Det betyder, at der igen kan bades ved alle kommunens strande.
Der kan igen bades ved kommunens strande
Publiceret 21-07-2025
Det betyder, at der igen kan bades ved alle kommunens strande.
Hyppigt stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at analysere en badevandsprøve?
Analysefirmaet fremsender Gribskov Kommune svarene så hurtigt som muligt. Det tager 2-3 dage fra prøveudtag til at der er svar på vandprøverne.
Det skyldes, at de forskellige bakterietyper skal dyrkes for at et resultat kan aflæses. Resultatet af E.Coli går lidt hurtigere, mens niveauerne for enterokokker er længere tid om at blive fremkaldt.
Gribskov Kommune kan derfor fraråde badning, så snart vi ved, at niveauet af E.coli er over grænseniveau, men vi kan omvendt ikke fjerne varslingen, før vi har resultatet af enterokokker også.
Gribskov Kommune er nødt til at vente, til vi har resultat for samtlige af de bakterier, vi tester for.
Hvordan skilter I?
Vi skilter blandt andet på strandenes parkeringspladser og ved at hænge klistermærker op på faciliteter på strandene.
Vi kommunikerer også her på vores hjemmeside og på vores Facebook.
Vi har svært ved at sætte store skilte op direkte på strandene på grund af blæst samt at underlaget mange steder er sand.
Gribskov Kommune arbejder løbende med at forbedre skiltningen og kommunikationen.
Kan overløb undgås?
Overløbet skyldtes store regnmængder på kort tid.
Gribskov Forsyning gør sit bedste for at bygge så store bassiner som muligt, og har ved Udsholt bygget større end det, rådgivningsfirmaet har anbefalet. Men hvis der falder for store mængder, resulterer det i et overløb.
Hvor ofte tester Gribskov Kommune badevandskvaliteten?
Du kan læse mere her.
