Hvad er et småjob?
Et småjob er en ordinær ansættelse på få ugentlige timer, hvor virksomheden betaler løn for de arbejdstimer, der udføres. Medarbejderen kan samtidig modtage supplerende offentlig forsørgelse, hvis vedkommende er berettiget til det. Småjob er velegnede til opgaver, der ikke kræver en fuldtidsmedarbejder, men som er vigtige for den daglige drift. For mange ledige er det et vigtigt skridt tilbage på arbejdsmarkedet og kan på sigt føre til flere timer eller fast ansættelse.
Hvilke opgaver kan løses i et småjob?
Småjob er særligt velegnede til opgaver, der frigør tid til virksomhedens kerneopgaver, eksempelvis:
- Arkivering og administrative rutineopgaver
- Klargøring til møder og arrangementer
- Indkøb og praktiske serviceopgaver
- Pakning og forsendelse
- Registrerings- og tasteopgaver
- Stillingen kan tilpasses virksomhedens behov.
Fordele for virksomheden:
- Mere tid til kerneopgaver – rutineopgaver bliver løst, så medarbejderne kan fokusere på deres faglige opgaver.
- Fleksibel bemanding – virksomheden betaler kun for de timer, der er behov for.
- Mulighed for at afprøve samarbejdet – virksomheden kan lære en potentiel medarbejder at kende.
- Socialt ansvar med værdi – virksomheden hjælper flere i job, samtidig med at opgaver bliver løst.
En vej til ordinær ansættelse
Et småjob kan være første skridt mod flere arbejdstimer eller fast ansættelse. Nogle forløb starter i virksomhedspraktik eller løntilskud og udvikler sig senere til et småjob og eventuelt en ordinær stilling.
Hvad kræver det af virksomheden?
Et småjob kræver typisk lidt oplæring i starten. Til gengæld får virksomheden mulighed for at udvikle og fastholde en medarbejder, der over tid kan påtage sig flere opgaver.
Har I opgaver, der mangler en løsning?
Et småjob kan være en enkel og fleksibel løsning for både virksomheden og den ledige.
Kontakt Virksomhedsservice for en uforpligtende dialog om mulighederne for småjob og hjælp til at finde den rette medarbejder.
