Forhøring til Kommuneplan 2025-37

Publiceret 27-09-2024

Gribskov Kommune er i gang med at revidere Kommuneplanen og sender tre temaer i forhøring med frist for input den 20. oktober.

Gribskov Kommune er i gang med at revidere den gældende Kommuneplan, som gælder for år 2021-33.
 
Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske planlægning i kommunen og viser hvordan arealer kan anvendes, beskyttes og udvikles. Planen gælder for 12 år, men skal revideres af kommunen hvert fjerde år.
 

Forhøring

Inden det endelige forslag til Kommuneplan 2025-37 bliver sendt i offentlig høring til foråret, er det valgt, at tre temaer sendes i forhøring:
  • Arealudlæg til ny byzone
  • Grønt Danmarkskort
  • Vedvarende energi
Formålet med forhøringen er at få umiddelbare bemærkninger til de anførte ændringer til den gældende Kommuneplan. Hvis du har bemærkninger til forhøringen, skal du sende dem til plan@gribskov.dk senest den 20. oktober 2024.
 
 

Høring til foråret

Det er forventningen, at forslag til Kommuneplan 2025-37 med tilhørende miljøvurdering sendes i offentlig høring i 8 uger i foråret 2025, og at planen vedtages endeligt senere samme år.