Tilskud fra §79-puljen

Gribskov Kommune giver støtte til grupper og foreninger på frivillige ældreområde, som har et aktiverende og forebyggende sigte.

Gribskov Kommune støtter hvert år foreninger og grupper med en pulje, der hedder § 79-puljen. Puljen uddeles efter Lov om Social Service, som handler om at støtte aktiviteter på ældreområdet, der har et aktiverende og forebyggende sigte.

Du kan herunder læse de nye kriterier for at få midler fra §79-puljen og hvornår I kan søge om tilskud.

 

Hvornår og hvor kan du ansøge om tilskud?

Du kan ansøge om tilskud herunder:

 Ansøg om tilskud til en gruppe eller forening på ældreområdet

Ansøg om tilskud til Centerråd eller Ældresagen

Frist for ansøgning er den 30. april 2025. Ansøgninger, der sendes efter den 30. april, behandles ikke.

Gribskov Kommune behandler kun ansøgninger, som søges via. den officielle formular herover.

Hvordan kan du søge om tilskud?

For at vi kan behandle din ansøgningen om §79-tilskud, skal du udfylde den officielle formular, som kræver en række oplysninger. Herunder kan du læse, hvilke oplysninger, vi skal bruge til at uddele midlerne

  • Regnskab for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024.
  • Din gruppe eller forenings egenkapital skal fremgå af regnskabet. I beregningen af egenkapital fratrækkes:
    • Evt. båndlagte midler/arv
    • Evt. opsparede midler, som pensionistforeningen har afsat til et konkret arrangement/investering i den kommende år.
  • Antal medlemmer som er enten folkepensionist, førtidspensionist eller efterlønsmodtager.
  • CVR. nr.
  • Nemkonto tilknyttet cvr. nr. skal være oprettet for at udbetaling kan ske.
  • En kort beskrivelse af de aktiviteter, som din gruppe eller forening skal bruge midlerne til.

Hvornår udbetales tilskuddene?

Tilskuddene udbetales maj -juni måned 2025.

Husk at der skal være oprettet en NemKonto til jeres cvr. nr. for at udbetalingen kan ske.

Nye kriterier for puljen

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed har den 25. februar godkendt reviderede kriterier for puljen. Du kan læse de nye kriterier herunder.

Foreninger eller grupper skal give en kort beskrivelse af hvilke aktiviteter midlerne skal bruges til.

Grundtilskuddet er i 2025 på 10.000 kr. for alle pensionistforeninger og grupper.

Pensionistforeninger og grupper med en egenkapital under 100.000 kr. tildeles et grundtilskud.

Foreninger eller grupper med et grundstilskud over 100.000 kr. vil ikke få et grundtilskud.

Pensionistforeninger og grupper med en egenkapital over 500.000 kr. kan ikke komme i betragtning til tilskud efter § 79.

  1. Grundtilskud til pensionistforeninger og grupper:

    • Pensionistforeninger og grupper modtager et grundtilskud baseret på deres regnskab fra forrige år.
    • Foreninger  eller grupper med en egenkapital over 100.000 kr. er ikke berettiget til grundtilskud.
  2. Fordeling af restbeløbet:

    • Restbeløbet af puljen fordeles baseret på antallet af medlemmer, som er folkepensionister, førtidspensionister eller efterlønsmodtagere.
  3. Specifikke tildelinger:

    • Ældresagen tildeles 5% af puljen, som fordeles mellem de to lokalforeninger.
    • Centerrådene tildeles 20% af puljen med et grundtilskud pr. bolig.

Karoline Birkmann Fjordbæk Oreskov

Kvalitet, Udvikling og Kontraktstyring
Center for Sundhed og Omsorg

Send en besked
Telefon: 72496109