Søg tilskud til opsætning af varmepumpe eller til energirenovering af din bolig

Publiceret 01-11-2024

Vil du gerne skifte dit gamle fyr, din elvarme eller biokedel ud med en varmepumpe? Eller har du planer om at energirenovere din bolig? Så læs mere her!

I foråret åbnede Energistyrelsen to puljer, der giver boligejere i landets kommuner mulighed for at søge tilskud til en varmepumpe, udskiftning af de gamle vinduer, efterisolering af loftet med mere, hvis de lever op til en række krav. De to puljer, Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen, lukker dog den 1. december 2024, eller når midlerne er opbrugt. Men der er fortsat penge tilbage i puljerne, som boligejere har mulighed for at søge.

Du kan på SparEnergi.dk læse mere om de to puljer, herunder hvilke krav du skal leve op til få at kunne få tilskud og hvor meget du kan få i tilskud. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig et gratis webinar for hhv. Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen hvor du kan høre mere om puljerne.

SparEnergi´s hjemmeside om de to puljer