Velkomstmøde for nye virksomheder i Gribskov Kommune

Publiceret 04-05-2026

Den 20. maj er årets første velkomstmøde for nye virksomheder.

Har du startet ny virksomhed i Gribskov Kommune? Så inviterer kommunen til årets første velkomstmøde for nye virksomheder.

Mødet finder sted onsdag den 20. maj 2026 kl. 16.30-18.00 på rådhuset.

På mødet kan du høre mere om dine muligheder som nystartet virksomhed, møde andre lokale virksomheder og få en snak med medarbejdere fra blandt andet kommunens byggesagsafdeling og ejendomsafdeling.

Der vil også være repræsentanter fra det politiske udvalg Erhverv og Turisme samt den lokale erhvervsforening Gribskov Erhverv og Turisme.

Tilmelding senest 12. maj:

https://gribskov.nemtilmeld.dk/1236/