Leder i Gribskov

God ledelse i Gribskov Kommune

I Gribskov Kommune lægger vi stor vægt på at skabe en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige kollegaer både nu og i fremtiden. Her er ledelse en en afgørende faktor.

Ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for, at der er god ledelse i Gribskov. Vi tror på, at god ledelse skabes i et samspil mellem ledere og medarbejdere. Et samspil der bygger på værdier som åbenhed, tillid, respekt, mod, fleksibilitet og deltagelse, som er grundlæggende for vores organisation.

 

Vi arbejder ud fra tre centrale ledelsesprincipper, som fungerer som en kompasnål for vores ledere.

Principperne er med til at sætte rammen for at udøve resultatorienteret ledelse på tværs af Gribskov Kommune til fordel for vores borgere, virksomheder og foreninger. En vigtig del af ledelsesopgaven i Gribskov handler derfor om at omsætte principperne lokalt i den daglige dialog og praksis.

  • Helheden kommer først

    • Vi ser altid på tværs i organisationen, så vores beslutninger gavner borgere og erhvervsliv bedst muligt
    • Vi har modet til at udfordre og blive udfordret både oppefra, nedefra, på tværs og udefra
    • Vi tør være med og give slip, når borgere og erhvervsliv vil skabe udvikling, der gavner Gribskov
  • Vi stræber altid efter at blive bedre

    • Vi er nysgerrige på det, vi ikke ved og har modet til at arbejde på nye måder
    • Vi følger op og justerer i hverdagen med fokus på at skabe effekt
    • Vi lærer af ny viden, vores succeser og de fejl, vi begår
  • Vi er tydelige og sætter retning

    • Vi oversætter strategier, politikker og mål, så vi skaber mening lokalt
    • Vi prioriterer tydeligt i opgaver og ressourcer
    • Vi har tydelige og afstemte forventninger til hinanden

Ledelsesudvikling

Ud over den formelle og fag-faglige kompetenceudvikling tilbyder vi forskellige tværgående ledelsesudviklingsaktiviteter i løbet af året. Vi prioriterer at skabe retning, sammenhængskraft og relationer på tværs af organisationen. Derfor mødes direktionen og koncernledelsen flere gange om året med lederne, fx i lederteams med åben dagsorden, til ledelsesfora hvor alle Gribskovs ledere samles, samt mindre kurser og LederLabs. Det giver mulighed for erfaringsudveksling, inspiration og læring på tværs af enheder og niveauer.

Ledige lederstillinger