Prisuddelingen til Frivillig Fredag er Gribskov Kommunes Oscaruddeling for frivillige. Det er en stor ære at være nomineret i en af de fire kategorier. Herunder kan du læse om de fire kategorier, som bliver uddelt til Frivillig Fredag den 25. september 2026.
Kulturprisen
gives til en person, en forening eller en gruppe, der i det forløbne år har været med til at udvikle, præge og tage initiativ til et rigere kulturliv i Gribskov Kommune, og som har betydning for både borgere, erhvervsliv og turister

Frivilligprisen
gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation
- som gør en helt særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde
- som skaber opmærksomhed omkring det frivillige sociale arbejde
- som samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
- som skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov kommune
Seniorprisen
gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation som
- Skaber opmærksomhed omkring den frivillige indsats på ældreområdet
- Gør en helt særlig indsats inden for det frivillige arbejde, og som har et aktiverende og/eller forebyggende sigte
- Samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
- Skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov Kommune
Indsatsen skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.
Ungeprisen
gives til en ung person, en gruppe eller forening, som
1. Gør en særlig indsats inden for frivilligområdet (det kan både være kultur-, idræt- og seniorområdet)
2. som samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
3. som skaber opmærksomhed omkring det frivillige arbejde
Prisen er en særlig hyldest til unge ildsjæle mellem 15-25 år, som skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov kommune
Praktiske informationer
Hvad kan man vinde?
Ud over den store ære det er at modtage en af de fire priser, medfølger også en check på 5.000 kr. Prisen bliver overrakt med et diplom og en buket blomster.
Hvor foregår prisuddelingen?
Prisuddelingen foregår til Frivillig Fredag den 25. september 2026.
Kulturprisen, Frivilligprisen og Ungeprisen overrækkes af udvalgsformand for Kultur, Idræt og Lokalsamfund: Lars Bregnbak (Æ).
Seniorprisen overrækkes af udvalgsformand for Ældre, Social, Sundhed- og Forebyggelse: Helle Lund (I).
Hvem beslutter, hvem der vinder prisen?
Udvalgsformand for Kultur, Idræt og Lokalsamfund, hvem der vinder henholdsvis Frivilligprisen, Kulturprisen og Ungeprisen.
Udvalget for Ældre, Social, Sundhed og Forebyggelse beslutter, hvem der vinder Seniorprisen.
