Planernes indhold og formål

Lokalplan 555.16 har til formål at bevare og beskytte Rågelejes særlige kulturhistoriske miljø og identitet som et autentisk og levende kyst- og fiskerleje.

Lokalplanen udpeger en række bygninger som bevaringsværdige og fastsætter bestemmelser, der skal sikre, at nybyggeri, ombygninger og øvrige ændringer tilpasses områdets historiske skala og egnstypiske arkitektur. Planen indeholder blandt andet bestemmelser om bygningernes højde og etageantal, tagformer, materialer og farver.

Rågeleje Strandvej 83, kendt som »Dortheas Hus«, fastholdes som bevaringsværdig og er omfattet af lokalplanens bevaringsbestemmelser i § 7.

Lokalplanen sikrer desuden områdets grønne fællesarealer, den centrale parkeringsplads og Strandengen og fastlægger rammerne for områdets traditionelle, lokalt forankrede aktiviteter, herunder torvedage, Sankt Hans og det årlige cirkus.

Ved offentliggørelsen af Lokalplan 555.16 aflyses Lokalplan 38.1 for området ved Rågeleje Kro og Lokalplan 338.01 for Glaspusteriet, idet de relevante bestemmelser og byggerettigheder er indarbejdet i den nye samlede lokalplan.

Med kommuneplantillæg nr. 11 tilpasses kommuneplanens rammer, så der skabes det nødvendige overordnede plangrundlag for den centrale offentlige parkeringsplads og Festpladsen/Bølgebryderpladsen på Strandengen. Herved bringes lokalplanen i overensstemmelse med Kommuneplan 2025-37.

Offentlig høring

Forslag til Lokalplan 555.16 og kommuneplantillæg nr. 11 har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 23. april 2026 til den 3. juni 2026.

I forbindelse med høringen blev der den 20. maj 2026 afholdt et offentligt borgermøde på Restaurant Søstjernen i Rågeleje.

Kommunen modtog i alt 17 høringssvar, heraf 16 høringssvar til lokalplanforslaget og ét høringssvar til kommuneplantillægget.

Høringssvarene omhandlede navnlig:

• bevaring eller nedrivning af Rågeleje Strandvej 83, »Dortheas Hus«
• ny lokalhistorisk viden og ønsker om at udpege yderligere bygninger som bevaringsværdige
• naturforhold, kystbeskyttelse, Højbro Å, bilag IV-arter og begrænsning af lysforurening
• trafikforhold, parkering og den landskabelige indretning af parkeringspladsen
• anvendelsen af betegnelsen »Festpladsen/Bølgebryderpladsen«
• mulighederne for saunafaciliteter langs kysten.

Alle høringssvar er behandlet i de tilhørende hvidbøger, hvor kommunens bemærkninger og vurderinger fremgår.

Ændringer efter den offentlige høring

På baggrund af høringssvarene er der foretaget en række mindre ændringer og præciseringer i den endelige Lokalplan 555.16.

Følgende er blandt andet indarbejdet:

• Rågeleje Strandvej 83, »Dortheas Hus«, fastholdes i lokalplanens § 7 som bevaringsværdig bygning.
• Der er ikke tilføjet yderligere ejendomme til lokalplanens bevaringsbestemmelser.
• Lokalplanens § 8.3 og redegørelse er rettet, så det fremgår, at Gribskov Kommune – og ikke Kystdirektoratet – er myndighed for kystbeskyttelsesanlæg.
• Odder er tilføjet til redegørelsens omtale af bilag IV-arter.
• Det er præciseret, at en eventuel fremtidig genåbning af Højbro Å ikke er i strid med lokalplanens intentioner.
• Redegørelsen er udbygget med en beskrivelse af de kulturmiljømæssige helheder, herunder Stejlepladsen, Højbro Å og områdets udsigtslinjer.
• Der er tilføjet en vejledende planteliste med hjemmehørende arter.
• Der er tilføjet en vejledende opfordring til at slukke skiltbelysning uden for virksomhedernes åbningstid af hensyn til nattehimlen.
• Lokalplanens redegørelse er suppleret med en generel beskrivelse af betydningen af bevarende bestemmelser, uden at en konkret privat ejendom fremhæves som negativt eksempel.
• Registreringsbladene i bilag 3 for Molevej 3, Rågeleje Strandvej 85 og 87, Rågelejevej 153 og Stejlebakken 6 er rettet i overensstemmelse med den indsendte lokalhistoriske dokumentation.

Ændringerne vurderes at være præciserende og ændrer ikke planens grundlæggende principper. Ændringerne har derfor ikke givet anledning til en supplerende offentlig høring.

Høringssvar om trafikregulering, begrønning og indretning af parkeringspladsen samt naturpleje er videregivet til kommunens vej- og naturafdelinger til orientering og videre behandling.

Se referatet fra den politiske behandling af høringssvarene og den endelige vedtagelse af planerne.

Ændring af kommuneplantillæg nr. 11

Kommuneplantillæg nr. 11 er vedtaget med følgende ændring:

• Det historiske navn »Festpladsen/Bølgebryderpladsen« er tilføjet i kommuneplantillæggets redegørelse.

Ændringen er af præciserende karakter og ændrer ikke kommuneplantillæggets grundlæggende principper.

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene blev der gennemført en miljøscreening efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

På baggrund af miljøscreeningen vurderede Gribskov Kommune, at planerne ikke kan forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport.

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til at ændre denne vurdering.

Her kan planerne ses

De endeligt vedtagne planer og de tilhørende hvidbøger kan ses på:

• Plandata.dk
• Gribskov Kommunes digitale lokalplanportal
• Gribskov Kommunes digitale kommuneplanportal.

Planerne kan desuden ses digitalt på kommunens biblioteker, hvor der også kan fås hjælp til at tilgå materialet.

Retsvirkninger for lokalplanen

Når lokalplanen er offentligt bekendtgjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. planlovens § 18.

Den hidtidige lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de bygninger, anlæg eller øvrige forhold, som lokalplanen giver mulighed for.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med lokalplanens principper.

Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Retsvirkninger for kommuneplantillægget

Efter planlovens § 12 gælder følgende:

• Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Et forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
• Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Et forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.

Klagevejledning

Gribskov Kommunes afgørelser om endelig vedtagelse af Lokalplan 555.16 og kommuneplantillæg nr. 11 kan påklages til Planklagenævnet.

Hvad kan der klages over?

Der kan alene klages over retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Det betyder eksempelvis, at der kan klages, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket lovgivningen eller planernes bestemmelser, eller hvis kommunen ikke har overholdt gældende procedure- eller kompetenceregler.

Der kan derimod ikke klages over planernes indhold eller over, at man er uenig i kommunens politiske eller planfaglige vurdering.

Det er Planklagenævnet, der afgør, om en klage vedrører et retligt spørgsmål.

Hvem kan klage?

Klageberettiget er enhver, der har en retlig interesse i sagens udfald, jf. planlovens § 59.

Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, kan ligeledes være klageberettigede efter planlovens regler.

Klagefrist

Klagen skal være indgivet senest 4 uger efter offentliggørelsen, jf. planlovens § 60.

Da afgørelserne offentliggøres den 27. august 2026, er klagefristen:

Torsdag den 24. september 2026.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Sådan klager du

En klage skal indgives gennem Planklagenævnets Klageportal. Klageportalen findes på Nævnenes Hus' hjemmeside og kan også tilgås via borger.dk eller virk.dk.

Du logger på Klageportalen med MitID.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Gribskov Kommune via Klageportalen.

Klagen sendes automatisk først til Gribskov Kommune. Kommunen vurderer herefter, om klagen giver anledning til at ændre eller genoptage afgørelsen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, videresendes klagen til Planklagenævnet.

Klagegebyr

Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er:

• 900 kr. for privatpersoner
• 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Klagegebyret opkræves først, hvis Gribskov Kommune beslutter at fastholde afgørelsen og videresender klagen til Planklagenævnet.

Fritagelse for Klageportalen

Planklagenævnet afviser som udgangspunkt en klage, der indsendes uden om Klageportalen, medmindre klageren er fritaget for at anvende digital selvbetjening eller har fået en konkret fritagelse.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet træffer herefter afgørelse om, hvorvidt betingelserne for fritagelse er opfyldt.

Du kan læse mere om betingelserne for fritagelse på Nævnenes Hus' hjemmeside.

Indbringelse for domstolene

Afgørelser om forhold, der er omfattet af planloven, kan indbringes for domstolene.

Et søgsmål skal være anlagt senest 6 måneder efter offentliggørelsen af afgørelsen, jf. planlovens § 62.