Samarbejde med forældre og andre

Vi samarbejder først og fremmest med jer som forældre, og vi ser helst, at én af jer går med barnet til tandlæge hver gang, indtil barnet er 12 år. Det skyldes, at vi har brug for jeres informerede samtykke til det meste af det, vi udfører på jeres børn. Nogle gange vil vi bede forældre om at vente i venteværelset – særligt når børn er over 12 år.

Vi samarbejder med Sundhedsplejen, Dagplejen, daginstitutioner, skoler mv.. Gribskov Tandpleje kommer gerne ud og fortæller om tænder og tandsundhed i mødre grupper, hos dagplejere, i daginstitutioner, ligesom vi har undervisningsprogrammer til skolebørn.

Medarbejderne i Gribskov Tandpleje har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, for at vi kan betjene jer mest hensigtsmæssigt. Vi fordeler derfor opgaverne i Tandplejen i forhold til hver vores forskellige fagligheder og kompetencer set i forhold til jeres barns behov. Det betyder, at der foregår en høj grad af uddelegering fra specialtandlæge til tandlæge til tandplejer til klinikassistent og retur igen. Det er således opgavens omfang og kompleksitet, der afgør hvilken behandlergruppe, opgaven skal udføres af.