DEN SIDSTE TID

Når døden nærmer sig hos en alvorligt syg eller et ældre svækket menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål hos dig som pårørende.

Hvad kan man forvente i den sidste tid? Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående? Hvordan kan jeg hjælpe?

Denne side giver information om de forandringer man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv.

Vi håber at denne side kan give svar på nogle af de spørgsmål du måtte have.

Teksten på siden her skal ikke stå alene, men være et supplement til de samtaler vi løbende har.

Med din viden om din pårørendes ønsker og tanker, kan vi sammen skabe de bedst mulige rammer for lindring i den sidste tid.

Derfor er det vigtigt at få talt med plejepersonalet om, hvilke forventninger du har til f.eks. hvor ofte vi skal komme og om der er opgaver du helst selv vil varetage.

Med venlig hilsen

Helhedsplejens personale

En social tilbagetrækning fra omgivelserne foregår ofte samtidig med, at den døende vil sove mere og mere.

Hvis du har lyst til at hjælpe;

• At være sammen med den døende, kan være til stor glæde for alle.  At mærke, at dem man holder af, er omkring en uden nødvendigvis at skulle tale sammen kan være beroligende.
• Hørelsen er noget af det sidste der forsvinder så ofte, vil det give ro at tale til den døende og holde i hånden.
• Tal til den døende som om han eller hun var ved bevidsthed. Få sagt det som måske endnu mangler at blive sagt.
• En fast berøring er bedre end at blive aet, da det kan virke irriterende på huden.
• For nogle kan det også være en hjælp at læse lidt højt fra en bog, synge eller sætte noget rart musik på.

I de sidste døgn kan den døende virke uklar og nogle vil opleve, at opfattelsen af virkeligheden bliver ændret. Den døende kan få hallucinationer og se ting som ikke er virkelige.

• Ro og nærvær er den bedste støtte man kan give den døende.
• For mange besøg og indtryk er ikke hensigtsmæssigt i denne tilstand.

Iden allersidste tid overgår de fleste til en bevidstløs tilstand.

Hvis den døende bliver urolig, rastløs og forpint, kan det også behandles med medicin, der hjælper den døende med til at få ro.

Den døende vil få vanskeligere ved at sluge tabletter. Noget medicin vil kunne ændres til at blive givet i en lille nål, som lægges under huden, og som sygeplejefagligt personale kan give medicin i.

I nålen kan blandt andet gives smertestillende, beroligende, kvalmestillende eller vanddrivende medicin.

Hvis du har lyst til at hjælp;

• Plejepersonalet er uddannet i at vurdere hvornår medicinen skal gives, men du kender din kære bedst og derfor er dine observationer vigtige for at give den bedste behandling. Tøv ikke med at tage fat i personalet hvis du oplever at den døende viser tegn på smerte, uro eller lignende.

I takt med at den døende bliver mere afkræftet, bliver det anstrengende at spise og drikke.

Ved livets afslutning dannes stoffer i kroppen, der gør, at madlysten aftager og den døende vil tabe sig. Kroppen kan ikke længere drage nytte af mad.

Der sker forandringer i stofskiftet, som gør, at den døende ikke føler sult og tørst.

Den døende dør ikke, fordi han eller hun ikke spiser, men holder op med at spise fordi døden er nær.

Mange har i ugerne, månederne op til den sidste tid spist og drukket gradvist mindre, og mange ophører helt med at spise nogle døgn før dødens indtræden.

En del når at opleve besvær med at synke, hvilket øger risikoen for feljsynkning.

Hvis du har lyst til at hjælpe;

• Hvis din kære ønsker, at spise og drikke kan du, som pårørende hjælpe med at servere og indtage mad og væske. Det er vigtigt at servere den mad, som din kære har mest lyst til, og i mængder der kan magtes. Hvis du er i tvivl om din kære er i risiko for at få det i den gale hals skal du spørge personalet.
• Det handler om at få gode smagsoplevelser efter lyst og måske nyde det sociale samvær, der knytter sig til at spise og drikke.

Pårørende bekymrer sig ofte for, om deres nærmeste tørster og mange har kendskab til, at væske kan gives ind i blodåren. Det vil sjældent være nødvendigt at tilføre væske til kroppen.

I de sidste levedøgn kan døende ikke drage nytte af kunstigt tilført væske pga. forandringer i kroppens organer. Væske tilført på denne måde kan derimod belaste kroppen og give ubehag med væskeophobninger forskellige steder i kroppen f.eks. i lungerne med åndenød som følge.

Den døende kan blive mundtør, da vejrtrækningen ofte foregår igennem munden.

 Hvis du har lyst til at hjælpe;

• Fugt munden, gerne med danskvand.
• Smør med læbepomade eller vaseline