Kunstrådet på ”tour” – mød dem i dit lokalområde

Publiceret 30-10-2026

Kunstrådet besøger seks steder i kommunen i november for at høre dine ønsker og idéer til kunst. Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi.

Kunstrådets formand Svend Frandsen og resten af kommunens kunstråd tager på tur og stiller op til en snak med folk om deres ønsker og ideer til ny kunst i kommunen.

Er der en plads, som kunne få nyt liv med kunst? Eller har du andre tanker om, hvad kunsten kan gøre dér, hvor du bor?

I november ruller Kunstrådets formand og resten af rådet ud med campingvognen til seks steder i kommunen. De vil gerne møde dig og høre dine ønsker og idéer til kunst i dit lokalområde.

Samtalen kan handle om alt fra et kunstværk på en bestemt plads til en kunstner, du synes, rådet bør kende. Du behøver hverken have en færdig idé eller særlig viden om kunst for at være med. Du er også velkommen til bare at komme forbi og høre mere.

Her kan du møde Kunstrådet

  • Dronningmølle: Mandag 2. november kl. 19–20 i Dronningmølle Huset.

  • Gilleleje: Onsdag 4. november kl. 19–20 på Hotel Gilleleje Strand, Pubben.

  • Tisvilde: Torsdag 12. november kl. 19–20 i Galleri ’Det er Kunsten’.

  • Helsinge: Mandag 16. november kl. 19–20 på Café La Quart.

  • Græsted: Tirsdag 17. november kl. 19–20 på BLIK – Græsted Bibliotek.

  • Mårum: Onsdag 25. november kl. 19.30–20.30 i Mårum Forsamlingshus.

Om Kunstrådet

Gribskov Kunstråd arbejder blandt andet med kommunens kunstsamling, kunstnerisk udsmykning af kommunale bygninger og projekter, der bringer kunsten ud til børn, unge og voksne.

Læs mere om Kunstrådet og find rådets kunststrategi.