Esrum Å-stien

Esrum Å-stien er en 4,5 km lang gang- og cykelrute gennem Esrum Ådal. Stien forbinder naturområderne ved Tegners Museum/Rusland og Søborg Sø og giver adgang til et landskab, som tidligere har været svært tilgængeligt.

Om Esrum Å-stien

Stien blev færdig i 2024 og er etableret i samarbejde med Gilleleje Golfklub og den økologiske grøntsagsavler Birkely, som har stillet jord til rådighed for stien gennem ådalen.

Friluftsrådet og Nordea-fonden har støttet etableringen af stien økonomisk, mens Nationalpark Kongernes Nordsjælland har bidraget til vejvisning og formidling langs ruten.

Oplevelser langs stien

Esrum Å-stien fører dig gennem det åbne landskab i Esrum Ådal og tæt på både natur og kulturhistorie.

Ved åen er der et bord-bænkesæt, hvor du kan holde en pause og opleve landskabet og fuglelivet. Her kan du også blive klogere på Esrum Kanals historie og den tidligere transport af træ fra Gribskov.

Esrum Å er et værdifuldt vandløb med blandt andet havørred, flodkrebs og bæklampret. I ådalen er der samtidig et rigt fugleliv. Du kan blandt andet være heldig at opleve traner, havørne, røde glenter, tårnfalke, grågæs og viber samt en lang række småfugle, herunder nattergal.

Praktisk information

Stien går flere steder gennem lavtliggende og våde enge. Efter længere perioder med regn kan dele af ruten derfor være meget våde, og det kan i perioder være nødvendigt at lukke for adgang.

Enkelte dage kan stien desuden være lukket på grund af jagt.

Kort over Esrum Å-stien

Luftfoto 2023 over Esrum Å-stien med signaturforklaring
Se printvenlig version af kortet her

Fra stenalderfjord til kanal

Esrum Ådal har en lang og spændende historie. I stenalderen strakte havet sig langt ind i det område, der i dag er ådal. Senere hævede landet sig, fjorden lukkede til, og området udviklede sig til ådal og moser.

Gennem tiden har Esrum Å blandt andet haft betydning som grænse, møllevandløb og transportvej. Omkring år 1800 blev dele af åløbet omdannet til Esrum Kanal, som blev brugt til at transportere brænde fra Gribskov mod kysten.

Esrum Kanal er i dag et fredet fortidsminde, og sporene efter kanalens historie kan stadig opleves i landskabet.

Vil du vide mere om, hvordan landskabet og Esrum Å har udviklet sig gennem tiden, kan du læse Museum Nordsjællands fortælling nedenfor.

 

Esrum Ådal er skabt under istiden af en smeltevandsflod, der løb mod nord fra det område, der senere blev til Esrum Sø.

Efter istiden skete der en stor afsmeltning af gletsjerne, hvilket fik landet til at se meget anderledes ud end i dag. For 7.500-5.000 år siden lå havoverfladen op til 6,5 m højere, end den gør i dag. Dette gjorde, at Esrum Ådal blev forvandlet til en fjordarm, ligesom Villingebæk og Søborg Sø var omdannet til en stor fjord, der skar sig ind i landet.

De kystnære dele af fjorden har været mere salte, mens de indre dele af fjorden har haft brakvand.

Kort over stenalderhavet af Houmark-Nielsen, M. (2023). Geologi og landskaber i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Zone C: Fra Gribskov til Nordkysten.

På det sted, hvor stien krydser åen, var fjorden ca. 400 m bred. Langs med fjorden lå jægerstenalderens bopladser, især tæt på den nuværende kyst.

Op gennem tiden foregik der en landhævning, hvilket kombineret med erosion af kysten fik fjorden til at lukke til for 4.500-3.500 år siden.

Hvor fjorden i jægerstenalderen spillede en altafgørende rolle for livets ophold med fiskeri og jagt, forandrede dette sig i bondestenalderen og bronzealderen, hvor dette blev mindre væsentligt.

Man forholdt sig dog stadig til fjorden med anlæggelse af grave, bopladser og nedlæggelse af offerfund langs med fjorden.

Da fjorden lukkede til, blev den omdannet til en ådal med moser. Fra at fungere som et stort transportsystem blev den gamle fjord nu en barriere, der var svær at krydse.

I middelalderen og frem til nyere tid var der kun to overgangssteder over Esrum Å: dels ved Esrum Kloster og dels ved Handskemagerbroen vest for Dronningmølle.

Her blev der i middelalderen anlagt vandmøller, hvilket også skete ved Sodemark nordvest for Esrum Kloster. Esrum Å forsynede disse tre møller med vand.

I middelalderen udgjorde åen grænsen mellem Holbo Herred og Lynge Herred, og den var sognegrænse mellem Tikøb og Søborg/Esbønderup Sogn.

Dengang var området vest for åen domineret af ejendom tilhørende kongen med tilknytning til Søborg, mens den østlige side tilhørte Esrum Kloster med store godser (grangier) i Villingerød, Havreholm, Borsholm og Plejelt.

Efter reformationen i 1536 overgik Esrum Klosters jord til kronen.

I slutningen af 1500-tallet var de middelalderlige møller ved at være utidssvarende. Derfor flyttede man i 1605 Esrum Mølle og omlagde Esrum Å ved at grave en kanal på over 1.000 m fra Esrum Sø til Esrum Kloster.

En lignende omlægning skete ved Dronningmølle, hvortil møllen blev flyttet fra Handskemagerbroen ved Hulerød Kro.

I de næste to hundrede år fik åen lov til at sno sig uden de store forandringer.

I 1793 blev de første skridt taget til at omlægge Esrum Å til en kanal for transport af træ fra Gribskov.

Kanalen blev udgravet med skovl og trillebør af op til 400 arbejdere. Nogle steder blev kanalen gravet igennem bakker og moræne. Andre steder var man tvunget til at anlægge kanalen i den bløde gamle fjordbund, hvilket skabte en del problemer i forbindelse med anlægsarbejdet.

Kanalen var 9 km lang, 9 meter bred og 1,5 meter dyb. Langs med kanalens sider blev der anlagt en træksti.

Ved Væltningen i Snævret Skov blev træet på grund af højdeforskelle væltet ned ad en sliske til den nedre del af kanalen.

Prammene blev trukket af heste, men også af ansatte ved kanalen, da jorden stedvist var ret blød.

Ved Væltningen blev der i 1811 opført en krudtmølle, som senere blev omdannet til bore- og slibemølle. Rester af denne mølle ses stadig i Snævret Skov.

Ved Esrum Ås udløb i Dronningmølle blev træet omladet, hvorefter hestevogne kørte træet ud til ventende småskibe.

Transporten skete kun i sommerhalvåret. Om vinteren blev prammene vedligeholdt, og der blev hugget og opstablet brænde.

Selve kanalen stod færdig i 1805 og kom til at forsyne hovedstaden med op til 13-14 % af dens brænde.

Kanalen blev opgivet i 1872, da man nu i højere grad fik træ til hovedstadsområdet ved hjælp af jernbaner. Fra 1880 blev træet fra Gribskov ført sydpå fra Græsted med Gribskovbanen.

I dag er Esrum Kanal fredet.

Jørgen Valentin Sonne, Familien Puggaard på sejltur på Esrum Kanal, 1870. Olie på træ, 27 × 42 cm. Værket tilhører Frederiksborg, Nationalhistorisk Museum. Foto: Lennart Larsen.

Genvej til denne side: gribskov.dk/esrum-aa-stien