Demens

Hvis du har demens eller er pårørende til én med demens, kan du få hjælp og støtte i Gribskov Kommune.

Demenskoordinatorer

Hvis du har fået en demensdiagnose eller mistænker demens – eller er pårørende til én, der har – kan du få råd og vejledning fra en af kommunens demenskoordinatorer.

Koordinatorerne kan hjælpe med:

  • Hvordan du eller din pårørende kan blive udredt for demens.
  • Råd og vejledning om sygdom og livet med demens.
  • Kontakt til dagtilbud med aktiviteter og socialt samvær.
  • Viden om forskellige hjælpemidler og visitation af hjemmehjælp. 
  • Vejledning om plejebolig.

Hvis du har fået diagnosticeret en demenssygdom, tilbydes du og din familie vejledning ved et hjemmebesøg.

 

Tilbud

Demenskoordinatorerne har en stor viden om demens og vil kunne besvare mange spørgsmål.

Ønsker du mere viden om livet med demens herunder bilkørsel, sundhed, kommunikation og flere emner i berøring med livet med demens, findes der mange vejledninger hos Nationalt Videnscenter For Demens.

Du kan finde vejledningerne her

Holbohave

I Gribskov kommune ligger Holbohave, som er et aktivitetscenter for borgere med  let til moderat demens.
 
Personale har en personcentreret tilgang og anvender deres faglighed i de forskellige tilbud på aktivitetscenteret.
På Holbohave kan brugerne deltage i forskellige former for fysisk aktivitet, både indendørs og udendørs, samt få kognitiv stimulering og socialt samvær.
 
Holbohave er et dagtilbud, hvor man kan være fire hverdage kl.09.00-15.00.
Der er desuden åbent en lørdag om måneden fra 9.00 - 15.00
Der er mulighed for at blive tilmeldt en kørselsordning ud til Holbohave. 
 
Hvis du er interesseret i tilbuddet, skal du kontakte demenskoordinatorerne for yderligere information.
 

Trongårdsbakken

I Gribskov Kommune ligger Trongårdsbakken, som er vores nye aktivitetscenter for borgere med moderat til svær demens.

Personale har en personcentreret tilgang og anvender deres faglighed i de forskellige tilbud på aktivitetscenteret.
På Trongårdsbakken kan brugerne deltage i forskellige former for tilpasset aktivitet, både indendørs og udendørs, samt få kognitiv stimulering og socialt samvær.
 
Trongårdsbakken er et dagtilbud, hvor man kan være fire hverdage fra kl.08.00 til 16.00.
Der er desuden åbent en hverdag om ugen fra kl. 8.00 - 15.00 og fra kl. 15.00 - 20.00.
Der er mulighed for at blive tilmeldt en kørselsordning ud til Trongårdsbakken. 
 
Hvis du er interesseret i tilbuddet, skal du kontakte demenskoordinatorerne for yderligere information.
 
 

Kursus for pårørende til en person med demens

Når et menneske får en demenssygdom, påvirker det hele familien.

Der kan være mange forandringer i hverdagen, og som pårørende kan du opleve at stå alene med mange problemstillinger.

Viden om sygdommen og om hvordan du håndterer vanskelige situationer, kan være med til at give jer en bedre hverdag i familien.

Du kan deltage på kurset, hvis du er pårørende til en person med demens eller til en, som er i gang med demensudredning.

Invitation - Pårørendekursus demens 2025

Som pårørende til et menneske med demens, spiller du en stor rolle i forhold til støtte, hjælp og omsorg. At være pårørende kan være forbundet med en betydelig belastning og mange svære følelser. Man kan have brug for at få et pusterum fra sygdommen, for at kunne passe på sig selv.
 

Midlertidigt ophold

 

Vi tilbyder midlertidige ophold for borgere med demens, så du som pårørende kan få støtte og tid til at tage dig af dine egne behov.

Kontakt en af vores demenskoordinatorer for mere information om mulighederne for et midlertidige ophold.

 

Pårørendestøtten

Gribskov Kommune har et samarbejde med Pårørendestøtten, som er et frivillig tilbud under Vågetjenesten og Røde Kors. Pårørendestøtten er et hold af kompetence frivillige, som kommer hjem til jer og giver dig mulighed for at tage hjemmefra med ro i maven. 

Du kan læse mere om Pårørendestøtten her.

Kontakt en af vores demenskoordinatorer for mere information om mulighederne for at få hjælp fra pårørendestøtten.

 

Visitationen kan hjælpe dig, hvis du har brug for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp og personlige hjælpemidler.

Ring på telefon 72496000 og bed om at blive viderestillet til Visitationen, hvis du har spørgsmål til praktisk hjælp og personlig pleje.

Handler dine spørgsmål om hjælpemidler som eks. kompressionsstrømper skal du bede om at blive viderestillet til Hjælpemidler. 

Ud over almene plejeboliger har vi særlige boliger for borgere med demens. Boligerne ligger på vores plejecentre Helsingegården og Trongården.

Der kræves særlige kriterier for at få en demensvenlig bolig. Hvis I tænker at det er relevant for jer, skal i kontakt demenskoordinatorerne, så vil I blive vejledt i ansøgningsprocessen.

Læs mere om plejecenterboliger i Gribskov Kommune her.

Kontakt

Pernille Hansen Forsingdal

Demenskoordinator
Center for Sundhed og Omsorg

Kontakt

Joan Nielsen

Demenskoordinator
Center for Sundhed og Omsorg

Kontakt

Inge-Lise Roswall

Demenskoordinator
Center for Sundhed og Omsorg