Naturforvaltning

Mange værdifulde naturområder er afhængige af en form for forstyrrelse, fordi de er opstået i en tid, hvor den frie naturlige dynamik i højere grad fik lov til at påvirke vores landskaber. Samtidig har den ældre landbrugsdrift været med til at fremme nogle af de arter, der trives under lysåbne forhold.

De lysåbne naturtyper er afhængige af forstyrrelser, der holder opvæksten nede, så områderne ikke gror til. Det kan være store græssere, der spiser opvæksten, eller naturbrande, der tidligere påvirkede større dele af landskabet. Senere i historien har landbrugsdriften også sat sit præg, dengang græsning og høslæt var en væsentlig del af driften.

Det har skabt forskellige naturtyper som overdrev, enge og heder, hvor græsning og høslæt er med til at fremme de arter, der trives her. Særligt de områder, der aldrig har været intensivt dyrket, rummer store naturværdier. Nogle af kommunens bedst bevarede landskaber med høj naturværdi har en sandet jordbund og næringsfattige forhold, som fremmer mange hjemmehørende arter. Det er også her, nogle af kommunens mest sjældne sommerfugle lever. Vi arbejder målrettet på at bevare de sjældne sommerfugle. 

Læs mere om Heatherhill og arbejdet med naturpleje og sommerfugle

De hjemmehørende dyr og planter trives bedst i store naturområder med næringsfattige forhold og naturlig hydrologi. Vi efterligner den naturlige dynamik med forskellige indgreb for at bevare de værdifulde naturområder, vi har tilbage.

Naturen i Danmark er generelt trængt, og også store dele af vores kommune er påvirket af bebyggelse, landbrug eller andre aktiviteter, der fortrænger naturen. I de områder, hvor der fortsat findes værdifuld natur eller arter, der er i fare for at uddø, arbejder vi målrettet på at tilpasse naturforvaltningen, så de bevares.

Gribskov Kommune bruger forskellige metoder afhængigt af området og formålet med forvaltningen. Det kan blandt andet være:

• udvidelse af eksisterende naturområder for at skabe mere sammenhængende natur og mindske randeffekter
• græsning med får, geder, kreaturer og heste
• høslæt
• rydning af mindre træer og buske, hvor lysåben natur er ved at gro til
• bevarelse af ældre træer
• bekæmpelse af invasive planter
• kontrolleret afbrænding på udvalgte arealer
• andre målrettede indsatser, der forbedrer levestederne for bestemte arter.

Ofte kombinerer vi flere metoder for at sikre naturområderne. Hvis vi gennemfører en indsats, hvor vi rydder eller fjerner opvækst og invasive arter, er det vigtigt at følge op med en løbende pleje. Det kan for eksempel være høslæt eller græsning.

Græsning skaber stor variation, fordi dyrenes tramp, bevægelse, afføring og fødesøgning skaber forskellige mikrohabitater, som tilgodeser mange forskellige dyr og planter.

På flere af kommunens naturområder bruger vi får, geder og kreaturer og fremover også heste som naturplejere. Dyrene holder vegetationen nede og skaber variation i områderne, fordi de græsser forskelligt, tramper vegetationen og efterlader områder med både kort og høj plantevækst.

Det giver plads til flere forskellige planter og skaber levesteder for blandt andet insekter og andre smådyr.

Gribskov Kommune bruger blandt andet græssende dyr på Heatherhill, ved Ammekærgårds Enge og i Rusland. På Heatherhill indgår græsning også i arbejdet med at forbedre forholdene for områdets sjældne sommerfugle sammen med blandt andet slåning og kontrolleret afbrænding.

Dyr, der bruges til naturforvaltning, er omfattet af reglerne om dyrevelfærd ligesom andre husdyr. Den ansvarlige for dyrene skal sørge for, at de bliver tilset og har de forhold, de har behov for.

Gribskov Kommune lægger vægt på, at vores dyreholdere er lokale og derfor hurtigt kan komme ud til naturarealerne. Dyrene skal altid have adgang til frisk drikkevand, skygge, føde og beskyttelse mod vejr og vind. Syge eller tilskadekomne dyr håndteres og behandles enten på naturarealet eller hjemme hos dyreholderen.

Hvis du observerer et problem på en af vores folde, kan du ringe til kommunens hovednummer eller direkte til dyreholderen. Ved klaplågerne til foldene er der skilte med dyreholdernes telefonnumre.

Du er som udgangspunkt velkommen til at færdes på de naturområder, hvor offentligheden har adgang, også selv om der går dyr.

Gå roligt gennem området, og hold altid din hund i snor. Det er vigtigt, at du holder mindst 10 meters afstand til dyrene og aldrig fodrer dem. Det er med til at passe på både dig og dyrene. Følg altid skiltningen på stedet, og luk låger efter dig.

På private naturområder kan der være særlige adgangsregler.

For nogle naturområder er der udarbejdet plejeplaner. En plejeplan beskriver blandt andet, hvilke naturværdier der skal bevares, målene for området, og hvordan naturforvaltningen kan gennemføres.

Her kan du finde de offentliggjorte plejeplaner for kommunens naturområder:

Plejeplan for Pandehave Ådal-fredningen - Rusland (PDF)

Plejeplan for Heatherhill (PDF)

Plejeplan for Granly (PDF)

Naturpleje er som udgangspunkt positivt for naturen, men nogle indgreb kan kræve en tilladelse eller dispensation.

På naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fredede arealer eller Natura 2000-områder, gælder der særlige regler, og indgreb kan kræve en dispensation fra Gribskov Kommune, også selv om projektet fremmer biodiversiteten på arealet. Det afgørende for, om et projekt eller indgreb kræver en tilladelse, er, om det ændrer tilstanden i et område eller er omfattet af en fredningsbestemmelse.

Kontakt altid Gribskov Kommune, inden du udfører naturpleje på beskyttede arealer.

Læs mere om beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven her.

Gribskov Kommune opfordrer alle borgere og besøgende til at være med til at beskytte og benytte vores naturområder. Naturen byder på mange gode oplevelser, og sammen er vi med til at passe på kommunens særlige naturområder.

Du kan være med til at registrere de dyr og planter, der lever i kommunen, ved at registrere dine fund på Arter.dk.

God fornøjelse!