Etablering af rundkørsel på Pårupvej

Publiceret 07-07-2023

Fra på mandag den 10. juli og frem til 29. september bliver der anlagt ny rundkørsel i T-krydset Pårupvej/Ålekistevej, lige ved trinbrættet Pårup St.

Billede af midlertidig vej, der leder trafikken udenom arbejdet med rundkørslen på Pårupvej
Etableringen af den nye rundkørsel betyder, at der vil være omkørsler i perioden frem til 29. september.
 
Mens arbejdet er i gang, er der lavet en interimsvej – en midlertidig vej ved siden af den eksisterende Pårupvej, så kørende på Pårupvej stadig kan komme forbi i hele arbejdsperioden.
 
Der vil til gengæld være lukket for adgang til Ålekistevej. Det betyder, at trafikanter sydfra, der plejer at køre til højre ad Ålekistevej, i stedet bliver ledt fra Græsted ad Holtvej og gennem Søborg.
 
Kommer du nordfra omkring Gilleleje og skal til Ålekistevej eller området omkring Søborg, skal du tage Hillerødvejen.
 
Rundkørslen er første skridt mod etableringen af en helt ny vej, som skal aflaste trafikken på Pårupvej. Den nye vej kommer til at gå langs Gribskovbanen fra rundkørslen Pårupvej/Ny Mårumvej lige nord for Græsted og op til den nye rundkørsel ved Pårup St.
 
Den nye vej forventes at blive åbnet for kørsel fra juni 2024.