Sund i naturen - for dig der har brug for ro

22sep

Næste forløb af Sund i naturen starter op d 3. november 2025.

Sund i naturen er et mindre forløb til dig som ønsker at finde et frirum fra bekymringerne og mærke den ro som naturen kan give.

Forløben henvender sig til voksne i alle aldre, der oplever symptomer på stress, angst, nedtrykthed og ensomhed. 

Hen over 6 mødegange vil du få inspiration til at anvende naturen til afslapning, ro og bevægelse. Du vil også blive introduceret til forskellige færdigheder i friluftsliv og få kendskab til foreninger i kommunen, som anvender naturen i deres aktiviteter. 

Forløbet byder på:

• Øvelser til ro, nærvær og sansning; smage, dufte,
se, lytte og føle.
• Korte gåture
• Introduktion til enkelte foreningsaktiviteter.
• Bålkaffe og hyggeligt socialt samvær med ligesindede
under afslappende rammer.
• Ny viden om natur og ideer til egne hverdagsture
efter forløbet.

Forløbet ledes af en friluftsvejleder og forebyggelseskonsulent fra Gribskov Kommune.

 

Praktisk information.

Forløbet starter op mandag d 3. november 2025. Forløbet kører hver mandag formiddag kl.10.00-12.30.
Programmet bliver sendt efter tilmelding.
 
Spørgsmål til forløbet og tilmelding foregår ved at sende en mail med navn og telefonnummer til lloke@gribskov.dk