Sundhedsplejersken tilbyder sundhedssamtaler og undersøgelser til alle skoleelever i kommunen.
Sundhedsplejens primære opgaver er at fremme sundhed og forebygge sygdom. Det sker ved at:
- Have det enkelte barn i fokus
- Styrke og forbedre indsatsen over for børn og unge med særlige behov
- Medvirke til at opspore eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer så tidligt som muligt
- Sørge for hjælp når og hvis, der er behov.
I de første skoleår forventes forældrene at deltage ved sundhedsplejerskens undersøgelse. Derefter er det barnet/den unge selv, der får tilbud om samtaler. Det kan enten være individuelle samtaler eller i mindre grupper.
Forældre kan altid kontakte skolens sundhedsplejerske for at drøfte bekymringer om barnets trivsel.