Nordkystvejen indvies 2. juni

Publiceret 13-05-2024

Den ny vej mellem Græsted og Gilleleje - Nordkystvejen - indvies officielt ved et traktement søndag den 2. juni kl. 10.

Nordkystvejen er navnet på den nye vej, som er anlagt mellem rundkørslen lige nord for Græsted og rundkørslen ved Pårup Station cirka 3 km længere nordpå.

Den nye vej indvies officielt ved et arrangement den 2. juni kl. 10.00 ved rundkørslen tættest på Græsted.

Program

  • Velkomst og taler
  • Åbning af vejen: Borgmester og udvalgsformand Brian Lyck Jørgensen kører ad vejen i veteranbil
  • Vejen er åben for alle til fods, på løbecykel, løbehjul, rulleskøjter osv.
  • Gratis pølser og brød til alle (serveret af Gribskov Ungdomsskole)

Efter indvielsen, omkring kl. 13, forventes det, at vejen åbnes for almindelig kørsel.

Hvis du ønsker at deltage i indvielsen og kommer dertil i bil, er det ikke muligt at parkere ved rundkørslen. I stedet henvises til eventpladsen i Græsted (Holtvej 40, 3230 Græsted). Parkér på eventpladsens areal over for Mosteriet for at få den korteste rute. Ruten er ca. 1 km.