Kommuneplan: Input til temaerne byvækst og vedvarende energi

Publiceret 12-01-2024

Revideringen af kommuneplanen 2025-37 er i gang, og du kan bidrage. Kommunen efterlyser lige nu forslag til arealer til byvækst og idéer/ønsker til håndteringen af nye vedvarende energianlæg.

Fotograf: Lars Christiansen

Arbejdet med en revidering af Kommuneplanen for Gribskov Kommune er i gang. I øjeblikket er der to idéindkaldelser, som du kan give dit bidrag til.

Den ene handler om, hvordan vi skal prioritere og arbejde med vedvarende energianlæg i kommunen.

Den anden handler om forslag til arealer, som kan reserveres til byvækst, dvs. i hvilken retning og omfang de eksisterende byer i kommunen kan udvikle sig.

På kommuneplan-hjemmesiden kan du give dit input til temaerne:

Idéindkaldelse til arealudlæg

Idéindkaldelse til vedvarende energi

Du bruger den orange knap "indsend kommentar" og udfylder. Så bliver dit input taget med som et høringssvar til den politiske sag og inddraget i det videre arbejde.

Høringsperioden for idéindkaldelserne slutter den 26. januar.