Gribskov Kunstråd har, i samarbejde med udstillingsgruppen i Kulturhavn Gilleleje, valgt et udsnit af billeder og skulpturer fra Gribskov Kommunes store kunstsamling - dem kan du opleve til fernisering i Kulturhavn Gilleleje fredag den 27. juni kl. 16-17.30.
Værkerne er samlet sammen fra rundt omkring i de kommunale bygninger, blandt andet rådhuset, sundhedshuset i Helsinge, skoler, plejehjem m.m. Nogle af værkerne er ikke normalt tilgængelige for offentligheden, da de hænger og står i kommunens bygninger. Men nu har du chancen for at nyde dem i Kulturhavn Gilleleje henover sommeren.
Udstillingen kan opleves indtil 24. august.

