Trafikinformation - Musik i Lejet

Publiceret 16-07-2025

Vi videredeler her Nordsjællands Politis informationer omkring trafikken under Musik i Lejet 17.-19. juli.

Festivalen Musik i Lejet har i år fået ny placering ved Salgårdshøjvej og Rågelejevej i Vejby. Det betyder også nye adgangsveje, ændret trafikmønster og flere besøgende i området i dagene omkring festivalen.
Festivalen afholdes fra torsdag d. 17. juli til lørdag d. 19. juli, og i den periode vil der være øget trafik i området. Der vil blive indført hastighedsnedsættelse på vejene, der leder til festivalpladsen bl.a. på Rågelejevej, Holløselundvej og Salgårdshøjvej, men ellers er den åben for al bilkørsel under festivalen.
 
Ingen veje bliver spærret af, og beboerkørsel er tilladt.
 
Vi opfordrer bilister til at tage hensyn og køre ad alternative ruter, hvis man ikke skal til festivalen.
 
Der er afsat særlige områder til parkering og cykling – følg skiltningen, og undgå at standse eller parkere i rabatten langs de nærliggende veje.
 
Festivalgæster: Hvis du ankommer i bil eller bliver sat af, så brug de markerede zoner og hav tålmodighed – der kan være mange mennesker samlet på et lille område.
 
Følg anvisninger fra politi, vagter og skiltning – de er til stede for at hjælpe både gæster og trafikanter sikkert frem.
 
Tak fordi I viser hensyn.