Trafiksikkerhedsplan 2022-2027

2. Målsætning

2.1 Status

I trafiksikkerhedsplanen for perioden 2013-2020 blev der opstillet følgende målsætning:

Målsætningen fulgte den nationale måsæltning, opstillet af Færdselssikkerhedskommissionen, om halvering af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken fra 2010 til 2020.

Udviklingen er desværre gået i den forkerte retning. I 2010 blev der registreret 25 dræbte og tilskadekomne på Gribskov Kommunes veje, mens der i 2020 blev registreret 32 dræbte og tilskadekomne. Det er svært at pege på specifikke årsager til denne udvikling, men der er særligt udfordringer med høje hastigheder og spirituskørsel blandt bilister i Gribskov Kommune. Det bemærkes dog, at der i perioden er sket en væsentlig reduktion i det færdselspræventiv arbejde.

Udviklingen i den forløbne periode viser, at der er behov for at gøre en ekstra indsats, hvis trafiksikkerheden skal forbedres.

2.2 Målsætning

Færdselssikkerhedskommissionen har sat sig som mål, at der på de danske veje i 2030 højst må blive dræbt 90 personer og højst må komme 900 alvorligt til skade, svarende til en halvering af antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. For Gribskov Kommune svarer det til følgende målsætning:

På Gribskov Kommunes veje har politiet i perioden 2017-2019 i gennemsnit registreret 15,7 dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken pr. år. Hvis Gribskov Kommune følger Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, må der i 2030 højst være 7[1] dræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunens vejnet. Ved denne plans udløb i 2027 må der således højst være 10 dræbte og alvorligt tilskadekomne.

Gennemsnittet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i 2017-2019 er lavere end antallet både i 2010 og 2020 (som er årstallene for henholdsvis udgangspunktet og målet for den tidligere trafiksikkerhedsplan).

Ved gennemgang af de politiregistrerede uheld er der udpeget 14 uheldsbelastede kryds og tre uheldsbelastede strækninger, som er vist i figur 2 og opsummeret i tabel 1 på næste side.

 ^{Figur 2: De mest uheldsbelastede lokaliteter i Gribskov Kommune. Oktober 2021.} 

4. Utryghed

Som led i trafiksikkerhedsplanen har Gribskov Kommune gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i juni 2021, hvor alle borgere i kommunen havde mulighed for at komme med inputs om deres oplevede tryghed på kommunens veje.

Spørgeskemaundersøgelsen blev formidlet via kommunens hjemmeside og Facebook-side. I alt deltog 825 borgere i spørgeskemaundersøgelsen. Det er en rigtig høj deltagelse.

Borgerundersøgelsen viser, hvor på kommunens veje og stier borgerne er mest utrygge. Især blandt cyklister er der en del, som føler sig mindre trygge i trafikken. Årsagerne er typiske, at der mangler cykelstier, og at bilerne på vejene kører for stærkt. Det efterspørges, at der etableres flere cykelstier, særligt i landområder, og at der iværksættes hastighedsdæmpende løsninger – både skiltning, fysiske tiltag og i form af øget politikontrol.

Lidt over 50 af deltagerne i undersøgelsen har angivet, at de har været involveret i et uheld, mens godt 300 har været involveret i et nærved-uheld. For både de involverede i uheld og nærved-uheld har bilen været det mest benyttede transportmiddel - både af respondenterne og af modparten.

I undersøgelsen fik borgerne mulighed for at udpege på kort, hvor de oplever, at det er mest utrygt at færdes i Gribskov Kommune. På baggrund af deres udpegninger er de mest utrygge lokaliteter blevet kortlagt. Kriterierne for udpegning af de mest utrygge steder i kommunen er fastsat som:

I alt er otte kryds og 10 strækninger udpeget som særligt utrygge af respondenterne i borgerundersøgelsen. De hyppigste årsager til utryghed på disse lokaliteter er forholdene for cyklister og fodgængere, høj fart og meget trafik. De 18 utrygge lokaliteter kan ses på figur 4 og er opsummeret i tabel 2. Kolonnen med udpegninger viser antallet af respondenter, der har udpeget hver lokalitet.

^{Figur 4: De mest utrygge kryds og strækninger i Gribskov Kommune. Oktober 2021.} 

5. Borgerhenvendelser

Gribskov Kommune har løbende modtaget henvendelser fra borgere og lokalråd med ønsker om forbedring af trafiksikkerheden. I alt er der indsamlet 50 henvendelser til brug for arbejdet med trafiksikkerhedsplanen.

Henvendelser fra borgere og lokalråd omhandler typisk konkrete problemstillinger. Alle 50 henvendelser er blevet stedfæstet og gennemgået. Der er udarbejdet projektforslag for de henvendelser, hvor der ikke i forvejen foreligger planer for udbedring, og hvor trafikregistreringer viser væsentlige hastighedsoverskridelser eller der observeres uhensigtsmæssige uheldsmønstre.

20 af henvendelserne drejer sig om høj fart på vejene, mens 18 omhandler meget trafik. Gribskov Kommune vil løbende gennemføre trafiktællinger, hvor hastigheden også registreres, så kommunen løbende har overblik over trafikmængder og eventuelle hastighedsoverskridelser på kommunens veje.

6. Indsatsområder

Målet for trafiksikkerheden i Gribskov Kommune frem mod 2030 er ambitiøst, og det kræver stort fokus at opfylde målet. Der er udpeget otte indsatsområder, hvor der gøres en særlig indsats for at nå kommunens mål. Indsatsområderne er blevet til som følge af baggrundsundersøgelserne, gennemgang af borgerhenvendelser og dialog med skoler.

For hvert indsatsområde er der udpeget en række tiltag, der skal sættes i gang i planperioden 2022-2027 for at realisere planens mål. Disse er beskrevet på de følgende sider. De otte indsatsområder er:

6.1 Eneuheld

Eneuheld udgør næsten hvert fjerde uheld på Gribskov Kommunes veje. De involverer typisk motorkøretøjer og uheldene er ofte alvorlige. Uheldstypen fylder mere i Gribskov Kommune end på landsplan. De seneste 10 år (2011 til 2020) har politiet registreret fire dræbte, 33 alvorligt tilskadekomne og seks lettere tilskadekomne i eneuheld.

Størstedelen af eneuheldene er registreret i landområde. Ved høje hastigheder skal der mindre til, før der kan ske et uheld, hvis en fører er uopmærksom, laver en fejlmanøvrering eller mister kontrollen over køretøjet eller ved glat føre. Yderligere kan de højere hastigheder føre til mere alvorlige uheld. Det er således vigtigt både at arbejde med tiltag, der kan minimere risikoen for at uheldet opstår, men også tiltag, der kan reducere alvorligheden af de uheld, der måtte ske.  

6.1.1 Tiltag

Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag er et vigtigt værktøj. Som minimum støttes op om nationale kampagner og arbejdes for regionale kampagner omkring opmærksomhed i trafikken. Da hastighed ofte spiller en rolle i forbindelse med eneuheld, er hastighedskampagner et godt værktøj mod eneuheldene.

Erfaringer viser, at fjernelse af faste genstande, som eksempelvis vejtræer eller sikring af disse ved at opsætte autoværn, har en positiv effekt for trafiksikkerheden, når der sker eneuheld. De kommende år vil der derfor blive arbejdet for at få gennemført trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte veje i landområde med henblik på at udpege og implementere tiltag, der kan mindske risikoen for uheld og personskader når der sker uheld. Tiltag kan foruden autoværn være at sikre tilstrækkelige rabatbredder, rumleriller og fjernelse af genstande, der udgør en risiko for påkørsel.

6.2 Frontalkollisioner

I Gribskov Kommune er andelen af frontalkollisioner større end på landsplan. Ved frontalkollisioner spiller hastighed en væsentlig rolle i forhold til, hvor alvorlige uheldene er. Ifølge Færdselssikkerhedskommissionen er omkring 30 % af alle dødsulykkerne udenfor byområderne frontalkollisioner.

I perioden 2011-2020 resulterede frontalkollisioner i tre dræbte og 31 alvorligt tilskadekomne på Gribskov Kommunes veje. 

6.2.1 Tiltag

Som for eneuheld er kampagner og holdningsbearbejdende tiltag er et vigtigt værktøj i arbejdet med frontalkollisioner. Nationale kampagner og regionale kampagner omkring opmærksomhed i trafikken kan bidrage til at forebygge mødeuheld.

Hastighedsdæmpende indsatser er også vigtige værktøjer, særligt for at mindske alvorligheden af mødeuheld. Dette kan være etablering af hastighedszoner omkring farlige kryds og kurver og smalle vejbaner. Disse suppleres med forvarsling via skiltning. Herudover kan rumleriller i vejmidten gøre bilister opmærksomme på, hvis de er på vej over i modsatte vejbane. Trafiksikkerhedsinspektioner kan bidrage til at udpege specifikt, hvor disse tiltag bør implementeres.

6.3. Lette trafikanter

Når fodgængere, cyklister og førere af knallert-30 er impliceret i et trafikuheld, er der stor risiko for, at de kommer til skade. Denne gruppe betegnes som lette trafikanter.

Uheld med lette trafikanter finder ofte sted i byområder, hvor de udgør en større andel i trafikken, og hvor der er flere konflikter med biler. Der er dog også strækninger i landområde, hvor der mangler gode stiforbindelser til lette trafikanter.

Lette trafikanter udgør 14 % af de involverede trafikanter i uheld på kommunens veje, mens de udgør næsten en tredjedel af de tilskadekomne.

Blandt de lette trafikanter er skolebørnene på vej til og fra skole. Trygheden på veje nær ved skolerne har stor betydning for skolebørns transportmønstre. Tæt trafik på disse veje eller manglende cykelstier og usikre ruter er ofte en kilde til utryghed for børn og forældre. Det betyder, at færre forældre tør lade deres børn gå eller cykle alene til skole, hvilket giver færre selvtransporterende børn.

6.3.1 Tiltag

Fysiske forbedringer som cykelstier og sikre krydsninger er vigtige tiltag for lette trafikanter, men arbejdet med adfærdsændringer i trafikken er mindst lige så vigtigt. Gribskov Kommune vil som minimum støtte op om nationale kampagner, eksempelvis skolestartskampagner og kampagner for brug af cykelhjelm, og arbejde for regionale og lokale kampagner. Herudover kan opmærksomhedskampagner øge trafiksikkerheden, som fx ”Brug 2 sek. mere”, som bl.a. bruges nær ved kryds og opfordrer trafikanter til at bruge lidt ekstra tid til at orientere sig i kryds.

6.4 Unge bilførere (under 25 år)

Unge (18-24-årige) er generelt overrepræsenterede i uheldsstatistikken i Danmark. Det samme er gældende i Gribskov Kommune. 16 % af de involverede i trafikuheld på Gribskov Kommunes veje er i aldersgruppen 18-24 år.

Unge i denne aldersgruppe er mere risikovillige i trafikken. Uheldene med unge sker ofte i personbil og særligt spirituspåvirkede unge og unge, der kører for hurtigt, er fremtrædende i statistikken.

6.4.1 Tiltag

Der skal derfor fortsat være fokus på de unge trafikanter i de kommende år. Dette gøres blandt andet ved en kontinuerlig kampagneindsats og holdningsbearbejdende tiltag, hvor de unge gøres opmærksomme på faren ved en risikobetonet trafikadfærd og høj fart.

Typisk er der fokus på færdselsundervisning i folkeskolen, men kun i mindre grad på ungdomsuddannelserne. Gribskov Kommune vil derfor arbejde for, at der i samarbejde med ungdomsuddannelserne udarbejdes trafikpolitikker og herunder rettes fokus på færdselsundervisning. Der bør også ses på muligheden for at italesætte problemet over for kommende køreskoleelever i forbindelse med undervisningsforløb på kommunens køreskoler.

6.5 Spirituskørsel

Spirituskørsel er en stor udfordring i Gribskov Kommune. Således har der været en spirituspåvirket part involveret næsten hver femte uheld på kommunens veje. Over halvdelen af spiritusuheldene var eneuheld.

Det er særligt trafikanter i bil, der kører påvirkede, og det er i langt de fleste tilfælde mænd, som kører spirituspåvirket. Der registreres flere spiritusuheld om sommeren end resten af året.

Ses der på aldersgrupperne, så er det dem i alderen 35 år og opefter, som fylder i uheldsstatikken, når det kommer til spirituspåvirkede trafikanter.

6.5.1 Tiltag

Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag er vigtige i arbejdet med at reducere antallet af påvirkede trafikanter. Der støttes op om nationale kampagner og arbejdes for regionale kampagner. Herudover vil Gribskov Kommune arbejde for at få gennemført kampagner mod spirituskørsel i sommermånederne og særligt omkring sommerhusområderne.

Herudover er et samarbejde med politiet omkring spirituskontrol et vigtigt virkemiddel.

En stor andel af uheld med påvirkede trafikanter sker i weekenden. Bedre muligheder for at komme hjem fra byture vil mindske risikoen for spirituskørsel.

6.6 Uheldsbelastede lokaliteter

Der er udpeget 17 uheldsbelastede lokaliteter fordelt på 14 kryds og tre strækninger i kommunen. De uheldsbelastede lokaliteter er spredt i kommunen i både by- og landområder. 

6.6.1 Tiltag

Gribskov Kommune har udarbejdet projektforslag til udbedring af de uheldsbelastede lokaliteter. For de lokaliteter, der er beliggende på Kildevej, har kommunen igangsat planlægning og forbedringer før trafiksikkerhedsplanens opstart.

Flere lokaliteter er blevet udpeget på baggrund af få uheld. Dette kan føre til, at de uheldsbelastede lokaliteter vil ændre sig fra år til år på grund af den statistiske usikkerhed, selv uden vejtekniske ændringer. Derfor vil Gribskov Kommune arbejde for, at der med to års mellemrum udpege de steder, som de seneste fem år har haft flest uheld. Herefter gennemføres uheldsanalyser og eventuelle forslag til forbedring, hvis det vurderes, at uheldsrisikoen kan mindskes.

6.7 Høj hastighed

Høj hastighed er blandt de væsentligste faktorer til, at uheld sker. Samtidig har hastigheden stor betydning for, om uheldene resulterer i personskade. Mere end 1/3 af uheldene, der er registreret på veje med en hastighedsgrænse på 80 km/t, har medført personskade. Der er markant større risiko for, at et uheld resulterer i personskade ved en højere hastighedsgrænse.

Foruden øget uheldsrisiko medfører høj hastighed også øget utryghed. Dette kan påvirke andre trafikanters valg af transportmiddel, hvor fx cyklen fravælges til fordel for bilen.

Gribskov Kommune har over fem år (2016-2020) gennemført 85 trafiktællinger med hastighedsmålinger. Mere end en tredjedel af hastighedsmålingerne viser væsentlige hastighedsoverskridelser.

6.7.1 Tiltag

Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag er et vigtigt værktøj for at reducere antallet af bilister, der kører for stærkt. Som minimum støttes op om nationale kampagner og arbejdes for regionale kampagner. Kampagner kan være opstilling af ”Sænk farten – før det er for sent”-skilte på strækninger, hvor der registreres høj fart. Kampagner kan også foregå digitalt via kommunens hjemmeside og Facebook-side, hvor farerne ved høj fart beskrives.

Herudover er samarbejdet med politiet også essentielt, så der kan gennemføres politikontrol, herunder mobil hastighedskontrol, hvor der opleves udfordringer. Hvis ændrede regler muliggør opsætning af permanent hastighedskontrol, ”stærekasser”, kan disse anvendes på strækninger, hvor der registreres høj fart. ”Din fart” tavler, der viser bilisternes hastighed, kan også have en positiv effekt på hastigheden.

Fysiske hastighedsdæmpende tiltag, som vejbump, indsnævringer og hastighedszoner bidrager også til at nedbringe hastigheden i byer.

6.8 Samarbejde med skoler

Fysiske projekter på Gribskov Kommunes veje ved skolerne skal følges op med kampagner, kommunikation og inddragelses- og undervisningsforløb, der kan få flere til at gå og cykle til skole.

Derfor vil Gribskov Kommune tilrettelægge en flerstrenget indsats, hvor fokus på den ene side er at få undervisningsstederne til at tage aktivt stilling til elever og forældres trafikadfærd og færdsel på veje ved skolerne. På den anden side at øge den oplevede tryghed på vejene ved skolerne. Særligt skal nuværende og kommende indskolingsforældres tryghed ved at lade deres børn færdes til skole til fods eller på cykel styrkes.

For at opnå dette påkræves et stærkt samarbejde mellem forvaltningen og kommunens skoler. Hen over sommeren 2021 har kommunens rådgiver været i dialog med kommunens skoler for at få overblik over skolernes igangværende arbejde i forhold til at klæde deres elever på til at færdes sikkert og trygt i trafikken. Herudover er skolernes ønsker til, hvordan samarbejdet mellem skolerne og kommunen kan forbedres, indsamlet. På den baggrund er der udpeget tre særlige indsatsområder for Gribskov Kommune og skolernes videre arbejde for at øge forældre og børns sikkerhed og tryghed i trafikken, samt for at styrke samarbejdet mellem forvaltningen og skolerne.

6.8.1 Målrettet kommunikation

Målrettet kommunikation kan omfatte oplysninger til forældre, når kommunen forbedrer de fysiske forhold på en vej nær en skole eller på en skoles ankomstarealer. Budskabet i kommunikationen skal være, at det nu er blevet endnu mere sikkert at færdes til fods og på cykel til det specifikke undervisningssted.

Yderligere vil et overblik over de sikreste skoleruter for hver skole kunne guide forældre, så de er mere trygge ved at sende deres børn ud på cykel og gåben. Gribskov Kommune vil derfor arbejde for at udarbejde et oversigtskort med anbefalede skoleruter for hver af kommunens skoler og udsende det til indskolingsforældrene sammen med et informationsbrev. I brevet vil kommunen opfordre forældrene til at finde den sikreste rute til skole sammen med deres børn, indtegne den på kortet og gå- eller cykle ruten igennem sammen.

6.8.2 Skolernes trafikpolitik

En trafikpolitik fortæller, hvilken adfærd skolen gerne vil have elever, forældre og lærere har på vejene nær ved skolen og ved skolens ankomstarealer. Det er en konkret handlingsplan, der viser hvem, der har ansvar for hvad og hvornår.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at trafikpolitikker får størst effekt på skolerne, når en bred vifte af skolens aktører (ledelse, færdselskontaktlærer, skolebestyrelse og elevrepræsentanter) engagerer sig i at udarbejde trafikpolitikken, og at de efterfølgende tager ansvar for at gennemføre konkrete tiltag, der fremmer den trafikadfærd, som de gerne vil have på vejene nær ved skolen og ankomstarealer til undervisningsstedet.

Nogle af skolerne i Gribskov Kommune har i dag allerede en trafikpolitik. Forvaltningen vil gå i dialog med de resterende skoler, om at udarbejde en trafikpolitik. God inspiration kan findes i de guides til udarbejdelse af trafikpolitik, som Rådet for Sikker Trafik har udarbejdet.

Herudover vil Gribskov Kommune bidrage med sparring med de skoler, der allerede har en trafikpolitik, og i den efterfølgende proces med udarbejdelse af en trafikpolitik på de skoler, der endnu mangler en trafikpolitik.

6.8.3 Øget samarbejde mellem skolerne, forvaltningen og politiet

Gennem dialog med skolerne i Gribskov Kommune har skolerne udtrykt et ønske om et styrket samarbejde med forvaltningen og politiet. Særligt efterspørger skolerne en kontaktperson i kommunen, som bl.a. kan hjælpe til med at facilitere et samarbejde og afholde netværksmøder med politiet. Dette kan være i forbindelse med samarbejdet med Trafiknetværk Nordsjælland, som er et trafiksikkerhedssamarbejde mellem nordsjællandske kommuner, Vejdirektoratet og Nordsjællands politi.

Forvaltningen er et vigtigt bindeled mellem politiet og skolerne. Derfor vil forvaltningen bestræbe sig på at genoptage det gode samarbejde med skolerne. På et genopstartsmøde med skolerne og politiet vil forvaltningen kunne fremlægge de nye planer for samarbejdet og de indsatsområder, som er udpeget her i trafiksikkerhedsplanen. På disse møder kan skolerne også formidle oplevede trafikale udfordringer ved de enkelte skoler til forvaltning og politiet.

7. Anlægsprojekter

På baggrund af uheldsundersøgelsen, borgerundersøgelsen, borgerhenvendelser og udpegning af steder, hvor der sker væsentlige hastighedsoverskridelser, er der udarbejdet løsningsforslag for 45 anlægsprojekter til forbedring af trafiksikkerheden i Gribskov Kommune. Alle lokaliteterne er udpeget i mindst én af baggrundsundersøgelserne, og nogle af lokaliteterne er blevet udpeget i flere af undersøgelserne. Alle 45 anlægsprojekters lokalitet kan ses i figur 5. Anlægsprojekterne er yderligere beskrevet i tabel 3 på næste side.

I tabellen er der for hver lokalitet angivet de oplevede og/eller registrerede udfordringer:

Herudover er der for hver lokalitet angivet den gældende hastighedsgrænse. Yderligere, hvis der er gennemført trafikregistrering på lokaliteten vises 85 % fraktilen[2] og årsdøgntrafik (ÅDT).

For flere af lokaliteterne foreslås hastighedsdæmpende foranstaltninger som løsning. Der findes forskellige typer af hastighedsdæmpende foranstaltninger, fx vejbump og vejindsnævringer.

Vejbump er typisk de mest effektive til at reducere hastigheden. Herudover har vejbump den fordel, at de kun i mindre grad påvirker fremkommeligheden, da biler i begge retninger fortsat kan passere samtidigt. Vejbump kan dog medføre øget støj, fx når bil med trailer kører over bumpet, og kan være ubehageligt for bus- og lastbilchauffører.

Vejindsnævringer, hvor der kun kan passere biler i én retning ad gangen, kan være et godt alternativ til bump. Vejindsnævringer kan endvidere kombineres med klimahensyn, hvor indsnævringerne etableres som regnvandsbede. Indsnævringer kan dog ikke benyttes på alle veje. Af hensyn til trafikafviklingen anbefales det, at der ikke etableres indsnævringer, hvis der kører mere end 300 køretøjer i spidstimen. Herudover skal det bemærkes, at hvis der på den pågældende strækning kører landbrugskøretøjer, skal indsnævringerne udformes, så landbrugskøretøjer kan passere. Dette kan medføre, at indsnævringerne vil have en begrænset hastighedsdæmpende effekt på personbiler.

Det præcise valg af hastighedsdæmpende foranstaltning vil afhænge af de lokale forhold, trafiktal, hastighedsniveau, klima- og byrumshensyn. Der vil således blive foretaget en vurdering på hver lokalitet, før det besluttes, hvilke foranstaltninger der etableres. Herudover findes også trafiksikre løsninger, som ikke kun retter sig mod hastighedsdæmpning.

Prisoverslagene for anlægsprojekterne er baseret på grove anlægsskøn. Det vil sige at der kan være usikkerhed om det præcise anlægsoverslag. Til hvert anlægsskøn er desuden lagt uforudsete udgifter samt udgifter til projektering. I anlægsskønnene er ikke taget højde for ledningsarbejder, ekspropriation, mv. Prisoverslagene er ekskl. moms.

Projekterne er vist i prioriteret rækkefølge, hvor projekterne er prioriteret i forhold til projekternes effekt på trafiksikkerhed og oplevet tryghed set i forhold til anlægsoverslaget. Dette sikrer, at de projekter, hvor der opnås mest effekt for pengene prioriteres højest.