Esbønderup

Et større kommunalt-ejet areal på Stubmarken 54 har i en årrække været udpeget til byudvikling. Gribskov Kommune har nu igangsat forberedelserne til at udvikle byens nye boligområde.

Et udviklingsteam bestående af Almenr ApS og Selskabet for Billige Boliger c/o Kuben Byg A/S har fået til opgave at udarbejde en udviklingsplan for området inden det udbydes offentligt til salg senere på året. Når der er fundet en køber, vil udviklingsplanen danne grundlag for en mere konkret lokalplan for det kommende byggeri.

Udkast til udviklingsplanen er i høring frem til den 8. september 2021, så udviklingsteamet kan få ændringsforslag inden planen behandles politisk.

Se udkast her

Bemærkninger og ændringsforslag kan sendes til plan@gribskov.dk

Interesserede inviteres desuden til offentligt møde tirsdag den 31. august 2021 kl. 16 til ca. kl. 17 på Tingbakkeskolen - hallen 1. sal.

På mødet præsenterer udviklingsteamets rådgiver EFFEKT Arkitekter ApS det foreløbige oplæg til udviklingsplanen og deltagerne har mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer og kommentarer. Efter mødet er der mulighed for et fælles besøg på arealet.