Oplev kommunens kunstsamling

Publiceret 27-08-2024

12. september inviterer Kunstrådet igen til omvisning af kunstværkerne i kommunens administrative og sundhedsfaglige hus.

Gribskov Kunstråd inviterer den 12. september igen til en omvisning i det administrative og sundhedsfaglige hus på Østergade 62 i Helsinge, hvor Kunstrådet har bistået med udvælgelse af de kunstværker, der er sat op i bygningerne.

Kunstrådet vil fortælle om tankerne bag valg af værkerne og lave flere nedslag. Kom og oplev, hvordan kunst kan medvirke til at skabe en indbydende atmosfære for besøgende og ansatte.

Arrangementet foregår torsdag den 12. september 2024 kl. 18-19.30.

Der er plads til 20 personer på omvisningen. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet:

Tilmelding til arrrangementet