Et bredt flertal i Folketinget har aftalt, at al gas i Danmark skal være grøn, og at der fra 2035 ikke længere er boliger, der opvarmes med gas. Gribskov Kommune godkendte i december 2022 en varmeplan, som udpeger Annisse Nord som et område, hvor fjernvarme kan være muligt.
Varmeplanen kan ses her
Byvarme - fjernvarme tæt på dig
Første skridt er at undersøge interessen for fjernvarme i Annisse Nord. Derfor indkalder Annisse Lokalråds Energi- og klimagruppe i samarbejde med kommunen til et borgermøde for at informere om varmeplanen, og for at nedsætte en varmegruppe.
Borgermødet finder sted torsdag den 16. marts 2023 kl. 19:30 i kantinen på Bjørnehøj Skolen.
Idéen er at kunne etablere et fjernvarmeværk, som borgerne selv ejer og kontrollerer - et andelsselskab, som kan stå for fjernvarmen til borgerne i Annisse Nord. På mødet vil E.ON præsentere deres Byvarme-koncept, som netop er udviklet til gasbyer som Annisse Nord. Læs mere på eon.dk/byvarme
Program for mødet
- Indledning ved formanden for Annisse Lokalråd Jette Haugaard og formanden for Teknik- og Mijøudvalget i Gribskov Kommune Brian Lyck Jørgensen
- Præsentation af Gribskov Kommunes varmeplan
- Forslag til Annisse Nord Byvarme v. E.ON byvarme
- Eventuel dannelse af Annisse Nord varmegruppe
På vegne af
Annisse Lokalråd Energi- og Klimagruppen
og Gribskov Kommune