Ansøgningsmateriale ved ansøgning om byggetilladelse

Tekst - OBS Siden er under udarbejdelse

Tekst

Tegningsmateriale ved ansøgning om byggetilladelse

En situationsplan er en tegning over grunden, der viser: 

  • En nordpil.
  • Alle bygninger på grunden.
  • Tydelig opmærkning af det ansøgte byggeri.
  • Byggeriets afstande til naboskel (og sti).
  • Byggeriets afstande til vejskel, evt. udlagt vejlinje
  • Evt. byggeriets afstande til vejmidte efter krav for ejendommens lokalplan eller tinglyste servitut. 
  • Byggeriets afstand til andre bygninger på grunden.
  • Længden af sekundære bygninger, som er opført i skelbræmmen.
  • Hvis der ansøges om et niveauplan, skal der sendes en plan med koter.
  • Tydelig markering af de koter I har anvendt til niveauplansforslag.

Eksempel på situationsplan for sommerhuse 

Eksempel på situationsplan for enfamiliehus samt tilbygning hertil 

Eksemplerne kan også benyttes som retningslinje for andre byggerier. 

En facadetegning er en tegning, der viser alle bygningens sider, med: 

  • Udvendig facadehøjde målt fra naturligt terræn til facadens udvendige skæring med tagfladen. Facadehøjden skal vises på alle sider af det ansøgte byggeri.
  • Total bygningshøjde målt fra naturligt terræn til tagryg. Totalhøjden skal vises på alle sider af det ansøgte byggeri.
  • Totalhøjde af hævet terrasse/opholdsareal målt fra naturligt terræn til topflade. Totalhøjden skal vises på alle sider af det ansøgte byggeri.
  • Naturligt terræn skal vises: De eksisterende terrænforskelle omkring bygningen skal indtegnes, dvs. forholdene før eventuel terrænregulering. Linjen skal navngives ”naturligt terræn”, så det tydeligt fremgår at højderne er målt derfra.
  • Vis det skråhøjdegrænseplan mod nabo jf. BR18 §177 nr. 1. (gælder kun for enfamiliehuse)

Eksempel på facadetegning for sommerhuse 

Eksempel på facadetegning for enfamiliehus samt tilbygning hertil

Eksemplerne kan også benyttes som retningslinje for andre byggerier. 

Ved ansøgning om byggetilladelse, skal der indsendes beskrivelser af bærende konstruktioner: 

  • Beskrivelser af de bærende konstruktioner i tag, ydervæg og gulv.
  • Oplys tagmateriale/farve jf. lokalplanen/den tinglyste servitut.
  • Oplys ydervægsmateriale/farve jf. lokalplanen/den tinglyste servitut.
  • Oplys taghældning jf. lokalplan/den tinglyste servitut.

I skal oplyse de beskrivelser I kan på nuværende tidspunkt og skal fx vise, at I overholder energikravene. Den endelige dokumentation sker i forbindelse med sagens færdigmelding fx med en snittegning.

Eksempel på snittegning for sommerhuse 

Eksempel på snittegning for enfamiliehuse samt tilbygning hertil

Eksemplerne kan også benyttes som retningslinje for andre byggerier. 

En plantegninger er en tegning, der viser indretningen af bygningen, med: 

  • Rumbetegnelser 
  • Vis flugtveje og evt. redningsåbninger.

Eksempel på plantegning for sommerhuse

Eksempel på plantegning for enfamiliehuse samt tilbygning hertil

Eksemplerne kan også benyttes som retningslinje for andre byggerier. 

Erklæring om de tekniske forhold

I Byg og Miljø skal du vælge de kapitler du er omfattet af. Det er dit ansvar at undersøge, hvilke tekniske forhold som er relevante for dit byggeri. 
Det er først ved færdigmelding af byggeriet du skal dokumentere hvordan de tekniske forhold er overholdt. Det er kun en privat byggerådgiver som kan hjælpe dig med dokumentationen. Du kan finde bestemmelserne på www.bygningsreglementet.dk.  

Adgangsforhold er adgangen fra vejen og frem til alle adgange til bygningen, opholdsarealer og parkeringsarealer på ejendommen. Sommerhus er ikke omfattet af kapitel 2 og ved enfamiliehuse er der krav til niveaufri adgang, samt bredden på yderdøre.

Kapitel 2 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Annekser i forbindelse med enfamiliehuse
  • Sauna i forbindelse med enfamiliehuse
  • Udestuer i forbindelse med enfamiliehuse

Bygninger og udenomsarealer skal indrettes på en sådan måde, at det er muligt for brugerne at bortskaffe husholdningsaffald. Kapitel 3 er ikke relevant, hvis du allerede er tilmeldt affaldsordningen.

Kapitel 3 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Nye enfamiliehuse
  • Nye sommerhuse

Afløb omfatter både vandet som du skal af med fra dine installationer (spildevand) og regnvand der rammer din tagflade. Har du ikke spildevand i bygningen, er du stadig omfattet pga. regnvand.

Kapitel 4 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Saunaer
  • Sekundært byggeri
  • Udestuer
  • Shelter

Byggeri skal indplaceres i en brandklasse. Før dette kan lade sig gøre, skal du tage stilling til hvilken anvendelseskategori og risikoklasse dit byggeri er i. Derudover skal du sørge for at dit byggeri overholder de præaccepterede løsninger.
Noget sekundært byggeri, kan være undtaget kapitel 5 jf. BR18 § 493.

Kapitel 5 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Saunaer
  • Sekundært byggeri
  • Udestuer
  • Shelter

Guide til anvendelseskategori, risikoklasse og brandklasse 
Præaccepterede løsninger

Brugerbetjente anlæg er ikke relevant for enfamiliehuse, sommerhuse og bygninger dertil.

Inden arbejdet påbegyndes, skal byggepladsen planlægges. Det skal sikres at der ikke sker skader på personer, gener til naboer og at materiale opbevares forsvarligt.

Kapitel 7 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Saunaer
  • Sekundært byggeri
  • Udestuer
  • Shelter

Bygninger skal udføres og indrettes, så der opnås en tilfredsstillende sikkerhed, sundhed og funktionalitet.

Kapitel 9 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Annekser
  • Tilbygninger til enfamiliehuse
  • Sauna i forbindelse med enfamiliehuse
  • Udestuer i forbindelse med enfamiliehuse
  • Sekundært byggeri i forbindelse med enfamiliehuse, hvis der er toilet eller bad

Kun relevant ved elevator

Energiforbrug er primært u-værdier på konstruktioner og energiramme på din bolig. Ved tilbygninger og sommerhuse skal du derfor kende dine u-værdier på de forskellige bygningsdele, og ved nye enfamiliehuse skal du udarbejde en energiramme.
Punktet er ikke relevant ved uopvarmede bygninger.

Kapitel 11 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Sauna
  • Sekundære byggerier og udestuer, såfremt at de er opvarmet

Energiforsyningsanlæg kan f.eks. være varmepumpe, brændeovne, solvarme, solceller og lignende.

Kapitel 12 er som udgangspunkt relevant ved: (såfremt de er opvarmet med energiforsyningsanlæg omfattet af kapitel 12)

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Sauna
  • Sekundære byggerier og udestuer, såfremt at de er opvarmet

Kapitel 13 omhandler forurening fra byggematerialer. Anvendes de forkerte byggematerialer, kan disse afgive gasser, ioniserende stråling eller andet, der kan give et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.

Derudover omfatter kapitel 13 forurening fra undergrunden. Bygningskonstruktioner mod undergrunden, skal derfor gøres lufttæt mod radon.

Kapitel 13 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Sauna
  • Sekundært byggeri
  • Udestuer

Bygninger skal sikres mod indtrængning af vand fra undergrunden og regnvand. Derudover skal bygningen sikres mod fugt fra indeluften.

Der skal vådrumssikres ved baderum samt bryggers og WC-rum med gulvafløb.

Kapitel 14 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Sauna
  • Sekundært byggeri
  • Udestuer

Byggeriet skal indplaceres i en konstruktionsklasse. Før dette kan lade sig gøre, skal du tage stilling til hvilken kompleksitet dit byggeri er, erfaringen med konstruktionstypen og konsekvensklassen.
Noget sekundært byggeri, kan være undtaget kapitel 15 jf. BR18 § 489.

Kapitel 15 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Saunaer
  • Sekundært byggeri
  • Udestuer
  • Shelter

Vejledning til indplacering af kompleksitet, erfaring med konstruktionstypen og konsekvensklassen.

Kun relevant ved opførelse af offentlige legepladser.

Bygninger skal sikres mod lydgener fra tekniske installationer, støj fra vej og jernbane.

Kapitel 17 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger

Beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er tilstrækkeligt belyste.

Kapitel 18 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger

Termisk indeklima handler om at sørge for, at dit hus er et behageligt sted at være, hvor temperaturen, luftfugtigheden og luften er lige som de skal være.

Temperaturen må hverken være for varm eller kold, luftfugtigheden må ikke være for tør eller fugtig og med luftstrømme skal det sikres at der kommer frisk luft ind i huset og brugt luft ud af huset.

Kapitel 19 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Saunaer
  • Sekundært byggeri (Hvis opvarmet)
  • Udestuer

I bygninger med vandforsyning skal det sikres at der ikke opstår risiko for personers sundhed og at der ikke sker skader på personer, installationer eller bygningsdele.

Kapitel 21 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Alle bygninger, hvor der er vandforsyning. Dette kan f.eks. være et udhus med et toilet eller et sommerhus med køkken og badeværelse.

Bygninger skal ventileres så der kan opnås et tilfredsstillende indeklima.

Kapitel 22 er som udgangspunkt relevant ved:

  • Enfamiliehuse
  • Sommerhuse
  • Annekser
  • Tilbygninger
  • Saunaer
  • Sekundært byggeri, såfremt der er toilet eller bad
  • Udestuer