Værd at vide om aktivitets- og samværstilbud
Et aktivitets- og samværstilbud er et tilbud til voksne med særlige behov. Nedenfor kan du læse om aktivitets- og samværstilbud i Gribskov Kommune. Informationen er et supplement til kommunens kvalitetsstandard. Du kan bl.a. læse om, hvad et aktivitets- og samværstilbud indeholder, hvordan du søger om aktivitets- og samværstilbud og hvad der sker når du har søgt.
Hvad skal du overveje, før du søger?
Inden du søger om aktivitets- og samværstilbud er det vigtigt, at du overvejer hvad du har brug for støtte og hjælp til, og om dit behov kan opfyldes af et af vores andre tilbud eller med støtte til almindeligt tilgængelige tilbud.
Du kan overveje, om dine behov kan imødekommes af
- almindelige tilgængelige fritidstilbud
- frivillige tilbud
- tilbud uden visitation i dit lokalområde.
Det vil indgå i vores vurdering af din ansøgning, om dit behov kan opfyldes på en af ovenstående måder.
Har du brug for vejledning af en rådgiver inden du søger, er du velkommen til at kontakte os.
Sådan søger du
Vores tilbud om et aktivitets- og samværstilbud vil altid tage udgangspunkt i en individuel og konkret vurdering af din aktuelle situation og dine behov.
Du skal søge via www.borger.dk, kontakte din rådgiver eller ringe til Gribskov Kommune på tlf. 72496000.
Din rådgiver kontakter dig, når vi har modtaget din ansøgning.
Hvad sker der, når du har søgt?
Når du har søgt om et aktivitets-og samværstilbud, vil du blive kontaktet af din rådgiver og I kan aftale et møde.
På mødet vil vi tale med dig om dine behov og ønsker. Vi skal bruge oplysninger om din hverdag; dine ressourcer, interesser og behov for støtte i et tilbud.
Det kan også være relevant, at vi indhenter oplysninger fra andre fagpersoner. Vi skal bruge et samtykke fra dig eller den person, der varetager dine personlige interesser.
Når vi har alle oplysninger, kan vi vurdere din ansøgning og træffe en afgørelse til dig.
Hvis vi vurderer, at du opfylder betingelserne for at få et tilbud om aktivitets-og samværstilbud, vil vi kontakte nogle relevante tilbud.
Hvis vi vurderer, at du ikke opfylder betingelserne, vil du få en afgørelse. Din rådgiver vil tilbyde dig vejledning i hvilke andre muligheder, du eventuelt har.
Hvordan vurderer vi dit behov for hjælp?
Din rådgiver vurderer, på baggrund af dine oplysninger, din funktionsevne. Din funktionsevne er blandt andet din fysiske og psykiske evne til selv at klare dig i hverdagen, og til at varetage et aktivt socialt liv.
Din rådgiver bruger altså en vurdering af din funktionsevne som grundlag for at vurdere både dine ressourcer til at få fordel af tilbuddet og dit behov for at deltage i et aktivitets- og samværstilbud.
Rådgiveren vurderer din funktionsevne ved hjælp af metoden Voksenudredningsmetoden (VUM), der blandt andet er udviklet af Kommunernes Landsforening (KL) og bliver brugt landsdækkende. Du kan læse mere om Voksenudredningsmetoden på Socialstyrelsens hjemmeside.
Hjælp til selvhjælp
I Gribskov Kommune ønsker vi at understøtte borgerne i et sundt liv med så mange gode leveår som muligt. Vi tror på, at god livskvalitet hænger sammen med, at du så vidt muligt selv deltager i og bidrager til hverdagens aktiviteter. Vi vil vurdere om der er aktiviteter, du ikke kan klare helt eller delvist lige nu, og du vil i så tilfælde blive tilbudt socialpædagogisk støtte, rehabiliterende eller aktiverende hjælp.
Vi vurderer din ansøgning individuelt og konkret. Din funktionsevne vil indgå i vores helhedsvurdering af dine behov og ressourcer i hverdagen.
Vores skema illustrerer sammenhængen mellem en helhedsvurdering af funktionsniveau og Gribskov kommunes serviceniveau for et aktivitets- og samværstilbud.
Funktionsniveauer |
Beskrivelse |
Serviceniveau |
|---|---|---|
Funktionsniveau 0:
|
Ingen/ubetydelige begrænsningerBorgeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance for at udføre aktiviteten. |
Hjælp til selvhjælpDu vil typisk modtage råd og vejledning om foreninger og frivillige tilbud. |
Funktionsniveau 1:
|
Lette begrænsningerBorgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. |
Motivation og guidningDu vil typisk modtage råd og vejledning om foreninger og frivillige tilbud. |
Funktionsniveau 2:![]() |
Moderate begrænsningerBorgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. |
RehabiliteringDu vil typisk blive tilbudt råd og vejledning om foreninger, frivillige tilbud. Vi vil vurdere dit behov for andre tilbud eventuelt aktivitets- og samværstilbud. |
Funktionsniveau 3:![]() |
Svære begrænsningerBorgeren deltager og kan under forudsætning af omfattendepersonassistance udføre aktiviteten. |
Rehabiliterende, aktiverende og kompenserende hjælp og støtteDu vil typisk blive tilbudt aktivitets- og samværstilbud.
|
Funktionsniveau 4:![]() |
Totale begrænsningerBorgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og harbehov for fuldstændig personassistance. |
Aktiverende og kompenserende hjælp og støtteDu vil typisk få tilbudt aktivitets- og samværstilbud. |
Hvad indeholder et aktivitets- og samværstilbud?
Tilbuddet kan være et dagtilbud på fuld- eller deltid med varierende antal dage om ugen eller det kan være klubtilbud om eftermiddagen eller om aftenen.
Hvilke typer aktivitets- og samværstilbud du får bevilliget, vil altid være afhængig af en konkret og individuel vurdering af dine behov og ønsker.
Når du bliver bevilliget et tilbud, vil du sammen med din rådgiver konkretisere dit formål med dit tilbud og udarbejde nogle mål, som du og tilbuddet skal arbejde videre med.
De forskellige tilbud kan være for specifikke målgrupper som, for eksempel autisme, for at skabe faglige og sociale fællesskaber blandt ligesindede. Du kan læse mere om forskellene på tilbudsportalen, på stedets egen hjemmeside eller få vejledning af din rådgiver.
Aktiviteterne tager udgangspunkt i dine ønsker, ressourcer og behov indenfor tilbuddets rammer.
Et aktivitets- og samværstilbud kan derfor indeholde:
- tilbud om fysiske og sociale aktiviteter
- rådgivning
- vejledning
- kontakt
- samtaler
- aktiviteter af sundhedsfremmende karakter
- samvær med andre
- udflugter
- daghøjskolelignende tilbud
Hvis du har en betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne kan tilbuddet tilbyde aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i almindelig daglig levevis (ADL), sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter.
Hvad kan du ikke få bevilliget som et aktivitets- og samværstilbud?
Aktivitets- og samværstilbud omfatter ikke:
- udlandsrejser
- udgifter til materialer i forbindelse med aktiviteterne
- udgifter til ture og arrangementer og lignende
- udgifter til mad og drikke
Du vil ikke få tilbudt et aktivitets- og samværstilbud, hvis du allerede modtager et tilsvarende tilbud igennem dit botilbud.
Transport til og fra tilbuddet
Du skal som udgangspunkt selv transportere dig til aktivitets- og samværstilbuddet. Gribskov Kommune betaler for transporten, som svarer til udgiften til det billigst tilgængelige transportmiddel. Det vil typisk være offentlig transport.
Hvis vi vurderer, at du ikke vil være i stand til selv at transportere dig, vil du blive tilbudt enten fælleskørsel eller solokørsel med et transportfirma eller taxa. Denne kørsel er uden egenbetaling.
Solokørsel bevilliges kun i tilfælde hvor:
- du ikke er i stand til at køre sammen med andre på grund af et særlig behov
- alle andre transportmuligheder er overvejet og evt. afprøvet. Du kan ikke deltage i tilbuddet medmindre du får bevilliget solokørsel
Du kan kun få betalt transport til de tilbud, du er visiteret til.
Gribskov Kommunes aktivitets- og samværstilbud
Gribskov Kommune råder over en række forskellige samværs- og aktivitetstilbud. Se mere om de forskellige tilbud her.
Tilbud til borgere med psykisk sygdom:
Tilbud til borgere med udviklingshæmning og/eller autisme:
Sagsbehandlingstider
Privatlivspolitik
Her kan du læse hvordan Gribskov Kommune behandler dine personoplysninger, samt få information om dine rettigheder.
Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 72496000, som kan sende det som fysisk brev til dig.





