Brand i Frederiksværk, røglugt i Gribskov Kommune

Publiceret 02-03-2026

Mandag: En brand på havnen i Frederiksværk spreder røglugt ind over Gribskov Kommune.

Arkivfoto fra beredskabsøvelse.

Der er opstået brand i en virksomhed på havnen i Frederiksværk. En affaldsdynge brænder og udvikler røg, der kan være sundhedsskadelig ved indånding.
Det lokale beredskab arbejder på stedet mandag morgen. Nordsjællands Politi forventer, at slukningen varer det meste af dagen, og har udsendt en advarsel til beboerne i området.
 
Vinden fører røg ind over dele af Gribskov Kommune og giver røggener, bl.a. kan lugten mærkes tydeligt i Tisvilde.
 
Hvis du føler dig generet af røgen, anbefales det, at du går indenfor og lukker døre og vinduer. Oplever du ubehag som følge af røgen, skal du kontakte din egen læge eller ringe 1813.
 
Vi er ikke pt ikke bekymrede for vores område, fortæller Gribskov Kommunes beredskab, men vi holder løbende tilsyn og målinger i området. Politiet og Frederiksborg Brand og Redning oplyser, at branden er under kontrol.