Find fællesskaber nær dig - brug Socialkompas

Publiceret 18-02-2025

Socialkompas er din genvej til at finde hjælp, støtte og fællesskab i Gribskov Kommune.

Gribskov Kommune har nu fået sit eget Socialkompas!

Socialkompas er et digitalt overblik over sociale aktiviteter og tilbud i kommunen. Her kan du nemt finde fællesskaber og hjælp fra frivillige foreninger og åbne kommunale tilbud.

Socialkompas en digital platform, som er nem at søge i og som kan anvendes af alle. 

Står du i en livssituation hvor du har behov for støtte kan Socialkompasset også give dig et overblik over relevante tilbud i dit nærområde og i resten af landet. 

 

Hvordan bruger du socialkompas

Klik ind på gribskov.socialkompas.dk

Her kan du søge efter relevante aktiviteter, hvad du ønsker hjælp til og filtrere søgeresultaterne efter din alder. Socialkompasset er gratis at anvende og du behøver ikke oprette en profil for at søge.

Har du spørgsmål eller ønsker hjælp til at bruge Socialkompas, kan du rette henvendelse til Lisa Tange fra Frivilligcenter Helsinge på tlf. 4879 0891. 

 

Vil du på Socialkompas?

Er du en forening og vil du gerne synliggøre dine tilbud for andre i Gribskov Kommune, kan du oprette dine aktiviteter og tilbud på Socialkompas.

Kontakt Lisa Tange fra Frivilligcenter Helsinge for spørgsmål og hjælp.