigtigt, at du noterer dig, at sekretariatet ikke kan rådgive eller forholde sig til de enkelte sager, men blot kan komme med en generel vejledning om Hegnslovens regler.

Sådan behandler Hegnsynet i Gribskov Kommune dine personoplysninger

Når du anmoder om hegnsyn, bliver indkaldt til et hegnsyn eller stiller spørgsmål til hegnsynssekretariatet på e-mail, indebærer det samtidig, at vi behandler en række oplysninger om dig. Disse oplysninger kaldes personoplysninger.

Her kan du læse, hvilke oplysninger vi behandler, hvordan vi behandler dem, og hvilke rettigheder du har i den forbindelse.

Hvilke oplysninger behandler Hegnsynet i Gribskov Kommune?

Vi indhenter og behandler de oplysninger, der er nødvendige for vores sagsbehandling. Formålet er at sikre, at Hegnsynet kan behandle og evt. træffe kendelse i en tvist om hegn efter reglerne i Hegnsloven eller vejlede generelt om hegnslovens regler.

Vi behandler de almindelige personoplysninger, der fremgår af din henvendelse og som indhentes til brug for fremsendelse af breve med digital post i sagen. Det kan fx være oplysninger om dit personnummer, navn og adresse, telefonnummer, e-mail og ejerforholdene for de i sagen omhandlede ejendomme, som vi får fra Folkeregistret og Tinglysningsretten.

Hegnsynets kendelser og forlig indgået for Hegnsynet føres til protokol og opbevares af hegnsynssekretariatet. Af protokollen fremgår navn og adresse på sagens parter og ejerforholdene for de i sagen omhandlede ejendomme. Herudover indføres adresse og matrikeloplysninger i en matrikeloptegnelse som opbevares i hegnsynssekreatriatet.

Endelig anvendes oplysningerne til brug for intern statistik over antallet af hegnsynssager i kommunen. Oplysning om antallet af hegnsynssager på årsbasis videregives til Danmarks Hegnsynsforening til brug for landsstatistik – videregivelsen anonymiseres og indeholder dermed ikke personoplysninger.

Hvordan behandler Hegnsynet i Gribskov Kommune dine personoplysninger?

Hegnsynet gemmer dine oplysninger under behandlingen af din sag og sletter dem, 10 år efter det år, hvor sagen er afsluttet. Oplysningerne gemmes efter sagens afslutning på grund af regler i forældelses- og arkivloven mv.

Oplysninger om navn, adresse og matrikelnummer gemmes i Hegnsynets protokol og i Hegnsynets matrikelregister over afgjorte sager. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare disse personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på behovet for registrets anvendelse til administrativt og statistisk brug, når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret.

Hvilke rettigheder har du?

  • Ret til at se oplysninger (indsigtsret) - Du har ret til at se de oplysninger, vi behandler om dig, og få information om, hvordan oplysningerne bliver behandlet.
  • Ret til rettelse - Du har ret til at få forkerte oplysninger om dig rettet.
  • Ret til sletning - Du har ret til at anmode om sletning af dine oplysninger.
  • Ret til begrænsning af behandling - Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Ret til indsigelse - Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
  • Retten til at trække samtykke tilbage - Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Hegnsynets sagsbehandling kræver ikke samtykke, da der er lovhjemmel til indhentelse af de oplysninger vi beder om i forbindelse med en anmodning.

Hegnsynet er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har fået om dig.

Hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til din sag eller til Hegnsynets behandling af dine personoplysninger, skal du kontakte os på www.hegnsyn.dk eller tlf. 72 49 66 44. Skriver du om behandling af personoplysninger, så skriv venligst ’Personoplysninger’ i overskriften.

Hvis du mener, at du ikke har fået tilstrækkeligt svar på dit ønske om indsigt i dine personoplysninger, eller at Hegnsynet ikke har overholdt dine rettigheder, kan du kontakte databeskyttelsesrådgiveren ved at sende via Digital Post på borger.dk.

Er du uenig i den måde, Hegnsynet behandler dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet. Vær opmærksom på, at Datatilsynet kun er klageinstans i forhold til behandling af dine personoplysninger, men ikke i forhold til håndteringen af din sag om hegnsyn. Hvis du er uenig i Hegnsynets håndtering af din sag om hegnsyn, skal du kontakte Hegnsynet.

Lovgrundlag - Du kan læse mere i:

  • Hegnslovens §§ 33 og 34.
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
  • Databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2.

Du kan finde lovgrundlaget på www.retsinformation.dk.

Du har pligt til at møde op, når du er indkaldt til hegnsyn, og du vil modtage din indkaldelse i din e-boks.

Som indklagede har du mulighed for at kommentere på din nabos påstand.

Du er part i sagen, hvis din grund støder op til det omtvistede hegn, og skal derfor møde op på det i indkaldelsen angivne tidspunkt.

Kommenter på din nabos påstand (PDF)

Hvis du ikke har mulighed for at deltage den dag, kan du sende én, som møder på dine vegne med en fuldmagt.

Fuldmagt Hegnsyn

Mange spørgsmål går igen, når det drejer sig om hegn, hæk, skel, træer og lignende.

Ofte stillede spørgsmål om hegnsyn

Nedenfor er der givet en generel vejledning om nogle af de mest overordnede regler i Hegnsloven. Gennemgangen er ikke fyldestgørende, og det er alene Hegnsynet, der i sidste ende kan træffe afgørelse i en evt. tvist på baggrund af de konkrete forhold i sagen.

Din Bolighandel har udarbejdet en vejledning med illustrationer om, hvordan Hegnsloven fungerer i overordnede træk.

Foreningen for Hegnsyn i Danmarks hjemmeside, under fanen ”vejledninger”, findes der også vejledninger om spørgsmål omfattet af Hegnsloven.

Herudover kan forhold om hegn være reguleret af lokalplaner, tinglyste deklarationer eller andre regler, som skal overholdes. Efter Naturbeskyttelsesloven må man fx ikke etablere hegn indenfor beskyttelseslinjerne til strand og fortidsminder. I landzone kan opsætning af faste hegn, som ikke er i nær tilknytning til bebyggelsen, også kræve godkendelse.

Det er derfor vigtigt at undersøge, om der gælder særlige regler om hegn og indhegning, der hvor du bor.

  • www.tinglysning.dk kan du se, hvad der gælder for din og din nabos ejendom.
  • www.gribskov.dk kan du se om din ejendom er omfattet af en lokalplan. Ansøgning om dispensation fra en lokalplans bestemmelser om hegn, skal afgøres af Gribskov Kommune ved en henvendelse til tms@gribskov.dk. Når kommunens stillingtagen foreligger, kan en eventuel sag forelægges til Hegnsynet afgørelse.

Det er alene tvister om hegn, placeret i og ved skel, som kan indbringes for Hegnsynet.

Et hegn omfattet af Hegnsloven, skal have hegnsfunktion. Det betyder, at hegnet skal:

  • Udgøre en tydelig adskillelse af flere ejendomme (i modsætning til enkeltstående buske eller spredt vildtvoksende beplantning)
  • Beskytte mod fredskrænkelser (indblik)
  • Give en form for læ for ejendommene.

Et hegn kan have mange udformninger. Det kan være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn, en mur eller andet.

Der findes tre typer hegn i Hegnsloven:

  1. Fælleshegn er et hegn, der er opsat af grundejerne i fællesskab eller efter fælles aftale. Hvis der er uenighed om hegnets status, eller hvis grundejerne ikke kender til forholdene for den oprindelige opførsel af hegnet, gælder der en formodning om, at hegn i skellinien og hegn placeret umiddelbart ved skellinien, anses for at tilhøre begge grundejere som fælleshegn. Dette gælder, hvis grundejerne har anset hegnet som fælleshegn og gennem en årrække har vedligeholdt hegnet som fælleshegn.
  2. Eget hegn er et hegn som grundejeren ensidigt har opsat, på egen grund, i hele eller en væsentlig del af skellets længde mod naboejendommen (ikke på tværs), og i en afstand af op til 1,75 m fra skellet. Hvis der er uenighed om hegnets status, eller hvis grundejerne ikke kender til forholdene for den oprindelige opførsel af hegnet, gælder der en formodning om, at et hegn som i hele sin udstrækning mod naboen er placeret helt på egen grund, tilhører grundejeren som et eget hegn.
  3. Indre hegn er hegn, der står mere end 1,75 m fra skellet, og hegn der står på tværs af skellinjen. Indre hegn vil ofte være hegn opsat omkring terrasse eller lignende.

Hegnsloven gælder for fælles hegn og eget hegn, men ikke for indre hegn.

Hvis der er enighed mellem naboerne om hegnets status, har hegnet den status, som naboerne er enige om.

Hegnsloven indeholder regler om opsætning (rejsning) af nyt hegn, ændring samt vedligehold af eksisterende hegn.

Opsætning af nyt hegn

Der er som udgangspunkt hegnspligt i Danmark. Det betyder, at du eller din nabo kan kræve, at der bliver opsat fælleshegn mellem jeres grunde i skellinjen. Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde.

Hegnspligten gælder ikke hegn, der grænser op til et vejskel til offentlig vej eller privatvej. Her skal grundejer selv betale og hegnet skal stå, helt på egen grund. Hegnet må ikke vokse ud over vejen, eller spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving. Reglen anvendes også ved offentligt ejede parker, p-pladser, sportspladser og lignende, der er åbne for almindelig færdsel.

Hegnspligten gælder heller ikke, hvis din nabo allerede har opsat et tilfredsstillende eget hegn, eller hvis jeres grunde på anden måde er tydeligt adskilte med et åbent vandløb eller på lignende måde.

Ombytning, ændring og sløjfning af hegn

Hvis du ønsker at ændre et fælleshegn, skal du være enig med din nabo om det.

Kan I ikke blive enige – og ønsker I fortsat at ændre hegnet – kan I henvende jer til Hegnsynet. Den nabo, der ønsker at ændre fælleshegnet, skal som udgangspunkt selv stå for arbejdet og afholde udgifterne til udskiftningen.

Du kan som grundejer frit ombytte, ændre eller sløjfe dit eget hegn.

Hvis der ikke er et andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst en måned før, man foretager ændringerne. Naboen kan herefter kræve opsætning af et fælleshegn.

Hvis du lovligt opfører en bygning i skel (efter byggelovgivningen og med eventuel byggetilladelse fra Kommunen), kan du altid sløjfe et eksisterende fælleshegn der hvor bygningen opføres, idet bygningen vil have hegnsfunktion i forhold til naboen.

Hegnets vedligeholdelse

Et hegn skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget. Det betyder, at en hæk normalt skal klippes en til to gange om året. Levende hegn skal klippes på forsvarlig måde og på passende årstid.

Du og din nabo kan selv bestemme højden på hegnet mellem jeres grunde, hvis I er enige.

Hegnshøjden på fælleshegn ved boligbebyggelse er efter Hegnsloven som udgangspunkt 2 meter. Hvis du og din nabo ikke kan blive enige, har Hegnsynet mulighed for at fastsætte en hegnshøjde på mellem 1,8 m og 2,0 m. Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende kan hegnshøjden dog fastsættes lavere eller højere. Det kan f.eks. være, hvis der er skrånende terræn/niveauforskel eller hvis naboejendommen er en etageejendom eller en børneinstitution.

Den jord, der støder op til fælleshegnet, må ikke anvendes, så det skader hegnet.

Egne hegn må ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn. Det betyder, at hegnshøjden som udgangspunkt er 2 meter plus afstanden til skellet. Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, kan hegnshøjden dog fastsættes lavere eller højere.

Et eget hegn må ikke beskadige et fælleshegn og skal placeres i en afstand, så fælleshegnet kan vedligeholdes. Egne hegn skal holdes på egen grund. Det betyder, at du kan kræve din nabos eget hegn flyttet, hvis det er placeret i skellinjen. Desuden kan du kræve, at din nabo klipper sin egen hæk i skellinjen.

Træer og buske giver ofte anledning til konflikter mellem to naboer. Typisk fordi træer kan skygge eller grene, blade med mere er til gene for naboen.

Der findes ingen skrevne regler om træer og anden beplantning, der står helt på egen grund, og forholdet er reguleret af den uskrevne naboret, der udgøres af en omfattende domspraksis. Ønsker man at klage over, at naboens træer skygger, giver gener i form af løvfald og lignende, skal man lægge sag an ved byretten.

Her kan du læse lidt mere om træer og buske:

Træer

Træer er som udgangspunkt ikke omfattet af Hegnsloven. I nogle tilfælde vil en række af træer dog til sammen udgøre et hegn, hvis trærækken består af ensartede træer i samme størrelse, der står i væsentlig del af skellets længde, og træerne er sammenvoksede og har dækkende sidegrene ned til jordoverfladen.

Det er Hegnsynet, der vurderer om en række af træer udgør et hegn omfattet af Hegnsloven.

Hvis træer tidligere har udgjort hegn, men er vokset så store at der er kommet ”huller” mellem stammerne udgør trærækken ikke længere et hegn, men træer i skel. Træer kan ikke forlanges fjernet i forbindelse med rejsning af hegn.

Grene fra træer og buske

I hegnsloven er der regler om at grene træer og buske ikke må vokse ind i et fælleshegn eller i naboens eget hegn og beskadige hegnet. Grene fra træer må heller ikke genere ”trafikken” på nabogrunden. Her kan grundejer af egen drift beskære naboens grene ind til skellinjen.

Hvis grene fra træer og buske, på grund af alder eller råd, er til fare for sikkerheden på naboejendommen, kan Hegnsynet træffe kendelse om beskæring af grene.

Hegnsynet kan IKKE fastsætte skellet, ligesom kommunen heller ikke kan. Skellet fastsættes ved en landmåler.

Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde skelforretning (særlige regler for Kbh. og Frederiksberg).

Der er forskel på en skelafsætning og en skelforretning, hvilket man som rekvirent skal være opmærksom på. Ved en skelforretning indarbejdes parternes påstande om skellets beliggenhed, landinspektørens undersøgelser, begrundelse og afgørelse samt en nøjagtig beskrivelse af beliggenhed, og de anbragte skelmærker indtegnes på et kort.

En skelafsætning er en ensidig erklæring, som udarbejdes på foranledning af den ene part, men ikke er bindende for den anden part. En skelafsætning er billigere, men kræver at begge parter accepterer afsætningen for, at den har virkning.

En skelforretning er dyr, og ejerne af tilgrænsende ejendomme kan have meget forskellige interesser i en præcis fastlæggelse af skellet. Eksempelvis vil en byggetilladelse i et byområde som regel indeholde afstandskrav til skellinien, ligesom en nøjagtig fastlæggelse af et grundareal har betydning for hvor mange m2, man må bygge på sin matrikel.

En ejendomsgrænse kan være ændret som følge af en nabos råden over skellinien, hvorfor en skelforretning kan være nødvendig for enten at afbryde hævd eller få en hævdende råden anerkendt.

Landmåleren skal oplyse om, at skellet efter en skelforretning er bindende, hvis der ikke inden 8 uger anlægges retssag mod den anden part om skellets beliggenhed, og om at omkostningsfordelingen (udgiften til landmåler) kan indbringes for Hegnsynet inden samme frist.

Det er rekvirenten som hæfter for omkostningerne ved skelforretningen, og Hegnsynet som efterfølgende kan fastsætte fordelingen af omkostningerne i denne forbindelse. Hegnsynets afgørelse af omkostningsfordelingen kan indbringes for retten.

Hvis I anmoder om en hegnsynssag, og I er uenige om skellets placering, vil Hegnsynet udsætte sagen, indtil skelforretning har fundet sted.

Når Hegnsynet har modtaget en anmodning fra en klager, indkalder Hegnsynet parterne til hegnsynsforretning. Der indkaldes ved digital post eller pr. brev og med fremsendelse af kopi af klagers anmodning, og eventuelt bemærkninger fra indklagede. Der gives mindst 8 dages varsel. Hegnsynsforretningen finder sted på ejendommene.

Ved selve hegnsynsforretningen vil formanden vejlede om fremgangsmåden. Hegnsynssekretæren påser, hvem der er fremmødt og tager imod eventuelle fuldmagter.

Hegnsynet hører på begge parters påstande og besigtiger de faktiske forhold på stedet. Hegnsynet kan stille supplerende spørgsmål til sagen og kan ”trække sig” for at tale indbyrdes.

Hegnsynet vil herefter forsøge at få naboerne til at blive enige om en løsning – indgåelse af forlig. Hvis parterne kan blive enige om et forlig, nedskriver Hegnsynet forliget og indhenter parternes underskrift. Forliget vil herefter blive tilføjet til Hegnsynets protokol og sendt til parterne. Forliget har sammen retsvirkning som en kendelse.

Hvis Hegnsynet vurderer, at der ikke er grundlag for et forlig mellem parterne, afsiger Hegnsynet en kendelse. Kendelsen skrives ind i Hegnsynets protokol og fremsendes til parterne.

Hegnsynet bestemmer, hvem der skal betale for hegnsynsforretningen. Det er som udgangspunkt den, der taber sagen, som skal betale for Hegnsynet.

Hegnsynet kan ved forlig bestemme, at udgiften skal deles mellem parterne.

Når Hegnsynet har afsagt en kendelse, eller der er indgået forlig, er sagen afsluttet, og Hegnsynet kan ikke efterfølgende korrespondere med sagens parter, om kendelsen.

Hegnsynets kendelser kan indbringes for domstolene, senest 4 uger efter kendelsen er modtaget. Forlig kan ikke indbringes for domstolene.

Tvangsfuldbyrdelse

En kendelse eller et forlig kan gå ud på, at den ene part skal udføre et stykke arbejde, fx opsætning af nyt hegn, flytning af eksisterende hegn, eller klipning af hæk og lignende.

Bliver arbejdet ikke udført, eller bliver arbejdet ikke udført i overensstemmelse med kendelsen eller forliget, indenfor for den i kendelsen/forliget fastsatte frist, kan naboen bede om et nyt hegnsyn med henblik på at få arbejdet udført.

Hegnsynet indkalder til nyt hegnsyn, hvor Hegnsynet påser om kendelsen eller forliget er opfyldt korrekt. Er det ikke tilfældet, kan Hegnsynet bestemme, at hegnsynsformanden foranlediger det manglende arbejde udført. Regningen sendes til den, der ikke har udført det arbejde, som han er blevet pålagt at gøre. Det kaldes tvangsfuldbyrdelse.

Hegnsynets kendelser kan indbringes for domstolene, senest 4 uger efter kendelsen er modtaget.

Omkostningerne ved et hegnsyn

I 2024 koster en hegnsynsforretning kr. 2.100. Det samme gælder sager om fordeling af sagsomkostningerne ved en skelforretning efter udstykningsloven.

Sager om tvangsfuldbyrdelse koster kr. 1.200. Det samme gælder, hvis klager udebliver fra- eller tilbagekalder sin anmodning ved åstedsforretningen.

Hvis en sag tilbagekaldes efter indkaldelsen til selve åstedsforretningen er sendt til parterne, og inden afvikling af åstedsforretningen, afregnes sagen med kr. 700.

Når Hegnsynet afsiger en kendelse, bestemmer de samtidig, hvordan udgiften til Hegnsynet skal fordeles.

Hegnsynet er et privat tvistnævn, som er udpeget af Byrådet for en 4-årig periode. Perioden følger Byrådets valgperiode. Hegnsynet består af en formand og 2 medlemmer og fungerer uafhængigt af Byrådet.

Byrådet har ingen beføjelser overfor Hegnsynets sagsbehandling. Gribskov Kommune har valgt at stille en sekretær til rådighed for Hegnsynet.

Hvad kan Hegnsynet tage stilling til?

Hegnsynet kan behandle konkrete tvister omfattet af Hegnsloven. Hegnsynet kan efter anmodning fra en grundejer indkalde til en hegnsynsforretning, og herefter afsige en kendelse eller mægle et forlig i sagen. Man kan således ikke få Hegnsynet til at komme med generel rådgivning eller udøve syn og skøn.

Vedrører en anmodning om hegnsyn et forhold, der åbenbart falder udenfor Hegnsynets kompetencer, afvises sagen umiddelbart ved modtagelsen af begæringen.

Tvister som Hegnsynet ikke kan tage stilling til

Hegnsynet kan ikke tage stilling til placeringen af skel mellem to grunde. Hvis du og din nabo er i tvivl om hvor skellet går, må I få spørgsmålet afgjort ved en skelforretning via landmåler. Den, der har bedt om og betalt for en skelforretning, kan efterfølgende anmode om en hegnsynsforretning, hvor Hegnsynet kan træffe kendelse om fordelingen af omkostningerne for skelforretning mellem parterne.

Hegnsynet kan ikke tage stilling til retsspørgsmål. Det betyder, at hvis den ene part mener at der findes en aftale mellem parterne (om fx hegnets højde eller placering), eller at have vundet en særlig adkomst over naboens ejendom (fx hævd), og der er uenighed herom mellem parterne, kan Hegnsynet ikke tage stilling til spørgsmålet. Det samme gælder hvis der er uenighed om fortolkningen af fx servitutter eller lokalplaner. Retsspørgsmål kan afgøres ved domstolene.

For så vidt angår spørgsmål om erstatning, er der alene hjemmel i Hegnsloven til at vurdere forhold om erstatning for tab i forbindelse med ombytning af fælleshegn og skader ved vedligeholdelsesarbejde på hegn. Sager om erstatning i øvrigt hører under domstolene.

De generelle bestemmelser om hegn findes i Hegnsloven. Hegnsloven gælder ikke hvis andet er aftalt mellem naboerne, og hvis der findes andre regler eller anden lovgivning som bestemmer noget andet end Hegnsloven.

Der kan være særlige bestemmelser der gælder for dit hegn i lokalplaner, tinglyste deklarationer eller andre lokale regler, som skal overholdes.

Der findes også bestemmelser om hegn i andre love. Fx må man ikke etablere hegn indenfor beskytteseslinjerne til strand og fortidsminder efter Naturbeskyttelsesloven. I landzone kan opsætning af faste hegn, som ikke er i nær tilknytning til bebyggelsen, også kræve godkendelse efter Planloven.

Det er derfor vigtigt at undersøge, om der gælder særlige regler om hegn og indhegning, der hvor du bor.

  • Undersøg altid først på tinglysningskontoret, hvad der gælder for din og din nabos ejendom. På tinglysning.dk eller ved henvendelse til Tinglysningsretten i Hobro, tlf. 9968 5800.
  • Undersøg om din ejendom er omfattet af lokalplan. Ansøgning om dispensation fra en lokalplans bestemmelser om hegn, skal afgøres af kommunen. Når kommunens stillingtagen foreligger, kan en eventuel sag forelægges til Hegnsynet afgørelse.

Det er alene tvister om hegn, placeret i og ved skel, som kan indbringes for Hegnsynet.

Hvis der ikke findes en regel, som kan afgøre en tvist, må man vende sig imod almindelige naboretlige grundsætninger, som er udviklet på baggrund af retspraksis. En ulempe skal fx være usædvanlig og vedvarende, før at den med rette kan vurderes som at overstiger tålegrænsen.

Link til Hegnsloven

Ved anmodning om hegnsyn bedes skemaet udfyldt og fremsendt:

Anmodning om Hegnsyn

Anmodning - PDF (til print)

Anmodning om Hegnsyn eller spørgsmål om hegn rettes til:

Hegnsynssekretariatet
Rådhusvej 3, 3200 Helsinge
Telefon: 7249 6000
E-mail: hegnsyn@gribskov.dk

Det er grundejerne ved skel, der er naboer til det omtvistede hegn, som er sagens parter. Er der flere ejere af en ejendom, er det vigtigt, at alle ejere oplyses.

Grundejer kan være en fysisk person eller en juridisk person, dvs. fx et selskab, en offentlig myndighed, en andelsboligforening, en ejerforening eller en grundejerforening.

Er der tale om hegn mod vej, er det ejeren af vejarealet der er den ene part i sagen – det vil ofte være kommunen eller en grundejerforening.

Andre personer kan være parter efter et særligt retsgrundlag, fx en servitut. Hvis der findes en lokalplan eller en tinglyst byplanvedtægt, som indeholder bestemmelser om hegn, vil kommunen kunne rejse en hegnsynssag mod grundejere omfattet af planen.

Hvor finder jeg oplysninger om min nabo?

Som klager er det din pligt at komme med oplysningerne om, hvem der ejer din naboejendom, og hvor vedkommende bor – hvis ejeren ikke bor på adressen f.eks. et sommerhus. Hvis der bor en lejer på en af ejendommene, skal det også oplyses i anmodningen.

Du kan finde oplysninger om hvem der ejer en fast ejendom på www.tinglysning.dk. Her kan du søge på naboejendommens adresse og finde ejer om feltet ”adkomst”. Du kan også ringe til Tinglysningsretten på tlf. 99 68 58 00 og få oplysningerne.

En adresse forespørgsel koster kr. 70 og skal søges digitalt. Dette kan gøre via Gribskov Kommunes hjemmeside eller via borger.dk.

Hvis ejer er et selskab kan du finde selskabets adresse og oplysninger om ejerforhold og direktør på www.cvr.dk.

Alle ejere af klagers ejendom skal underskrive anmodningen eller der skal vedlægges en fuldmagt.

Anmodning om Hegnsyn

Fuldmagt Hegnsyn

Når du har udfyldt blanketten sendes den til hegnsyn@gribskov.dk eller du kan printe den ud og aflevere den på rådhuset.