Kommunal økonomi er kompleks. Nok er det grundlæggende regnestykke simpelt: Udgifterne må ikke overstige indtægterne. Overholder man det princip, har man et budget i balance.
Men et kommunalt budget skal også være i ”teknisk balance”. Her skal kommunen holde udgifter til anlægsprojekter og serviceydelser inden for en økonomisk ramme, der er aftalt mellem KL og regeringen. Samtidig skal der være en sund likviditet, hvilket betyder, at der skal være penge i kassen til uforudsete udgifter.
Gribskovs byråd står over for en stor og svær opgave for at sikre et budget i balance, og at anlægs- og servicerammer overholdes.
Driften skal reduceres med 102 mio.kr.
Det tekniske budgetoplæg, der danner udgangspunktet for budgetforhandlingerne, viser for det første en ubalance på driften på 102 mio.kr. Det giver udfordringer både i forhold til at overholde servicerammen og i forhold til at sikre en langsigtet økonomisk balance i driften.
For det andet viser det, at anlægsbudgettet er ca. 40 mio.kr. højere end anlægsrammen tillader. Det skyldes de omprioriteringer, der blev vedtaget af byrådet tidligere på året for at justere dette års budget. Her rykkede man en række anlægsprojekter til 2027. Derfor er det en selvstændig opgave i de kommende budgetforhandlinger at nedjustere anlægsbudgettet med ca. 40 mio.kr.
Hullet er lappet – nu skal problemerne løses
I forsommeren stod det klart, at udgifterne allerede i år ville overskride budgettet. Derfor blev der indført en række straks-besparelser, og en del anlægsprojekter blev aflyst eller udskudt: Byrådet vedtager straks-besparelser.
”Vi reagerede hurtigt, da årets første budgetopfølgning viste, at udgiftspresset i 2026 var for stort. Vi fandt besparelser på servicerammen for ca. 10 mio.kr. og administrative besparelser på 12 mio.kr. Men det var især de sparede anlægsmidler, der så at sige blev brugt til at lappe det hul på 88 mio.kr., vi så ind i i år. Når vi tilrettelægger udgiftsposterne i 2027, skal vi have fokus på at få løst de problemer der gør, at omkostningerne til serviceydelser og anlægsprojekter er for høje. Ellers står vi med samme udfordringer næste år – og vi kan jo ikke blive ved at hive penge op af kassen, til der ikke er flere tilbage. Så der skal ske skarpe prioriteringer,” fortæller borgmester Trine Egetved.
Særlige områder presser kommunens økonomi
Det er især udgifter til det specialiserede voksensociale og børnesociale område samt specialundervisning, der udfordrer servicerammen. Og selvom Gribskov Kommune de senere år har iværksat en række indsatser med henblik på at løfte både kvalitet og effektivitet.
”Det er udfordringer, vi deler med langt de fleste af landets øvrige kommuner. Stadigt flere borgere har brug for specialtilbud, som bliver stadigt dyrere. Så selvom der er afsat lidt flere penge til velfærdsområderne i den nye økonomiaftale mellem staten og kommunerne, så er det langt fra nok til at dække udviklingen i de egentlige udgifter,” siger 1. viceborgmester Morten Dahlberg.
Politikernes værktøjskasse skal i spil
Derfor er opgaven nu for byrådet at finde langtidsholdbare løsninger for 2027 og årene derefter.
”Der er jo en række forskellige håndtag, vi kan dreje på. Vi kan se på, om vi kan løse opgaverne på andre og billigere måder. Og om vi kan udskyde, reducere eller helt udfase nogle opgaver. Det er en svær opgave, men den skal løses,” siger 2. viceborgmester Lars Nielsen.
Det administrative budgetoplæg, der skyder forhandlingerne i gang, er nu offentligt og høringsberettigede kan her se, hvordan de afgiver høringssvar: Gribskov.dk/budget2027
Et endeligt budget 2027 forventes færdigbehandlet på byrådsmødet den 8. oktober 2026.