Gribskovs dagtilbudsblog

Velkommen til Gribskovs dagtilbudsblog

Er du nyuddannet pædagog eller ved at afslutte din uddannelse? Klar til at påbegynde din rejse mod en meningsfuld karriere i dagtilbud?

Så er du landet det helt rigtige sted! Her finder du links til de forskellige dagtilbud i Gribskov Kommune og en inspirerende kampagnevideo, der viser, hvad vi kan tilbyde dig som pædagog.

Her kan du se en liste over ledige stillinger - under Center for Dagtilbud og Skoler

Vi glæder os til at dele artikler, Q&A-sessioner, tips og vejledninger, som vil hjælpe dig med jobsøgningen og give dig indsigt i den daglige praksis i vores dagtilbud. Vi er her for at hjælpe dig godt på vej!

Hvis du ikke allerede følger os på Instagram, kan du gøre det her.

Se videoen: Natur, fællesskab og faglighed

Søger du - ligesom Josephine, Helle og Julie - et arbejde, hvor der er blandt andet er fokus på natur, fællesskab og faglighed?

Den digitale plakatvæg

Vi har lavet en række plakater, der kort og præcist beskriver, hvordan det er at arbejde i Gribskov Kommune.

Gode råd til CV og ansøgning, når du søger job hos et dagtilbud

At skrive ansøgning og lave CV er ikke altid lige let. Vi har derfor samlet nogle gode råd til dig.

Vi håber, at det kan guide dig lidt i processen, uanset hvor du måtte søge stilling.

Tips til dit CV

  • Find et design du kan lide. 
    Word har flere gode bud.
  • Indled med en kort profiltekst.
    Der beskriver dig, dine interesser og kompetencer. Et godt fif er at skrive noget andet, end du allerede har nævnt i din ansøgning.
  • Det er frivilligt, om du vil sætte et billede på.
    Vælger du at gøre det, anbefaler vi, at billedet tydeligt viser dit ansigt, og at det ”virker professionelt”. Billedet er ikke det vigtigste i CV’et. Det er derimod, hvad du skriver i din profiltekst.
  • Inddel dit CV i kategorier med overskrifter som fx "Erfaring" og "Uddannelse."
    Det er med til at skabe et overblik for læseren.
  • Fortæl gerne, hvad du laver i din fritid.
    Særligt hvis du mangler anden relevant erfaring, kan dine interesser og fritidsaktiviteter vise, at du har relevante evner– det kan fx være, at du har været gymnastik-hjælpetræner eller frivillig hos Dansk Røde Kors.
  • Skriv altid dit CV i kronologisk rækkefølge.
    Startende med din nyeste erfaring og sluttende med din ældste erfaring.

Den gode ansøgning

  • Er max 1 side.
  • Giver ansættelsesudvalget en fornemmelse af, at du har sat dig ind i den institution, du har valgt at søge et job hos.
  • Viser din motivation for at søge jobbet.
  • Fortæller konkret, hvordan du ser dig selv i stillingen, og hvad du bidrager med. Giv fx et konkret eksempel på, hvordan dine kompetencer kommer i spil til en af de nævnte opgaver i stillingsopslaget.
  • Har samme layout-stil som CV’et.
  • Indeholder ikke floskler såsom robust, anerkendende osv. - medmindre der følger konkrete eksempler på, hvordan du rent faktisk er robust og anerkendende.
  • Fremhæver det, du synes er vigtigst, vi skal vide om dig.

Gode råd til jobsamtalen

Hvis du er typen, der kan blive nervøs før samtaler, så er det rart at forberede sig lidt før en jobsamtale.

Vi har samlet seks tips og tricks, der gør samtalen til en dagtilbudspersonalestilling lettere.

De første par dage - hvad kan du forvente som ny pædagog

Som ny pædagog kan man have mange spørgsmål.

Hvordan tager de imod mig?
Bliver jeg overladt til mig selv?
Er de søde?
Vil de hjælpe mig?
Er jeg nu god nok?
Og så videre…

Disse spørgsmål har de fleste, når de skal ud på deres arbejdsplads efter et jobskifte eller endt studie.

Derfor har vi har spurgt rundt i vores dagtilbud i Gribskov Kommune om, hvad man kan forvente som ny. Og de fortæller, at du kan forvente:

  • En rundvisning, hvor du kommer rundt og hilser på alle
  • Kolleger, som ved, at du starter – og glæder sig til at tage imod dig. Generelt vil dine kollegaer stå klar til at sparre med dig, følges med dig, svare på dine spørgsmål og være nysgerrig på dig
  • En person, som du kan følge de første dage, og som du altid kan gå til med spørgsmål
  • Inddragelse i vores daglige planlægning – også når du har input og nye ideer

Lederne fortæller: Det kan du forvente som ny pædagog

Som nyuddannet kan man godt få sved på panden ved tanken om den første dag på jobbet. Læs her, hvordan vi klæder vores nye dagtilbudspersonale på!

Se videoen: Børn skal anerkendes - det skal vores personales faglighed også

I vores dagtilbud er det vigtigt, at børnene bliver anerkendt. Det samme gælder for vores ansatte: At deres evner og ambitioner bliver set og imødekommet.

Når ens idéer bliver hørt, så skaber det nemlig motivation og fællesskabsfølelse – og i sidste ende bedre oplevelser for børnene.

Her kan du se, hvordan pædagogen Josephine oplever medansvaret og fællesskabet i Gribskov Kommune.

Q&A om arbejdet i dagligdagen

Denne Q&A giver et indblik i hverdagen som pædagog hos Gribskov Kommune – med citater, der illustrerer de særlige kendetegn og fordele, som pædagoger fremhæver ved at arbejde i daginstitutionerne.

I Gribskov Kommune har vi stillet en række medarbejdere i vores dagtilbud nogle spørgsmål om, hvordan de vil beskrive deres hverdag, som pædagog. Det har vi blandt andet grundet et ønske om at få sat flere ord på den reelle pædagogiske praksis og at få skabe mere indsigt i, hvordan faglighed og trivsel prioriteres hos os.

Her kan du læse medarbejdernes svar.

  • ”I Gribskov Kommune lægger vi som pædagoger stor vægt på både faglig udvikling og et stærkt fællesskab – altid med fokus på børnenes trivsel. Vi arbejder tæt sammen i faste makkerpar og har et godt kendskab til både børn og forældre på vores stue – men også på tværs af både vugge- og børnehavestuer. Samarbejde og gensidig hjælp er kendetegnende for vores arbejde, og den nære institutionssammenhæng fremmer et tæt samarbejde på tværs i en ellers travl hverdag.”

  • ”I dagligdagen holder vi pauser sammen. Vi har pauseskemaer, som er med til at facilitere, at vi også i dagligdagen får talt med vores kolleger uden for egen lille stue – og også om andet end børn. Og så arrangerer vi forskellige sociale aktiviteter som spiseaftener og julefrokost og andre uformelle møder med kolleger, hvor vi er sammen og hyggesnakker. Det er meget uforpligtende, om man vil deltage eller ej. Det er med til at styrke vores fællesskab, selvom interessen for arrangementerne kan variere. Der er også forskel på, hvor meget folk er interesseret i at gøre ting sammen efter arbejde. Nogle vil gerne bruge tid sammen og taler sammen efter arbejde. Andre gør ikke.”

  • ”Udvikling og samarbejde! Vi samarbejder løbende med vores lokalmiljø, som er til at give både børn og voksne gode oplevelser og ny læring. Og så samarbejder vi fx på tværs af institutioner ift. brobygning. Her samarbejder vi fx med lærerne, hvilket er med til at understøtte vores fokus på børnenes overgang fra børnehave til FO. Det gør, at vi alle kender hinanden, det giver en følelse af fællesskab på tværs, og så er vi også genkendelig for børnene, når de rykker rundt. ”

  • ”Både inden for egen institution og på tværs af alle Gribskov Kommunes daginstitutioner er der fokus på værdier – at have et fælles sprog. Det har både en positiv afsmitning på vores børnesyn, og hvordan vi samarbejder, men det har også betydning for vores løbende faglige pædagogiske udvikling. Fx uddannes alle i Tea Thyrre – det hæver fagligheden og gør os fagligt stærke i neuropsykologisk relationel pædagogik. Det betyder meget, at man får lov til at være fagligt stærk! Og det betyder noget, at udvikling bliver prioriteret, og at vi kan dele pædagogiske refleksioner med hinanden – det er en tid, som også skal prioriteres. Og her kommer vores ledelse ind i billeder – de er med til at løfte de faglige snakke og skabe psykologisk tryghed.”

  • ”Vi er faktisk enige om, at Gribskov Kommune tilbyder et job med stort ansvar, fokus på faglig udvikling og så tilmed i et unikt naturskønt miljø med masser af lokale drivkræfter. Vores ledelse er smaddergode til at se os hver især – også vores personlige interesser og potentiale. De er gode til løbende at tilbyde os kurser, et stærkt fagligt fællesskab samt sætte en klar retning for den faglige vækst.”

  • ”Naturen er en vigtig ressource for os. Vi samarbejder med lokale partnere og inddrager naturen aktivt i vores pædagogiske arbejde. Det er med til at gøre hverdagen både sjov, spændende og faktisk også lærerig for os voksne.”

  • ”De fleste af vores institutioner ligger godt i naturskønne omgivelse med kort til mange lækre naturområder. Og så er det fedt med samarbejdet og stor opbakning fra lokalmiljøet – det gør, at der kan komme nogle udefra og tilbyde børnene forløb og aktiviteter som fx musikskole med lyde og motorik eller en lokal biavler eller møller.”

  • ”Det skal de på grund af vores ledere – vores faglighed – fælles og individuelle udviklingsmuligheder – vores fælles retning og samarbejde – vores natur.”

  • ”Vores ledere tilbyder ikke kun løbende udviklingsmuligheder og kurser inden for den fælles kommunale besluttet pædagogiske faglige retning – de tilbyder os også udviklingsmuligheder inden for fx en særlig interesse som fx fuglevidenskab, som kan bruges sammen med børnene. De understøtter også muligheden for at prøve forskellige jobs af. Det kan være, at man starter med at have et ønske om at arbejde i en vuggestue, og så senere finder man ud af, at man gerne vil prøve at arbejde i en børnehave eller FO. Det kan også være, at man gerne vil prøve kræfter med en helt anden form for pædagogisk arbejde i kommune, og så er ledelsen også åben for at se på mulighederne for det.”

  • ”Jeg er blevet taget rigtig godt imod. Der var en medarbejder, der tog imod mig, og så var jeg føl den første dag. Alle mine nye kolleger, tog sig god tid til at svare på mine spørgsmål – Alle var klar til at hjælpe. Både proaktivt og responsiv. Jeg havde klart en oplevelse af, at alle var indstillet på, at der kom en ny kollega, som alle skulle være med til at tage imod.”

  • ”Generelt mener vi, at det er vigtigt, at vi tager godt imod vores nye kolleger! Vi informerer også forældrene, når vi får en ny pædagog i institutionen. Det er vigtigt, at en ny føler sig velkommen og har en oplevelse af, at det er nogle gode introdage – for der er mange praktiske og ikke mindst pædagogiske retningslinjer, som man som ny skal lære – og det er rart, at der bliver taget hånd om det, så man stille og roligt kan finde sig selv i rutiner mm. Vi har fokus på inddragelse af den nye – alle skal høres. Vi vil jo gerne have, at vores nye kollega føler sig som en del af huset og kollegafællesskabet og det er vores opgave sammen med den nye medarbejder at skabe rum for dette. Vi har også en ledelse, der er med til at tage imod vores nye kolleger. Vi forsøger også at forventningsafstemme roller og forventninger med vores nye kolleger. Og så bruger vi faktisk også noget energi på at have fokus på daglig dialog og spørge proaktivt indtil trivsel – fx om noget er svært. Der er jo meget forskel på, hvad man kan rumme, og hvor meget man giver af sig selv.”

  • ”Hos Gribskov er vi gode til at sparre med hinanden – nye som vel som erfarne kan bidrage gensidigt fra hinanden. Hos os tør vi være pædagoger – med vores faglighed og forskellige interesser. Vi er gode til at bruge hinandens faglighed – give og tage ansvar.”

Se videoen: Du skal da udvikle dig som pædagog - også efter endt studie!

Det ved Julie. Hun er nemlig pædagog i Gribskov Kommune, og er man det, har man mulighed for at blive klogere på alt fra dyreliv og sprog til musik og kroppen.
 
Kom med Julie på arbejde og se, hvordan hun har fokus på at udvikle sin faglighed som pædagog og menneske, som hun ønsker det.

Sætter du også pris på høj faglighed?

I artiklen her kan du læse, hvordan lederne i Gribskov Kommune arbejder for at støtte og styrke fagligheden og udviklingen hos personalet i Gribskov Kommune.

Q&A om faglighed og udvikling

Vil du vide, hvordan vi arbejder med faglighed og udvikling for at understøtte din pædagogiske praksis?

På dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune har vi de seneste år været stærkt optaget af at styrke det faglige fundament hos vores pædagogiske personale.

Med afsæt i den neuropsykologiske, relationelle pædagogik klæder vi medarbejderen på til at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet. Vi er optaget af den enkeltes udvikling – både når det gælder opkvalificering, og når det gælder efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det er vi stolte af, og derfor har vi lavet en Q&A, der kan give dig et indblik i, hvordan det kommer til udtryk i praksis.

Vi har talt med ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet, hvor vi har fået svar på en række spørgsmål om faglighed og faglig udvikling. Dem kan du læse her.

Det er vigtigt, fordi det giver kommende pædagoger indsigt i, hvordan de kan bidrage til og vokse i deres job. At forstå prioriteringerne hjælper dem med at integrere sig bedre og udnytte de muligheder, der er til rådighed for faglig udvikling.

Der er løbende mulighed for videreudvikling og for at komme på kurser.  Vores ledere er gode til at spotte, hvis der er et godt kursus, og få sendt nogle af sted.

Vi får tilbudt en række kurser og foredrag for at højne den faglige standard og sikre en fælles forståelse blandt personalet. Et eksempel er kurser i Tea Thyrre Sørensens neuropsykologiske relationelle pædagogik.

Og vi får for eksempel også tilbudt kurser i sansemotorik, som giver os værktøjer til at forstå og fremme børns motoriske udvikling gennem sansestimulering. Disse kurser er vigtige for at sikre, at vi har en høj faglighed og kan arbejde effektivt med alle børn.

Dagtilbuddene arbejder sammen om fælles forløb, som for eksempel Tea Thyrre Sørensen-forløbet. Det skaber et fælles sprog og forståelse blandt pædagogerne, hvilket giver pædagogerne et fælles grundlag, og vi får hævet fagligheden.

Det skaber fælles sprog, at alle bliver fagligt udviklet inden for samme ramme: Hvad er det, vi gør, og hvorfor? Det er vigtigt, at udviklingen bliver prioriteret, og det tager vi os tid til.

Det gør lederne ved at booke undervisere ind til endagskurser, så hele dagen er sat af til grundbasis. På baggrund af det, kan specifikke medarbejdere sendes af sted for at blive yderligere uddannet. Det er en god model, hvor alle får et fælles grundlag, og hvor nogle kan udbygge dette.

Vores ledere tilbyder ikke kun kurser inden for den fælles kommunalt besluttede, pædagogisk faglige retning – de tilbyder os også udviklingsmuligheder inden for fx en særlig interesse som fx fuglevidenskab, som kan bruges sammen med børnene.

Kulturen i vores dagtilbud er karakteriseret ved et stærkt samarbejde og fællesskab på tværs af stuer og aldersgrupper. Personalet kender både børn og forældre godt og arbejder tæt sammen for at sikre, at alle børn får den nødvendige støtte og opmærksomhed. Der bliver lagt vægt på, at vores kultur bygger på kontinuerlig faglig udvikling.

Vi deltager i kurser og foredrag, der højner vores faglige niveau, og vi har fælles refleksioner over pædagogiske metoder. Dette fælles faglige fundament sikrer, at vi taler samme sprog og arbejder mod de samme mål.

Det er afgørende for os, at ledelsen er med til at facilitere faglige diskussioner og skabe et miljø, hvor udvikling prioriteres. På den måde er ledelsen med til at højne kvaliteten af vores pædagogiske praksis ligesom de tager aktivt del i, at vi løbende reflekterer over vores pædagogiske praksis.

Der er mange muligheder for faglig udvikling og indflydelse. Med et stærkt fokus på videreuddannelse, fælles temaarbejde og en støttende ledelse, er der rig mulighed for at bidrage med dine idéer og udvikle både dine egne og institutionens kompetencer.

Q&A med Tea Thyrre Sørensen: Neuropsykologisk relationel pædagogik

På dagtilbudsområdet i Gribskov har vi de seneste år været optaget af at skabe et stærkt fagligt fundament. Derfor har vi i en årrække haft et samarbejde med Tea Thyrre Sørensen.

Tea Thyrre er specialist i børns udvikling gennem tilknytning og leg med blik for både de relationelle, strukturelle og organisatoriske processer påvirker kvaliteten i den pædagogiske praksis.

I denne Q&A giver hun os et indblik i neuropsykologisk relationel pædagogik og det faglige fundament, vi blandt andet står på i vores dagtilbud.

Læs med her, hvis du er nysgerrig på, hvordan pædagogisk personale understøtter børns udvikling, samt hvad nyuddannede pædagoger kan forvente i deres første job hos os.

Læs Teas svar her:

Grundlæggende handler NPRP om, hvordan vi etablerer læringsmiljøer, hvor fundamentet for barnets udvikling skabes gennem tilknytningsbaserede tilgange, hvor vi sætter legen som omdrejningspunkt for barnets udvikling.

NPRP bygger på teori og forskning, der giver indblik i, hvordan vi kan møde børn, der har reguleringsvanskeligheder eller på anden vis bliver udfordret i de eksisterende rammer i dagtilbuddene.

Her spiller den professionelles nervesystem og følelsesmæssige forholdemåde en stor rolle.

Den professionelle er den vigtigste brik i læringsmiljøet, forbi børnene hele tiden regulerer sig op ad de professionelle.

Både når vi har øje for det og også, når vi ikke tænker over det. Her gør det en stor forskel, om den professionelle kun er fysisk tilgængelige eller også er følelsesmæssig tilgængelig.

Måden den professionelle forholder sig til barnets følelser og indspil danner fundament både for måden barnet oplever sig selv i dagtilbuddet, men samtidig også for de erfaringer, barnet får med følelsesregulering, selvregulering og følelsesmæssig kontakt og samvær med andre.

Dette fokus følger med ind i hverdagens rutiner og gøremål, og integreres ind i hverdagens praksis.

Når vi definerer børn, skal vi være præcise med sproget, fordi det får en betydning for måden vi ser dem, taler om dem og møder dem. Det er min opfattelse, at vi ikke bruger begrebet behov korrekt, når vi taler om børn med særlige behov. Behov defineres således:

Behov betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: "det at trænge til eller have nødvendig brug for, behøve noget; trang (til noget, som ikke godt kan undværes); fornødenhed." 

Et behov er altså noget som skal tilfredsstilles for at noget kan overleve, blive ved med at eksistere, vokse eller udvikle sig. For at et behov kan blive tilfredsstillet kræver det motivation og handling.

Begrebet ’behov’ knytter an til noget, vi ikke kan undvære og noget, som skal tilfredsstilles for, at vi kan udvikle os. Menneskelige behov kan være, behov for: kontakt, tryghed, tilknytning, overblik, samhørighed, mening, mestring, bevægelse, søvn, føde og kommunikation.

Nogle børn har brug for særlige indsatser for at få dækket deres helt almindelige behov. Derfor ser vi i dag børn i dagtilbud der profiterer af indsatser som ex. forberedelse, visualisering, pauser, struktur og forudsigelighed.

Men disse punkter er IKKE behov - det er indsatser.

Når vi taler om børn med almindelige behov som skal indfries gennem særlige indsatser – får det den betydning i praksis at alle børn er BØRN! Der er ikke børn der ’er’ noget med og så de ’almindelige børn’.

Der findes børn med forskellige former for erfaringer – og nogle børn har brug for særlige indsatser for at få de erfaringer de har brug for, for at kunne klare sig i dagtilbuddets læringsmiljø (og senere skolens)

Der har været flere udviklingstiltag, både i forhold til at møde børnene tilknytningsbaseret og videreudvikle legemiljøerne. Et udviklingstiltag jeg også har været med til, er at skabe forstærkede pædagogiske indsatser i praksis, hos de børn som ikke trives i de eksisterende rammer i dagtilbuddet.

Her er der både fokus på at skabe nye tilknytningserfaringer mellem barnet og de professionelle og også blik for, hvordan man gennem små justeringer i praksis, får skabt nye udviklingsmuligheder for barnet.

Det er små justeringer, som hvordan den professionelle positionerer sig, hvilke lege barnet tilbydes, eller hvordan de professionelle samarbejder i overgangene i løbet af dagen. Lederens opgave har været at give sparring og understøtte at medarbejderne går bag om barnets adfærd i deres refleksioner.

Derudover har der været udviklingstiltag på ledelsesniveau, hvor der har været fokus på, hvordan man implementere den styrkede læreplan i et neuropsykologisk perspektiv, med blik for hvordan de kan lede processer, der styrker tilknytningsbaserede tilgange.

Alfred, er ham fra Emil fra Lønneberg. Han er en tryg voksne for Emil og giver Emil tryghedsskabende erfaringer. Alfred kan godt lide Emil og kan se bag hans adfærd. Han kan også sætte grænser og viser Emil, hvordan han kan gøre noget godt igen.

OG vigtigst af alt – hvis noget bliver svært imellem dem tager Alfred initiativ til at gøre det trygt igen. Du og jeg Alfred’ – ’du og jeg Emil’.

Disse udsagn viser noget om trygheden mellem dem. Derfor er grundsætningen i NPRP: alle børn har ret til en adfærd. Netop fordi barnet udvikler sig gennem samspil med den professionelle.

Det handler om, vi ikke kun er optagede af at børnene tilpasser sig til læringsmiljøets rammer, men at børnene også får mulighed for at knytte sig til de professionelle. Dette spiller en afgørende rolle for deres udvikling.

Når vi har hjerte for barnet, så har vi blik for deres perspektiver og forudsætninger for deltagelse. I praksis ses det fx ved at den professionelle med sin krop og mimik og stemmeføring viser at denne har forståelse for barnets initiativer, handlinger og perspektiver i de konkrete situationer.

Børnene mærker alt der sker i den professionelles nervesystem, og hvis vi selv er uregulerede eller følelsesmæssigt fraværende, påvirker det måden barnet kan regulere sig op ad os, og også den hjælp og støtte vi kan give til barnet.

Både ældre og nyere forskning viser, at børn udvikler sig bedst gennem leg. I legen får barnet mulighed for at få alle mulige forskellige erfaringer med at være menneske sammen med andre – og i legen kan vi justere, så alle lykkes.

Det er centralt, at den professionelle leger med og finder sit legende jeg frem. Det er her, vi selv synes legen er sjov, og vi fordyber os oprigtigt sammen med børnene.

Når vi leger med, får børnene mulighed for at imitere og regulere sig op ad os. Og herigennem få nye vigtige erfaringer.

Jeg oplever det pædagogiske personale tager rigtig positivt imod de forløb, vi har gennemført i kommunen.

Jeg oplever de styrkes af fælles vidne og et fælles fagsprog – og de er modige til at lave nye prøvehandlinger og se på deres egen rolle.

Jeg ser rigtig mange flotte og kreative læringsmiljøer – både ude og inde. Der er en naturlig forskellighed i indretningen af institutionerne, hvilket er en styrke.

Det giver mulighed for at skabe mange forskellige læringsmiljøer med eget kendetegn.

Der er en virkelig skøn natur og basis for et stimulerende udeliv generelt i kommunen – og jeg oplever alle dagtilbud er gode til at gøre brug af dette.

De vigtigste erfaringer jeg har fået (og får) gennem det spændende samarbejde med Gribskov kommune er, hvor stor en forskel det gør, når man er modig og tør være vedholdende med at videreudvikle en fælles praksis.

Det kræver mod at gentage, gå i dybden og være vedholdende. Det påvirker de aftryk, man kan sætte i praksis, og her er Gribskov kommune til stor inspiration.

Først og fremmest vil jeg fremhæve at man får job i en kommune, der prioriterer sine medarbejdere, med blik for løbende efteruddannelse og fælles indsatser.

Man får også job i en kommune, der har mod til at sætte kvalitet på dagsordenen, hvor medarbejderne i fællesskab få lov at sætte retning med afsæt i et fælles pædagogisk grundlag.

Derudover får man job i en kommune med engagerede og fagligt kompetente kollegaer og en ledelse, der har blik for arbejdet med at understøtte tilknytningsbaserede læringsmiljøer.

Se videoen: Naturoplevelser er en af de allerstørste gaver, vi kan give

I Gribskov Kommune er er vi privilegerede med den natur, som er tæt på og alle steder. Med kriblende biller, svajende skove og strand.
For som pædagogen Helle fortæller i videoen, så er naturoplevelser ”en af de største gaver,” vi kan give til børnene.
Se videoen og få et indblik i det pædagogiske arbejde, der både sker inde og ude i Gribskov Kommune.

Besøg vores dagtilbuds hjemmesider

Her kan du blive klogere på de dagtilbud, vi har i kommunen og se, om én af dem matcher med dine værdier og interesser.

Naturbørnehuset Annisse

Gilbjerg Børnehuse

Børnehuset Brumbassen

Elverhøjen

Tingbakkens Børnehus

Helsinge børnehus 

Troldehøjen 

Ramløse Børnehus 

Sankt Helene Børnehus