Ramløse Skole vokser og vokser.
For seks år siden havde skolen 97 elever, og i dag er antallet oppe på 145 elever.
Det er skønt, at skolen summer af liv, og det åbner for nye ønsker og muligheder.
Blandt ønskerne er skolebestyrelsens forslag om en udskoling.
Og det er netop en mulig udvikling af den, Gribskov Kommune søger dit input til.
Derfor inviterer Børne-, Skole- og Ungeudvalget til fyraftensmøde, hvor du kan give os dit besyv med.
Praktisk info:
- Mødet afholdes torsdag den 28. maj kl. 17
- Alle interesserede er velkomne
- Mødet foregår i kantinen på Ramløse Skole
