Praktisk information ved byggeri

Tekst - OBS Siden er under udarbejdelse

Tekst? 

Gebyr

Nogle byggeprojekter kræver byggetilladelse, nogle skal blot anmeldes til BBR. Gribskov Kommune har et byggesagsgebyr på 877,- kr. pr. time (sager oprettet i 2025) i sager, der kræver byggetilladelse. Timeprisen beregnes for tidsforbruget ved den enkelte byggesag - der opkræves gebyr for den tid, der bliver brugt på sagen.

I forbindelse med en byggesag, kan du støde på udtryk - vi har samlet et par nedenfor med en forklaring på deres betydning og mulighederne i forbindelse med en byggesag. 

I bygningsreglementet findes en indbygget "byggeret”, som beskriver, hvad man oftest kan få lov til rent byggemæssigt. Byggeretten findes i kapitel 8 i Bygningsreglementet. 

I nogle tilfælde kan dit byggeri ikke overholde byggeretten. I de tilfælde, skal kommunen foretage en helhedsvurdering af din ansøgning. En helhedsvurdering kan gøre sagsbehandlingstiden længere end hvis du holder dig indenfor rammerne af den gældende lovgivning.​

Byggeri skal overholde de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet. Hvis dit byggeri ikke kan overholde disse, kræver det at du søger dispensation. 

De tekniske bestemmeler i bygningsreglementet findes i kapitel 2-7, 9-19 samt 21-22. 

Din ejendom kan være omfattet af en lokalplan eller byplansvedtægt. Bestemmelserne i disse skal overholdes, når du bygger. Hvis bestemmelserne ikke kan overholdes, skal der søges dispensation fra bestemmelserne. 

Du kan søge om dispensation fra lokalplanen via [LINK TIL SKEMA] eller i forbindelse med din ansøgning om byggetilladelse via Byg og Miljø. 

Klage over byggesager

Du kan klage over en afgørelse i en byggesag. Det gælder også for dine naboer eller andre, der kan være parter eller klageberettigede i sagen.

Er du utilfreds med en afgørelse i en byggesag, kan du klage. Din klage skal vedrøre retlige spørgsmål. Det vil sige, at klageinstansen kun kan efterprøve kommunens fortolkning af planloven, byggeloven eller bygningsreglementets bestemmelser og tage stilling til, om kommunen har tilsidesat forvaltningsretlige regler.

Du kan ikke klage over, at kommunen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse, undtaget når det gælder landzonetilladelse. To forskellige instanser behandler klagen alt efter, om du vil klage over kommunens afgørelse efter byggeloven eller planloven. Du kan læse mere i menuerne nedenfor om forskellen på de to.

Klager i forhold til Byggeloven

Byggeklageenheden behandler klager over kommunens afgørelser efter byggeloven. Du kan klage over kommunens afgørelser truffet i medfør af byggelovgivningen, for eksempel byggetilladelse, afslag på byggetilladelse, forbud eller påbud.

Vær opmærksom på, at der er en tidsfrist for hvornår du skal indbringe din klage. Byggeklageenheden skal have modtaget din klage inden for fire uger fra den dag, du har modtaget kommunens afgørelse.

Gå til Byggeklageenhedens hjemmeside

Klager i forhold til Planloven

Planklagenævnet behandler klager over kommunens afgørelser efter planloven. Du kan klage over kommunens afgørelser truffet i medfør af planlovgivningen, for eksempel lokalplaner, byplanvedtægter eller landzonetilladelser.

Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter tre uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenter, så de kan indgå i Planklagenævnets behandling af klagen.

Vær opmærksom på, at der er en tidsfrist for hvornår du skal indbringe din klage. Nævnet skal have modtaget din klage inden for fire uger fra den dag, du har modtaget kommunens afgørelse.

Du skal klage via Planklagenævnets klageportal.

Gå til Planklagenævnets klageportal

Klage over naboejendomme 

Læs mere om hvad du kan gør samt klage over LINK TIL SIDE MED SKEMA