Eventguide
Skal du afholde et arrangement i Gribskov Kommune?
Ønsker I at holde et event i Gribskov Kommune – så byder vi jer velkommen og glæder os til at samarbejde med jer om jeres arrangement.
I Eventguiden finder du information om arealreservationer, tilladelser og planlægning af events. Guiden giver dig et hurtigt overblik over, hvad du skal være opmærksom på før, under og efter dit arrangement. Vi ønsker at gøre det nemt at skabe gode oplevelser i kommunen og hjælper gerne med vejledning undervejs.
Husk at søge de nødvendige godkendelser og overholde gældende regler, så arrangementet kan gennemføres trygt og med respekt for omgivelser, naboer og natur.
Hensyn til omgivelserne
Som arrangør er du ansvarlig for, at arrangementet tager hensyn til naboer, natur og trafik. Gæster opholder sig også uden for eventområdet, så god skiltning, toiletforhold og løbende oprydning anbefales for at undgå gener. Der er ingen faste regler for støjniveau ved musik, men vi opfordrer til at tage hensyn og tilpasse lydniveauet. Orientér gerne naboer i god tid om tidspunkt og varighed - det skaber ofte større forståelse og færre klager.
Vi står klar med råd og vejledning og ønsker jer held og lykke med planlægningen.

Udendørs arrangementer

Indendørs arrangement
Lån af kommunen lokaler og haller
>Søg tilladelse til indendørs arrangement (ny side - under udarbejdelse)



