Udvalg fik tirsdag orientering om den årlige ankestatistik

Publiceret 10-03-2023

Udvalget for Beskæftigelse og Unge behandlede den årlige ankestatistik på sit møde 7. marts.

Udvalget for Beskæftigelse og Unge behandlede den årlige ankestatistik på sit møde 7. marts. Udvalgsformand Michael Hemming Nielsen udtaler:

”Det er vigtigt at forholde sig til ankestatistikken, fordi det kan give os et billede af, hvad klagemyndighederne modtager, og hvordan de behandles. Jeg er meget tilfreds med, at vores administration sikrer, at der sker relevant læring på baggrund af de enkelte klager, der hjemvises, ændres eller ophæves. Samtidig har udvalget bedt administrationen se på, om der er nogle særlige årsager eller mønstre, de skal være opmærksomme på ved hjemviste ændrede eller omgjorte sager, idet vi ser en ændring i andelen af stadfæstede og afviste sager.”

Ankestatistikken er en fast årlig statistik, som udsendes til og udvalgsbehandles i alle kommuner en gang om året.