Som arbejdsgiver har I mulighed for at forebygge sygemeldinger eller fastholde en sygemeldt medarbejder på jeres arbejdsplads. Kommunens fastholdelseskonsulent hjælper jer med at afdække støttemulighederne, som fx kan bestå i:
- Opstart på nedsat tid og plan for optrapning i forhold til timer og opgaver (delvis raskmelding)
- Omplacering indenfor virksomheden til anden jobfunktion (midlertidig eller permanent)
- Behov for hjælpemidler, personlig assistance eller mentorstøtte
- §56-aftale (kronisk eller langvarig sygdom)
- Nedsat arbejdstid, hvis medarbejderen har en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne
Fastholdelseskonsulenten tilbyder en samtale på jeres virksomhed, som vil kunne hjælpe jer med at få afdækket mulighederne for at støtte jer og jeres medarbejder i at blive fastholdt på arbejdspladsen.
Ansøg om hjælpemidler og/eller personlig assistance
Hvis du har en medarbejder med et handicap, kan de handicapkompenserende ordninger understøtte, at din medarbejder kan fastholdes i beskæftigelse. Det kan både være i form af hjælpemidler, personlig assistance, isbryderordningen m.m. Du kan læse mere om mulighederne borger.dk.
Du og din medarbejder kan søge om hjælpemidler og/eller personlig assistance herunder.
Husk at have medarbejders cpr. nr., navn adresse, MitID og MitID Erhverv klar.


