BESS anlæg

Hvis I ønsker at opføre BESS anlæg i Gribskov Kommune, skal nedenstående vilkår overholdes.

Opførelse af BESS anlæg, kræver byggetilladelse, der skal ansøges via Byg og Miljø. I forbindelse med byggesagsbehandlingen, vil kommunen gennemgå, om der er behov for andre tilladelser - fx miljø-, landzonetilladelse eller lignende. 

Som vilkår for at opnå en byggetilladelse, skal der opnås godkendelse fra Beredskabet. Beredskabet har følgende vilkår for BESS anlæg: 

1. Ejeren, brugeren eller en af disse udpeget driftsansvarlig person skal sørge for, vilkårene i denne tilladelse overholdes. Udpegning af en driftsansvarlig fritager ikke ejer eller bruger for de pligter, som følger af tilladelsen. 

2. Markeringen/skiltningen skal være udført i overensstemmelse med relevante anvisninger i arbejdstilsynets bekendtgørelsen 518 af 17. juni 1994 med senere ændringer om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Samt DS/EN ISO 7010 Grafiske Symboler- Sikkerhedsfarver og sikkerhedsskilte- Registrerede sikkerhedsskilte.

3. Alle byggevarer og anlægsdele skal være CE mærket i overensstemmelse med byggevareforordningen. 

4. Der skal foreligge en risikovurdering til belysning af de sikkerhedsmæssige forhold, indeholdende bl.a. en UL9540A testrapport af den installeret batteritype samt dokumentation for beskyttende potentialudligning.

5. Ejeren eller brugeren skal anmelde til Gribskov Beredskab inden brandsynsobjektets ibrugtagning. Ved anmeldelse til Gribskov Beredskab skal ejerens eller brugerens navn, e-mailadresse nr. og bopælsadresse oplyses. Såfremt ejeren eller brugeren har udpeget en driftsansvarlig person, skal dennes navn, tlf. nr., virksomhedsadresse og e­ mailadresse tillige oplyses. Ændringer i det oplyste skal tillige anmeldes til Gribskov Beredskab.

6. Anlægget skal registres med en adresse adresseloven og oprettes i BBR.

7. Bygningskonstruktioner, installationer, håndslukningsudstyr, designes, projekteres, udføres og kontrolleres i overensstemmelse bygningsreglement bestemmelser med tilhørende vejledninger.

8. Anlægget skal designes, projekteres, udføres og kontrolleres ifølge fabrikantens anvisninger. 

9. At der ikke sker sammenkobling af BESS installationer fra forskellige producenter.

10. Anlægget skal sikres mod eksplosiv atmosfære, ved "thermal runaway" jf. anerkendt projekteringsstandard f.eks. NFPA 855. Samt anlægget, skal sikres mod opladning af statisk elektricitet, som kan give tænd farlig udlading. 

11. Anlægget skal være udført på sådan måde, at der på en kontrolleret måde kan ske aflastning af overtrykket fra en eventuel eksplosion til Trykaflastningen må ikke umiddelbart kunne medføre brandspredning, risiko for personer samt væsentlige skader på ejendom.

12. Anlægget skal i en afstand af mindst 1 m. omgives af et mindst 2 m. højt, ubrændbart hegn med døre eller porte, der kan aflåses, så uvedkommende hindres Der skal opsættes nøgleboks til redningsberedskabet samt skiltning.

13. Container skal, udføres på følgende måde:

  1. Materiale mindst som A2-sl,d0
  2. Overflader skal være mindst beklædning klasse 1(110 B-sl,d0 [klasse 1 beklædning]

14. Der skal sikres god ventilation omkring De skal kunne komme af med den varme, der afgives, når de bliver opladt.

15. Batterier skal være indkapslet i ubrændbart materiale. 

16. Container er dedikeret til anlægget og må således ikke anvendes til andre formål.

17. Container skal beskyttes med påkørselssikring.

18. Der skal sikres adgangs- og tilkørselsforhold til anlægget, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem. Udført i overensstemmelse Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 5: Redningsberedskabets indsatsmuligheder. 

19. Der skal opsættes og driftes brandhane model A max 200 meter fra BESS anlægget, brandhanen skal mindst kunne levere 1000 liter i minuttet, således der kan sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.

20. Det skal sikres at slukningsvand minimum 60.000 L kan håndteres på egen grund eller føres til kloak som leder direkte til rensningsanlæg som kan håndtere den forventede mængde og type forurening. Dette skal fremgå af instruks hvordan slukningsvandet håndteres. Der må ikke ske større nedsivning af slukningsvand i jorden.

21. Der skal udarbejdes en instruks til redningsberedskabets om håndtering af brand i anlægget. Instruksen skal godkendes af Gribskov Beredskab. Instruksen skal ophænges i holdbart udført materiale ved anlægget. Og skal minimum indeholde:

  1. oplysninger til kontaktperson(er)/ressourcepersoner,
  2. basisinformationer om BESS,
  3. særlige risici
  4. Handlings tiltag i indsatsen a. i forhold til det elektriske system

22. Anlægget skal have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

23. Anlægget, skal på samme grund placeres således i forhold til andre bygninger, at den indbyrdes afstand mindst svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel.

24. Container med batterier, skal på samme grund placeres således i forhold til hinanden, at de har en indbyrdes afstand på 5 meter.

25. Brandtekniske installationer, herunder sammenkoblingen af brandtekniske installationer, skal projekteres og installeres, så de er pålidelige og kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. I det omfang der findes anerkendte standarder, skal installationerne projekteres og installeres i henhold til disse.

26. Anlægget forsynes med et Battery Management Styresystem for et batteri, der bl.a. sikrer korrekt op- og afladninger og beskyttelse af batteriet mod fejl.

27. Batterier container forsynet med et gasdetekteringsanlæg der detekterer mindst 2 koncentrationsniveauer

Ved niveau 1 skal aktivere en advarselsmelding til driftspersonale

Ved niveau 2 skal ske udkobling af batteripakke (hele den berørte container), samt varslingssignal i form af et visuelt eller auditivt signal uden på container igangsættes.

28. Anlæggets hovedafbryderen placeres i egen brandcelle eller udenfor i det fri, og tydeligt Hovedafbryder skal afbryde hele anlægget.

29. Batterier container skal forsynes med branddetekteringsanlæg der detekterer på både røg og temperatur, med alarmoverførsel til Gribskov Beredskab. Ved detektering af brand skal der aktiveres:

  1. en udkobling af batteripakke, (hele den berørte container)
  2. afspærring af til- og afgangsledningen til ledningsnet,
  3. Optisk og/eller akustisk varsling uden på container igangsættes
  4. ASA-blitz aktiveres ved indgangsdør til anlæg

30. Alle batterier container skal have, indbyggede automatisk brandsikringssystemer til at holde og slukke en brand i tilfælde af thermal runaway.

31. Containerne skal forsynes med en anordning, der sikrer redningsberedskabets mulighed for at tilslutte vand (til sprinklerhoveder i containeren), og derved bekæmpe en brand i containeren. Ved denne løsning skal rørets indløb placeres i det fri og anbringes i en højde på 0,5 - 1,0 mover terræn og forsynes med B-storz kobling DS 752, der kan anvendes af redningsberedskabet til tilkobling af slukningsmateriel. Koblingen skal være forsynet med et aflåseligt slutdæksel. Kobling skal være skiltet, skiltning udført med teksten "overrisling batterianlæg"

32. Parkering af motorkøretøjer og trucks o.l. uden for driftstiden samt opladning af motorkøretøjer, trucks o. må kun ske på steder, der af Gribskov Beredskab er godkendt til dette formål.

33. Ejeren, brugeren eller en af disse udpeget driftsansvarlig person skal sørge for, at personalet er instrueret i:

  1. produktionsafsnittets indretning og sikkerhedsfunktioner og
  2. placering og brug af håndildslukkere

34. Anlægget skal holdes rent og rydeligt. 

35. Letantændelig vegetation ved anlæg skal fjernes. 

36. Der skal udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks for anlægget, som skal være ophængt tydeligt synligt og udført i holdbart materiale.

37. Adgangs- og brandveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde, herunder være ryddet for sne og is.

38. Friarealer i rum med batterier skal holdes frie og ryddelige, og der må ikke være andet i end anlægsdele og den for opbevaringen nødvendige emballage.

39. Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med symbol og tekst" fare elektrisk spænding" samt skilt med batteritypen på alle dør til container

40. Tiltag, som har betydning for redningsberedskabets indsatsmuligheder, skal udføres med tydelig markering til redningsberedskabets orientering Tekst og placering m.v. skal aftales med Gribskov Beredskab.

41. Anlæggets brandsikringstiltag, herunder relevante dele af materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer, skal kontrolleres og vedligeholdes, så de i hele anlæggets levetid bidrager til Således brandsikkerheden for anlægget opretholdes i hele levetiden.

42. Eventuelle mangler skal løbende afhjælpes.

43. Der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for alle brandmæssige foranstaltninger, som er påkrævet i denne tilladelse. Planen skal godkendes af Gribskov Beredskab.

44. Ved arbejde på anlægget skal der være som minimum 1 egnede håndildslukkere til stede ved personalet.

45. Der skal føres driftsjournal/logskemaer, for kontrol og eftersyn af brandtekniske installationer og passiv brandsikring samt hvori alle væsentlige begivenheder indføres.

46. Driftsjournal/logskemaer skal opbevares på virksomheden i minimum 5 år og forevises på forlangende ved brandsyn.

Vejledende tjekliste for etablering af BESS-anlæg i Gribskov Kommune

Denne vejledning er udarbejdet som en hjælp til virksomheder og projektudviklere, der ønsker at etablere Battery Energy Storage Systems (BESS) i Gribskov Kommune.

Listen beskriver forhold, som Gribskov Beredskab kan lægge vægt på i forbindelse med sagsbehandling, risikovurdering og vurdering af redningsberedskabets indsatsmuligheder. Punkterne skal derfor betragtes som emner, som ansøger bør forholde sig til og være forberedt på at dokumentere.

Opførelse af et BESS-anlæg kræver byggetilladelse, og ansøgning skal indsendes via Byg og Miljø. I forbindelse med byggesagsbehandlingen vil kommunen vurdere, om der er behov for yderligere tilladelser, herunder eksempelvis miljøgodkendelse eller landzonetilladelse.

1. Generelle forhold

Virksomheden bør kunne redegøre for:

  • Hvem der er ejer, bruger og eventuelt driftsansvarlig for anlægget.
  • Hvordan ansvar og kompetencer vedrørende drift og sikkerhed er organiseret.
  • At skiltning og markering udføres efter gældende standarder og anerkendte retningslinjer.
  • At anvendte byggevarer og anlægskomponenter er relevante, dokumenterede og CE-mærkede, hvor dette er påkrævet.
  • At der foreligger en risikovurdering af anlægget, herunder vurdering af brand- og eksplosionsrisici.
  • At der foreligger dokumentation for den valgte batteritype, eksempelvis UL9540A-test eller tilsvarende dokumentation.
  • At anlægget registreres korrekt med adresse og i BBR.
  • At anlæg og installationer projekteres, udføres og kontrolleres i overensstemmelse med gældende lovgivning, standarder og producentanvisninger.
  • Om der anvendes komponenter fra forskellige producenter, og hvordan kompatibilitet og sikker drift dokumenteres.

2. Risiko for eksplosiv atmosfære (ATEX)

Virksomheden bør kunne redegøre for:

  • Hvordan risikoen for eksplosiv atmosfære håndteres ved fejltilstande, herunder thermal runaway.
  • Hvilke projekteringsprincipper eller standarder der anvendes, eksempelvis NFPA 855 eller tilsvarende.
  • Hvordan anlægget sikres mod statisk elektricitet og utilsigtede antændelseskilder.
  • Hvordan eventuelle overtryk eller eksplosioner håndteres, så konsekvenserne for mennesker, bygninger og omgivelser begrænses.

3. Anlæggets fysiske udformning

Gribskov Beredskab kan efterspørge oplysninger om:

  • Indhegning af anlægget og sikring mod uvedkommendes adgang.
  • Adgangsmuligheder for redningsberedskabet, herunder nøgleboks eller tilsvarende løsning.
  • Containeres brandtekniske egenskaber og materialevalg.
  • Ventilationsforhold og evnen til at bortlede varme fra batterierne.
  • Batteriernes indkapsling og brandmæssige beskyttelse.
  • Om containere udelukkende anvendes til BESS-installationen.
  • Beskyttelse mod påkørsel fra køretøjer.

4. Redningsberedskabets indsatsmuligheder

Virksomheden bør tidligt i projektet forholde sig til:

  • Adgangsveje og tilkørselsforhold for redningsberedskabet.
  • Vandforsyning til brandslukning, herunder afstand til brandhaner eller alternative løsninger.
  • Muligheder for at håndtere og tilbageholde slukningsvand på egen grund.
  • Risikoen for forurening fra slukningsvand og hvordan denne håndteres.
  • Udarbejdelse af indsatsrelevante oplysninger til redningsberedskabet.

Beredskabet kan bede om, at der udarbejdes en indsatsvejledning med blandt andet:

  • Kontaktoplysninger til ansvarlige personer.
  • Oplysninger om anlæggets opbygning og batteritype.
  • Beskrivelse af særlige risici.
  • Procedurer for håndtering og afbrydelse af elektriske systemer ved en indsats.

5. Placering og afstandsforhold

Virksomheden bør overveje og dokumentere:

  • Afstand til naboskel, veje og stier.
  • Afstand til øvrige bygninger på grunden.
  • Indbyrdes afstand mellem containere eller batterienheder.
  • Om placeringen understøtter en sikker indsats ved brand eller uheld.

6. Brandtekniske installationer

Gribskov Beredskab kan efterspørge dokumentation for:

  • At brandtekniske installationer er projekteret efter relevante standarder.
  • At anlægget er forsynet med Battery Management System (BMS).
  • Gasdetektering, herunder alarmniveauer og automatiske sikkerhedsfunktioner.
  • Placering og funktion af anlæggets hovedafbryder.
  • Branddetekteringsanlæg og alarmoverførsel.
  • Automatiske brandsluknings- eller brandbegrænsende systemer i containerne.
  • Mulighed for, at redningsberedskabet kan tilføre vand til anlæggets interne brandsikringssystemer.
  • Skiltning og markering af tilkoblingspunkter til brandslukning.

7. Drift og orden

Virksomheden bør beskrive:

  • Regler for parkering og opladning af køretøjer nær anlægget.
  • Hvordan personale instrueres i anlæggets opbygning og sikkerhedsfunktioner.
  • Placering og anvendelse af håndslukningsudstyr.
  • Hvordan anlægget holdes rent og ryddeligt.
  • Håndtering af vegetation omkring anlægget.
  • Brand- og evakueringsprocedurer.
  • Rutiner for snerydning og sikring af adgangsveje.
  • Hvordan oplagsforhold og friarealer omkring batterianlægget kontrolleres.

8. Skiltning

Virksomheden bør sikre, at der foreligger en plan for:

  • Tydelig skiltning om elektriske installationer og spændingsførende udstyr.
  • Angivelse af batterityper og særlige risici.
  • Markering af installationer og funktioner, som er væsentlige for redningsberedskabets indsats.
  • Synlighed, holdbarhed og placering af skilte.

9. Drift, kontrol og vedligeholdelse

Gribskov Beredskab kan bede om dokumentation for:

  • Hvordan anlæggets brandsikkerhed opretholdes i hele levetiden.
  • Procedurer for kontrol, prøvning og vedligeholdelse.
  • Håndtering og udbedring af fejl og mangler.
  • En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan).
  • Journalføring af kontrol- og vedligeholdelsesaktiviteter.
  • Registrering af væsentlige hændelser og driftsforstyrrelser.
  • Opbevaring af driftsjournaler i en nærmere fastsat periode.
  • Tilgængeligt håndslukningsudstyr ved service- og vedligeholdelsesarbejde.

 

Afsluttende bemærkninger

Denne tjekliste er vejledende og beskriver forhold, som Gribskov Beredskab kan inddrage ved vurderingen af et konkret BESS-anlæg. Punkterne skal ses som forhold, som en ansøger med fordel kan forholde sig til allerede i projekteringsfasen, da de kan have betydning for anlæggets brandsikkerhed og redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Omfanget af dokumentation, tekniske løsninger og eventuelle sikkerhedsmæssige foranstaltninger vil bero på en konkret vurdering af anlæggets størrelse, placering, teknologi, risikoprofil og de lokale forhold.

Det anbefales derfor, at virksomheder tidligt i projektforløbet indgår i dialog med Gribskov Kommune og Gribskov Beredskab med henblik på at afklare de brand- og beredskabsmæssige forhold, der kan være relevante for det konkrete projekt.

Det bemærkes, at Gribskov Beredskab i forbindelse med behandlingen af konkrete projekter kan stille krav til brandsikkerheden og de beredskabsmæssige forhold med hjemmel i beredskabslovens § 34, stk. 2, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til brandfare eller for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder. Denne vejledning kan derfor ikke betragtes som en udtømmende liste over forhold, der kan blive krævet belyst eller dokumenteret i forbindelse med et konkret projekt.

Gribskov kommune

Rådhusvej 3
3200 Helsinge

Tlf: 7249 6000

Digital post til kommunen

Genvej til denne side: gribskov.dk/BESS