Ældreloven: Hjælp der tager udgangspunkt i dig

Siden juli 2025 har vi arbejdet med at implementere Ældreloven. Det betyder, at hjælpen til ældre i Gribskov Kommune tilrettelægges på en ny måde, med mere fokus på sammenhæng, dialog og tillid. Du får den hjælp, du har brug for. Men vi arbejder tættere sammen med dig, så hjælpen passer bedre til din hverdag.

Hvad betyder Ældreloven for dig?

Når du får hjælp efter Ældreloven:

  • tager vi udgangspunkt i dine behov og ønsker
  • planlægger vi hjælpen sammen med dig
  • tilpasser vi hjælpen, når det giver mening og er fagligt forsvarligt
  • arbejder vi for, at du kan bevare mest mulig selvstændighed i hverdagen
  • møder du så vidt muligt de samme medarbejdere
  • får du en mere sammenhængende hjælp

Hvem er omfattet?

Ældreloven gælder for borgere over 67 år, som visiteres til hjemmehjælp.

Det betyder, at hjælpen til personlig pleje, praktisk hjælp og træning tilrettelægges efter principperne i Ældreloven.

Faste teams

Når du modtager hjælp, vil du så vidt muligt møde de samme medarbejdere.

Det giver større tryghed i hverdagen og gør det lettere for medarbejderne at lære dig, dine behov og dine rutiner at kende.

Borgernær visitation

Dine behov kan ændre sig over tid. Derfor vurderer vi løbende, om hjælpen stadig passer til din situation.

Det betyder, at hjælpen kan tilpasses, når der sker ændringer i din hverdag, uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang.

Helhedspleje

Én leverandør har ansvaret for sammenhængen i dit forløb.

Det betyder, at personlig pleje, praktisk hjælp og træning tænkes sammen, så hjælpen hænger bedst muligt sammen for dig.

Frit valg

Du kan stadig vælge mellem de leverandører, som Gribskov Kommune har godkendt eller Gribskov Kommunes Helhedspleje.

Alle leverandører skal kunne levere hjælp efter de samme kvalitetskrav.

Sådan søger du om at få hjælp

Du kontakter Visitationen på tlf. 72496000

Visitationens telefon er åben 
Mandag kl. 10.00-14.00
Tirsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag lukket
Torsdag kl. 10.00-12.00
Fredag kl. 10.00-12.00

Læs også

Du kan finde de godkendte leverandører af hjælp og pleje herunder:

Leverandører af hjælp og pleje

Hvis du vil læse mere om kommunens serviceniveau, kan du finde vores kvalitetsstandarder herunder:

Serviceniveau og kvalitetsstandarder

Læs mere om Ældreloven hos Sundhedsstyrelsens Videncenter for værdig ældrepleje

Ældreloven - Sundhedsstyrelsen

Kontakt

Visitation og Hjælpemidler

Tlf. 7249 6000

Visitationens telefon er åben:

Mandag 10.00-14.00
Tirsdag 10.00-12.00
Onsdag lukket
Torsdag 10.00-12.00
Fredag 10.00-12.00

Send en besked til Visitation og Hjælpemidler