Test af varslings-systemer onsdag d. 1. maj - fra sirene og mobil

Publiceret 27-04-2024

Onsdag d. 1. maj 2024 fra kl. 12:00 til kl. 12:15 vil du modtage et testvarsel - både via lyd fra vores sirener og via S!RENEN, som giver varsel på din mobiltelefon.

Varslingen er blot en test, som det danske politi og beredskab foretager for at teste vores systemer. Du skal ikke ringe til alarmcentralen.
 
S!RENEN er ikke en app, du skal downloade, og du behøver heller ikke at tilmelde dig. Under testen d. 1. maj kl. 12.00 vil du automatisk modtage et varsel. Hvis du ønsker at undgå at modtage varslet på din telefon, skal den være slukket eller i flytilstand.
 
Visse ældre telefoner og telefoner, der kører på ældre styresystemer, vil muligvis ikke modtage varslet.
 
Du kan læse mere her: https://www.brs.dk/varslingstest