Flere steder i kommunen er vejbelysningen nedslidt eller sat ud af drift.
Byrådet har afsat 2 mio. kr. i den seneste budgetaftale til at udbedre fejl og problemer på de eksisterende anlæg. Og de penge bliver nu bragt i spil den kommende tid, efter at byrådet godkendte at frigive midlerne på seneste byrådsmøde.
Arbejdet kommer til at foregå flere steder i kommunen. Det er desværre ikke muligt at udbedre alle problemer med de midler, der er afsat for nuværende. Derfor prioriteres de mest nødvendige reparationer og udskiftninger. Dvs. de mest kritiske udfordringer, hvor belysningen ikke fungerer og anlægget skal skiftes eller udbedres.

