Høring af forslag til lokalplan 556.02 for en del af Ørby Landsby og aflysning af en del af Lokalplan 556.01

01-06-2026

Plan, Miljø og Klimaudvalget har på sit møde den 03.06.2026 godkendt forslag til Lokalplan 556.02 for en del af Ørby Landsby og aflysning af en del af Lokalplan 556.01 til udsendelse i offentlig høring. Det udarbejdede forslag fremlægges i offentlig høring i perioden 08.06.2026 til 04.08.2026.

Se forslag til Lokalplan 556.02 for en del af Ørby Landsby på kommunens digitale planportal

Se forslag til Lokalplan 556.02 for en del af Ørby Landsby som PDF

Se miljøscreening af lokalplan

Borgermøde
I forbindelse med den offentlige fremlæggelse afholdes der borgermøde om planens indhold. Mødet afholdes den 18. juni kl. 19:00 på Sankt Helene Skolen i Vejby, i lokalet Storrummet i Blok F.

Tilmelding til borgermødet er nødvendig i forhold til mødeplanlægningen.
Tilmeld dig via dette link: https://gribskov.nemtilmeld.dk/1258/
Hvis du ikke har mulighed for at tilgå digital tilmelding, kan du tilmelde dig på telefonnummer 72 49 68 35.

Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen om miljøvurdering eller vedtagelsen af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, kan du klage til Planklagenævnet. Det er enhver med retlig interesse i sagens udfald, der kan klage over formelle mangler i afgørelsen, de såkaldte retlige spørgsmål. Planklagenævnet kan behandle klager over, at vedtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves.

Nævnet kan således efterprøve, om kommunens fremgangsmåde er i overensstemmelse med planloven samt hvorvidt de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger i øvrigt er blevet overholdt i forbindelse med afgørelsen.

Såfremt kommunen senere vedtager lokalplanen og kommuneplantillægget endeligt, vil planvedtagelsen, for så vidt angår retlige spørgsmål, kunne påklages til Planklagenævnet i henhold til planlovens regler herom. Om planens indhold i øvrigt er hensigtsmæssigt, herunder om kommunen burde have vedtaget en anden planløsning, er et udtryk for et skøn, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Du skal klage via Klageportalen, ved at logge på med dit MitID på Planklagenævnets hjemmeside https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/. På siden finder du mere information om, hvordan man klager.

Hvis du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900 DKK for privatpersoner og 1.800 DKK for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Gribskov Kommune. Hvis Gribskov Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Du kan læse mere om muligheden for at blive fritaget for at benytte klageportalen på Planklagenævnets hjemmeside.

Gribskov Kommunes afgørelse kan jf. Planlovens § 62, indbringes for domstolene.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af planloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.