Flagdag 5. september 2024

Publiceret 01-08-2024

Gribskov Kommune markerer den officielle flagdag for Danmarks udsendte torsdag 5. september 2024.

Flagdagen begynder med en højtidelighed i Helsinge Kirke klokken 17 med tidligere flyverprovst Leif Holmstrøm. Efter højtideligheden går man i samlet flok til Mindestenen ved Helsinge Gadekær, hvor der er kransenedlæggelse. 

Veteraner og andre interesserede er velkommen til at deltage i højtideligheden i Helsinge Kirke og ved Mindestenen.

Arrangementet slutter med taler og spisning i Helsinge Sognegård, dette er dog kun for tilmeldte veteraner og deres familie.

Det er Borgmester Bent Hansen, der er vært for dagen, som arrangeres i et tæt samarbejde med Gribskovs Veteranforening, og med stor hjælp og velvilje fra Helsinge sogn og kirke.

Flagdagen den 5. september omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet. Der er ca. 300 registrerede veteraner i Gribskov Kommune. 

Program
Tid:
Torsdag 5. september 2024, kl. 17 - 19.30.
Mødested: Helsinge Kirke kl. 17.
Ved Mindestenen: Kransenedlæggelse ca. kl. 17.45.
Helsinge Sognegård: Spisning ca. kl. 18 -19.30.


Spisning er kun for veteraner og deres familie og kræver tilmelding på hjemmesiden:

gribskov.nemtilmeld.dk/1035
Senest onsdag 28. august, under arrangementet: Flagdag 5. september 2024. 

Har du ikke mulighed for at tilmelde dig via hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte:
Center for Byudvikling og Kultur, Jette Olsson på telefon: 7249 6547.