DEN SIDSTE TID

- til dig som pårørende

Til dig som pårørende

Når døden nærmer sig hos en alvorligt syg eller et ældre svækket menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål hos dig som pårørende.

Hvad kan man forvente i den sidste tid? Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående? Hvordan kan jeg hjælpe?

 

Denne side giver information om de forandringer man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv.

Vi håber at denne side kan give svar på nogle af de spørgsmål du måtte have.

Teksten på siden her skal ikke stå alene, men være et supplement til de samtaler vi løbende har.

 

Med din viden om din pårørendes ønsker og tanker, kan vi sammen skabe de bedst mulige rammer for lindring i den sidste tid.

 

Derfor er det vigtigt at få talt med plejepersonalet om, hvilke forventninger du har til f.eks. hvor ofte vi skal komme og om der er opgaver du helst selv vil varetage.

 

Med venlig hilsen

Helhedsplejens personale

’Hvor lang tid går der, inden min kære dør?’

Man kan ikke præcist forudsige, hvornår døden indtræffer, men forværres tilstanden måned for måned, kan den døende have måneder tilbage at leve i. Forværres tilstanden uge for uge, kan den døende have få uger tilbage at leve i, og sker forværringen dag for dag, kan døden forventes at indtræffe inden for få dage.

Hvilke ændringer sker der hos den døende i de sidste døgn?

Når døden er nært forestående, vil der opleves både kropslige og psykiske forandringer

Ændret bevidsthedsniveau

En social tilbagetrækning fra omgivelserne foregår ofte samtidig med, at den døende vil sove mere og mere.

Hvis du har lyst til at hjælpe;

  • At være sammen med den døende, kan være til stor glæde for alle.  At mærke, at dem man holder af, er omkring en uden nødvendigvis at skulle tale sammen kan være beroligende.
  • Hørelsen er noget af det sidste der forsvinder så ofte, vil det give ro at tale til den døende og holde i hånden.
  • Tal til den døende som om han eller hun var ved bevidsthed. Få sagt det som måske endnu mangler at blive sagt.
  • En fast berøring er bedre end at blive aet, da det kan virke irriterende på huden.
  • For nogle kan det også være en hjælp at læse lidt højt fra en bog, synge eller sætte noget rart musik på.

I de sidste døgn kan den døende virke uklar og nogle vil opleve, at opfattelsen af virkeligheden bliver ændret. Den døende kan få hallucinationer og se ting som ikke er virkelige.

  • Ro og nærvær er den bedste støtte man kan give den døende.
  • For mange besøg og indtryk er ikke hensigtsmæssigt i denne tilstand.

Iden allersidste tid overgår de fleste til en bevidstløs tilstand.

Hvis den døende bliver urolig, rastløs og forpint, kan det også behandles med medicin, der hjælper den døende med til at få ro.

Medicinering

Den døende vil få vanskeligere ved at sluge tabletter. Noget medicin vil kunne ændres til at blive givet i en lille nål, som lægges under huden, og som sygeplejefagligt personale kan give medicin i.

I nålen kan blandt andet gives smertestillende, beroligende, kvalmestillende eller vanddrivende medicin.

Hvis du har lyst til at hjælp;

  • Plejepersonalet er uddannet i at vurdere hvornår medicinen skal gives, men du kender din kære bedst og derfor er dine observationer vigtige for at give den bedste behandling. Tøv ikke med at tage fat i personalet hvis du oplever at den døende viser tegn på smerte, uro eller lignende.
Ernæring

Ernæring

I takt med at den døende bliver mere afkræftet, bliver det anstrengende at spise og drikke.

Ved livets afslutning dannes stoffer i kroppen, der gør, at madlysten aftager og den døende vil tabe sig. Kroppen kan ikke længere drage nytte af mad.

Der sker forandringer i stofskiftet, som gør, at den døende ikke føler sult og tørst.

Den døende dør ikke, fordi han eller hun ikke spiser, men holder op med at spise fordi døden er nær.

Mange har i ugerne, månederne op til den sidste tid spist og drukket gradvist mindre, og mange ophører helt med at spise nogle døgn før dødens indtræden.

En del når at opleve besvær med at synke, hvilket øger risikoen for feljsynkning.

Hvis du har lyst til at hjælpe;

  • Hvis din kære ønsker, at spise og drikke kan du, som pårørende hjælpe med at servere og indtage mad og væske. Det er vigtigt at servere den mad, som din kære har mest lyst til, og i mængder der kan magtes. Hvis du er i tvivl om din kære er i risiko for at få det i den gale hals skal du spørge personalet.
  • Det handler om at få gode smagsoplevelser efter lyst og måske nyde det sociale samvær, der knytter sig til at spise og drikke.

 

Pårørende bekymrer sig ofte for, om deres nærmeste tørster og mange har kendskab til, at væske kan gives ind i blodåren. Det vil sjældent være nødvendigt at tilføre væske til kroppen.

I de sidste levedøgn kan døende ikke drage nytte af kunstigt tilført væske pga. forandringer i kroppens organer. Væske tilført på denne måde kan derimod belaste kroppen og give ubehag med væskeophobninger forskellige steder i kroppen f.eks. i lungerne med åndenød som følge.

 

Forandringer i vejrtrækningen

I de sidste levedøgn ændrer vejrtrækningen sig.

Når døden er nært forestående, vil vejrtrækningen bliver gradvist mere overfladisk og der kan blive lange pauser imellem vejrtrækningerne.

Der kan forekomme en højlydt og rallende vejrtrækning, som er forsaget af spyt eller slim i luftvejene. Dette skyldes at den døende ikke længere er i stand til at synke eller hoste op.

Som pårørende kan det være meget ubehageligt at høre på. Det kan være hjælpsomt at vide, at bevidsthedssløringen på dette tidspunkt gør, at slimen ikke opleves plagsomt af den døende.

 

Mange døende oplever åndenød i løbet af deres sygdomsperiode og er bange for at dø med kvælningsfornemmelser.

Angst kan forværre åndenød, såvel angst som åndenød kan lindres, bl.a. med medicin.

Hvis du har lyst til at hjælpe

  • Frisk luft virker lindrende på åndenød.
  • Få din kære op at sidde eller løft hovedgærdet på sengen imens armene lejres på puder.
  • Holde i hånd og andre kærlige berøringer kan også lindre åndenød.
Mundpleje

Mundpleje

Den døende kan blive mundtør, da vejrtrækningen ofte foregår igennem munden.

 Hvis du har lyst til at hjælpe;

  • Fugt munden, gerne med danskvand.
  • Smør med læbepomade eller vaseline

Udskillelser

I den sidste tid kan det blive for anstrengende for den døende at skulle ud på toilettet eller op på en bækkenstol, det kræver kræfter, som ikke er til rådighed.

Den døende vil opleve, at tarmene slapper af, og disse kan tømmes ufrivilligt, hvorfor mange også får en ble på.

Smerter

Det er ofte forbundet med både en fysisk og psykisk smerte at skulle tage afsked med livet, både for den døende og de pårørende.

Fysisk smerte og angst hos den døende kan lindres med medicin.

Smerteoplevelser og angst kan forstærke hinanden, derfor kan man i nogle tilfælde opnå god effekt af angstdæmpende medicin.  

Plejepersonalet er uddannet til at vurdere smerter ud fra kliniske tegn, som er med til at sikrer en god smertebehandling, også når det bliver svært at komme i kontakt og tale med den døende.

Det kan vække bekymring hos nogen, at smertestillende og beroligende medicin sløver kontakten i den tilbageværende tid, men husk, at det primært er sygdommens udvikling og ikke kun medicinen, der påvirker bevidstheden.  

Smertestillende medicin har altid til formål at lindre og ikke fremskynde døden.

 

Hvis du har lyst til at hjælpe;

  • Holde i hånd og anden kærlig berøring.
  • Lytte til musik eller få læst højt.
  • Varme omslag
  • Giv altid personalet besked hvis du oplever at den døende har smerter eller virker angstplaget. Du kender din kære bedst og det er vigtigt at være på forkant.

Støttemuligheder

Gribskov kommune samarbejder med Vågetjensten i Gribskov.

Vågetjenesten er for dig der er pårørende til en døende i Gribskov kommune. Vågetjenesten kan aflaste dig om natten, så du kan få en tiltrængt søvn velvidende, at der sidder en hos den døende.

Vil du vide mere om tilbuddene:

Kontakt helhedsplejen hele døgnet

Kontakt visitationen via hovednummeret